13.12.2020 Så er det 3. søndag i advent og i aften efter 22.00 trækkes en ny heldig vinder

 Men bare rolig - du har god tid til at nå at kommentere, hvis du vil være med i ekstralodtrækningen som denne søndag har en præmie fra Picturing the World. Et gavekort på 150 kr. Meget skal vi gøre anderledes i disse tider - men hygge os - det kan vi dælme stadig - selvom det ikke kan være i tæt kontakt, men her på bloggen. 

I dag har jeg nogle kort fra Charlotte Holst Nielsen:

og det min søde mand kalder "the never ending story" fortsætter her...

Nu skal jeg fortælle jer en hemmelighed...
Det er selvfølgelig ikke kun vi mennesker, der har en julemand.
Beviset er her! Det er naturligvis den kloge ugleslægt, der har stillet en (f)uglemand til rådighed. Han har ingen kane, da han jo selv kan flyve, så hans rensdyr er med for at bære pakkerne.
Det er de ikke altid helt tilfredse med kan I se på dette kort.

Man prøvede først med en kattejulemand, og det forklarer jo fint det 200+ år gamle engelske digt "T'was the night before Christmas..." og hvorfor "Not a creature was stirring, not even a mouse"

Somom det ikke var grund nok, var de første kandidater til jobbet ikke så sikre på poterne, 
se selv ham her, der lige skulle daske lidt til et par julekugler og endte med at vælte hele juletræet.

Næste ansøger var en smule mere seriøs, og nåede rimelig langt med en pakke, uden at forvolde skade. Men i mellemtiden var musenes fagforening kommet på banen og havde kontaktet Arbejdstilsynet
og så var det slut med kattekandidaterne.

Så hvis I er så heldige at se nogle af julemandens rensdyr i dagene op mod den store aften
og de har dette udtryk i øjnene, så er det nok fordi de også kender til denne hemmelighed
og er bange for, at de en dag ender som pakæsler i stedet for stolte kanetrækkere. Især i år, hvor der jo tales meget om at få nedsat CO2 udslippet worldwide. Helt ærligt -  hvem kan fræse jorden rundt sådan en monstertravl juleaften uden at slippe et par rensdyrprutter undervejs???

Skulle der være børn der læser med herinde, er dette indlæg et glimrende eksempel på, at man ikke skal tro på alt man læser på nettet. 😄 Men I må indrømme, at historien matcher kortene og det er jo det min opgave går ud på i år. 

Pøj pøj i lodtrækningen - jeg glæder mig til at læse alle jeres kommentarer og trække lod sammen med Fifty.  Vinderen bliver annonceret i mandagsindlægget.

12.12.2020 Så er vi halvvejs folkens og jeg sender lige nu selv julekort hver dag

 .. ikke fordi jeg er forelsket i personalet på mit postkontor, men fordi jeg sender kort efterhånden som de bliver skrevet. Da jeg i år sender flere end jeg plejer pga. det underlige år det har været, tager det længere tid end det plejer. Til gengæld elsker jeg det, ligesom jeg elsker at vide, at vi allesammen har en aktie i de julekort, der i øjeblikket kommer hjem og gør nogen glade herhjemme. 💖

Husk at det er indlægget i går fredag, i dag lørdag og i morgen søndag, du skal have kommenteret i for at være med i lodtrækningen om Picturing the worlds ekstrapræmie. 

I dag er det Nicolettes kort, der har været en tur igennem "historiemaskinen":

I vores familie pynter vi op fra 1. december og vi har også julekrybbe, fordi jeg som barn gik i en katolsk skole, så alle børn ønskede sig julekrybber. Men juletræet, det kommer først ind i huset lille juleaften, for det var både min mand og jeg vant til fra vi var børn. Det blev så pyntet mens vi sov og i stod bag en lukket dør lige indtil vi havde spist julemad og var klar til juletræet. Helt som i Peters jul.
Vi så aldrig julemanden, men lige når vi var færdige med at spise, ringede det på hoveddøren og vi børn løb derud, men han var væk (for han havde jo travlt den aften), men havde stillet en sæk med julegaverne. Så læste en af de voksne højt af Peters jul og samtidig skyndte mine forældre sig at tænde lysene på juletræet inden døren gik op og vi så træet for første gang. Imponerende arbejde for at holde
3 små pigers tro på julemanden i live i mange år. Den skik har vi valgt at videreføre, da vores børn var små og vi nød at se dem gå rundt og finde, hvor på træet deres favoritjulepynt hang denne gang. Her i huset har vi en bryggersdør og en hoveddør, så det var lidt nemmere at smutte ud af dee ene og ind af den anden, når man havde stillet sækken og ringet på. Men det år der lå nyfalden sne og man kunne se fars Eccosko-fodspor gik den ikke længere. Vores træ står altid frem til Hellig 3 konger og bliver tændt flere gange i juleferien. 😇

