Denne gang var der en del nye bidragydere mellem kortpakkerne både dem der var afleveret på SAM og de der kom med posten herhjem. Lad os starte med en af de nye - nemlig Pernille der sendte en pakke med "LOVE kort":
Søde, romantiske papirer - blonde og et eller flere (Sizzix tror jeg) hjerter giver disse fine kort !
Og på dette og de næste har Pernille sat passende små ord - og med DEN håndskrift er der jo ingen grund til at investere i tekststempler!
Her er vi ovre i de mere frække, pink nuancer og PRIKKER PRIKKER PRIKKER - striber gør ikke rigtig noget for mig - som der engang var en Matas reklame der sagde... Her dog lidt striber bag hjerterne =0)

Samme model - men sjovt at se variationerne - med papir - og placering af hjerterne.
Og ovenfor det sidste af Pernilles fine kort - stadig med håndskrevet tekst og en rubon swirl. TAK for de fien kort Pernille !!
Næste kort er også fra et nyt navn - der var med i kortkonkurrencen på SAM - dette fine kort er lavet af Nanna Jørgensen fra Tune - og fulgte fint den udleverede skitse - FIN bort og lækkert farvevalg. TAK for det kort Nanna:
Så kommer der en lille serie fra en af de kendte navne - nemlig Madamtridse fra Amager - bl.a. nogle søde kort hvor de HELT små rester var blevet brugt til den fine, lille kæde af kulørte lamper og den passende tekst:
Hvem ville ikke gerne få den besked fra sin kæreste??
Og disse søde blomsterkort var også med fra Madamtridse - TAK for de søde kort til dig!!
Og så har Mio - der også er en af vores faste bl.a. lavet disse kort:
En sød ide med resterne på skrå og en lille stemplet hilsen .
Og dette - hvor der er stemplet, sværtet og varmeembosset til den store guldmedalje. TAK Mio.
God weekend herfra - og glæd jer til i morgen - hvor vi afslører antallet af sendte kort og vinderen af ekstrapræmien.












