Julemandens rensdyr så vi til gengæld kun i Disneys juleshow, som dengang kom i TV 1 gang om året, så det var stort. Som voksen da det var mig der stod i køkkenet, kunne jeg stadig huske alt hvad der skete, når bare jeg hørte musikken. F.eks. der hvor nisserne i Julemandens værksted laver legetøj til børnene og de holder en edderkop op foran dukkerne så deres hår står op i luften af skræk, så de kan 

få det krøllet, maler skakbrædt med ternet maling, eller lyden når gyngehesten til sidst får sin hale 

sat fast på rumpen. 😊 Var det fordi der ikke var så meget børnetv, at jeg stadig kan huske det, eller

vil vores børn, der har haft så mange indtryk fra skærme og tv også kunne huske detaljerne??

Nu om dage ved man bedre, men dengang var der børn, der fik en hundehvalp i julegave.
Der var mange år, hvor jeg scannede alle pakkerne lynhurtigt for at bedømme, om de havde
plads til en hundehvalp, men jeg var aldrig heldig. Først den sommer min far blev syg og i flere år var på sygehuset, fik jeg en hund til at holde mig med selskab. Så var det ikke så slemt at komme hjem til en tom lejlighed og være alene hjemme, indtil min mor og jeg mødtes på hospitalet, for at besøge far. Bubbi hed den og den var en blanding mellem en border collie og en rigtig Lassie. Dvs pels og farver var som Lassie, men størrelse og hovedfacon var som en border collie. Skotsk hyrdehund kaldte vi den, men jeg har nu aldrig rigtig fundet den race i nogen bøger - det lød nok bare bedre end gadekryds, når man boede på Østerbro...... ;o)

Det var dagens historie, som denne gang ikke er digtet - men genfortalt fra mine barndomsminder i 1960'erne.

På gensyn i morgen søndag.

11.12.2020 Så er det FREDAG igen - husk det nu selvom I måske arbejder hjemme..

Vi er nemlig så HELDIGE, at vi også i denne weekend har en julesponsor, der lige smider en ekstra hyggepræmie ind i julelegen. Det er Anja fra Picturing the World - der har givet os et gavekort på 150 kr til webshoppen. MANGE tak Anja. 👋 Og hvad skal I så gøre ved jeg I tænker. I skal såmænd bare skrive nogle lækre kommentarer på dette indlæg, lørdags indlæg og søndags indlæg. Så har I 3 chancer i lodtrækningen, som sker søndag aften efter kl 22.00. Vinderen annonceres i blogindlægget mandag 14.12. 💝

I dag er det Mie Skov Habæks kort vi skal kigge nærmere på:

Hvis Julemanden allerede nu er begyndt at kigge på sin "Naughty/Nice" liste til juleaften, så får han travlt i denne uge. For alle børn fra 6. klasse og op er jo sendt hjem til hjemmeundervisning. De laver lektier, men har måske også tid til andre gøremål, nu transporten til skole ikke tager tid. Hvem ved om "the naughty" bliver til "the nice" under de nye restriktioner. 👍

I dag stod der f.eks. skolekøkken på skemaet og her kunne man både træne i mål og vægt, regne opskrifter om til dobbelt portion (for det er jo julekager - så der skal være nok) og lave regnskab over hvad 1 plade småkager koster i materialer og strøm. Nå ja og lave statistik over hvor mange småkager man kan spise - uden at få ondt i maven. 😂

I matematik kan opgaven være at regne ud, hvad chancen er for at se en rød bil, 

der har hentet et juletræ netop her i december måned. 

I billedkunst er det oplagt at fremstille fin julepynt.
Disse snefnugsjulekugler er da slet ikke til at stå for, vel?

Og i engelsktimen snupper vi noget Disneyfilm, som ikke er tekstet.

Selvfølgelig efterfulgt af et spørgeskema, så man kan tjekke, at de har forstået hvad der blev sagt. 

Og der vil naturligvis være indlagte pauser til frisk luft og en lille sneboldkamp, hvis vejret tillader det. 

Til sidst kan de hjemsendte voksne jo lige introducere ungerne til begrebet fredagsbar, så de kan se man ikke behøver blive stang-Bacardi for at ønske hinanden god weekend. 😇

Tak for kortene Mie. 

10.12.2020 En hyggelig indkøbstur i ro og mag

Fra i dag er der kun 14 dage til Juleaften.  Jeg siger det bare.... 😄

I dag kigger vi på julekort fra Karina Ø. J.:

Udover blikket på kalenderen havde jeg hørt en lille fugl synge om, at det nok var nu man skulle
daffe afsted og få købt de julegaver man mangler. 

OK tænkte jeg - jeg ved jo egentlig godt, at det ikke KUN er julemanden,

der står for familiens pakker under juletræet. Selvom det er en hyggelig tanke.

Måske havde jeg ikke kunnet se skoven for bare træer, Juletræer bevares men stadig træer.
Så afsted med mig - ned i vores egen by, for det er vigtigt at handle  lokalt i disse tider. 

Bevares, jeg havde både købt og sendt de pakker der skulle til udlandet,
bla. til vores gode venner i mere end 20 år, der bor i Skotland. 

Så dagens tur i byen krævede hverken strikhue eller strikkede luffer,

Jeg skulle bare tage nogle ønskesedler i lommen og huske min pung

Jeg gik en lille tur ind mod byen - og der lå den nye butik, jeg havde hørt om.
Jeg måtte ind for at se om der var nogle gaveideer og det skal jeg da lige love for der var.

Der var både seriøse og sjove ting, dyre og billige ting og jeg brugte 1 time på at købe gaver og få
dem fint pakket ind.

Ovenpå sidste weekends succes, kan jeg røbe, at der sandelig også sker noget i den kommende weekend. Men hvad der sker må du vente til fredag med at få opklaret. 

Tak for kortene til dig Karina - nu har du også været med i julekalenderhistorien hos OSH. 🙋

9.12.2020 I virkeligheden har vi udsigt til VÅD jul - men vi byder på snevejr

Ovenpå i går var jeg da selv nødt til at indkøbe lidt julestjerner, så jeg bliver også inspireret af historierne. 

I dag lader vi sneen falde og kigger på Gitte Yhmans kort:

Jeg har sjældent taget så mange spadsereture på hverdage, som i disse historier, men det passer jo fint, for jeg er stadig i træningsforløb med min akillesseneskade. Dagens tur er ikke så lang, men starter lige med at 👀 efter den søde lille hjort, der havde stukket hovedet gennem en dørkrans. Heldigvis mødte jeg den lige i starten af skoven og alt var OK. Den havde mødt en sulten artsfælle, som havde hjulpet den med at gnave kransen over, så den kunne få hovedet ud igen. 👍

Jeg mødte også en lille gruppe søde snemænd. De brugte ikke mundbind, men havde deres fine halstørklæder oppe foran munden og så sagde de, at deres ånde jo frøs til is hurtigt, så den nåede ikke ret langt væk fra deres mund, før den faldt til jorden. De var i øvrigt ikke så nervøse for Corona, for som de sagde "vi har jo en ret kort levealder." "Første dag med sol og varme, så er vi jo dem der er væk." 
Som I kan se på kortet, havde de til gengæld godt styr på afstandskravet, de havde nemlig valgt at hjælpes at med at bære rundt på julegaver, så kom de ikke for tæt på hinanden.

Den sidste jeg mødte på min lille morgentur, bar også på pakker, men jeg havde gennemskuet ham. Rødt tøj, hvidt skæg, sorte støvler - det var da helt klart julemanden. Men hvad lavede ham dog her, den 9. december?? Jeg spurgte ham og han fortalte, at han havde hørt, at folk i år købte ekstra mange gaver til hinanden og derfor var han blevet nervøs for, om han så kunne nå ud med dem allesammen. Så han gik en øvelsesrunde og regnede mellemtider ud. "Alt skal nok blive i orden til juleaften" sagde han. "Det lover jeg dig og alle de andre børn" og så forsvandt han med et HO HO HO...

Han var væk så hurtigt og jeg havde glemt at tage solbriller på, så al den hvide sne blændede mig lidt. Jeg ville ellers rigtig gerne have set, hvilken vej han gik. Jeg opdagede, at det lille røde snefnug faktisk var et håndtag og åbnede den hemmelige dør i kortet - måske var han derinde. Men nej, det var stedet, hvor der stod en julehilsen. Øv - så må jeg se, om jeg møder ham igen. Jeg vil jo gerne bede ham om at huske,  at vi scrappere ikke har brug for bløde pakker. 

Tak for de fine kort Gitte og god onsdag til jer allesammen.

8.12.2020 gran, grønt og en fin rød poinsettia

 Ahhh  - det var dejligt med en kop snemandssuppe i går. Der begynder at være lidt vinter i vejret.

I dag er det Pia L. der står for dagens kort:

En gåtur i snevejr, så føles det lidt som snefnugkys i ansigtet.
Som børn er vi sikkert mange, der prøvede at fange snefnug på tungen, ikke?

I dag tager jeg de varme luffer på, inden jeg går udenfor.
Mine har dog ingen børnesnor, det brugte man ikke da jeg var lille, der måtte man godt tabe sin vante. ;0)
Det er sådan nogen norske, fine uldluffer med snefnug mønster.

Jeg smutter nemlig en tur i skoven for at finde grønt til nogle små fine kranse. 
Heldigvis var der også lidt røde bær, så de skal nok blive fine.

Inde i skoven ligger der et lille hus, som jeg ikke har set før. 
Måske er det der den lille nisse bor, men jeg vil ikke forstyrre nu, for de der bor der
er lige kommet hjem og har tændt lyset, kan man se og der er små bitte fodsport i sneen.

Jeg får hurtigt samlet grønt nok til mine juleprojekter og beslutter på hjemvejen, at jeg da vist mangler et par små og en større poinsettia til vindueskarmene.

Så hvor det vrimler med mennesker, biler, dyr og mennesker i nogle historier, blev denne mere en botanisk beretning om de smukke ting fra naturen, der også hører julen til. 

Hvilke kort har jeg mon fundet fotos af til i morgen....

7.12.2020 Pakker her og der og allevegne... og noget I ikke vidste om mig!

Vi starter lige med at afsløre hvem vinderen af den første ekstra weekendpræmie blev.

Det blev denne kommentar:

Hehe.. skønne kort og skøn historie 😁 Og en stor tak til Carsten for at agere julemand på forskud 🎅🏼 Mange hilsner fra Tina M.

Til lykke til dig, Tina Mathisen - jeg har fortalt Carsten hos Luna at det blev dig, så du skal lige sørge for at han får din adresse. Jeg siger også mange TAK for i år til Carsten.

I dag fortsætter vi med kort fra Stinne:

Mistelten, christmaspudding, pointsetta og julegaver - så bliver det da ikke mere julet.
Netop gaver fylder også hjemme hos mig i øjeblikket, adventspakker står klar til aftenhygge og
de venner i udlandet vi er på gave med skal senest afleveres på posthuset i dag. 

Når jeg bliver forpustet ved tanken om alle de pakker der skal ordnes,
 er det ikke noget at sige til, at Rudolfs lille ven gemmer sig bag den fine tag
i håb om at få en fridag i løbet af julen. Måske har han også gemt sig bag juletræet
for han har en julekugle på sit gevir.

Udover de pakker, der skal sendes eller afleveres til familiemedlemmer, er der også dem vi selv skal udveksle juleaften. Dem har jeg lidt bedre tid til at tage mig af, og så er jeg så heldig, at jeg har min personlige bodyguard Fifty til at holde vagt ved dem indtil den 24.12.
Så heldig var min mor ikke, da jeg var barn og nogen gange var alene hjemme i december, så jeg blev MEGET dygtig til at snige tape af et hjørne og kigge ind i pakkerne. Fy skamme mig, godt min kriminelle løbebane stoppede ved det. ;o) !!!

Belært af den skarnsunge jeg selv var, har jeg derfor altid gemt mine børns pakker MEGET godt, eller sågar kørt rundt med dem i bilens agagerum de sidste dage. Vores ældste havde fødselsdag i januar, så år jeg havde gemt julegaverne FOR godt, kunne jeg nå at redde situationen ved f.eks. at købe noget nyt til jul og så bruge de genfundne gaver med nyt papir på til fødselsdagen. 

Sådan kan det gå og derfor er det ekstra vigtigt at følge vores lille snemands gode eksempel og snuppe sig nogle tiltrængte pauser med en dejlig kop varm kakao måske med skumfiduser i.

Tak for de søde kort Stinne - hvor heldigt de passede lige til denne historie. ;0)

Nu er en ny uge i gang, og vi fortsætter med den ordinære kommentarkonkurrence, hvor alle jeres kommentarer dyster om den lækre månedspræmie, som er et gavekort på 200 kr fra Hobitik.