mandag den 7. december 2015

7. December julekort fra Birgit Rasmussen i Lyngby

Udover den store glæde ved at have trofaste OSH kortmagere, er vi også heldige, at der selv nu efter 5 år kommer nye navne til i vores kreds. Et af dem var i år Birgit R. Fra Lyngby.

Her kommer nogle af hendes fine julekort:

Her først en snekone, der også var der i mandeudgaven med sort hat. Fru Snemand har fint snefnug med bling i hatten, rulleøjne, og fiks lille sløjfe på den prikkede kjole. 

Her er det Sizzix juletræ fra sidste år på prikket baggrund. 

Samme Sizzix juleserie har en snemandsdie - sød ikke?

Og så var der Merry Christmas papir med fin, lille kagemand som knap.
Tak for dine mange, fine kort i år Birgit - dem der ikke er julekort bliver vist en anden gang. =0)

God ny uge - og som I kan se var indlægget ikke glemt i dag - bare lidt forsinket pg.a travlhed både på job og herhjemme.






søndag den 6. december 2015

6. December. Julekort og her er Cecilies barselsvikar (trommehvirvel)

Som tidligere nævnt har Cecilie ydet en uvurderlig indsats her hos OSH og med årets udgang skal hun have lov til at glæde sig 100% til sit nye liv med en lille filur i sit og Kristians liv.

Men hvem kunne vi håbe på som barselsvikar?? Vi var sjovt nok HELT enige om, hvem vi gerne ville spørge og så kunne vi kun holde vejret og håbe, for det var en dygtig person med mange jern i ilden rundt i scrapverdenen. HELDIGVIS fik vi et stort ja - og det er os derfor en glæde at sige velkommen til OSH's inderkreds til:

Pia Krogh Larsen   (PiasCreativeWorld@blogspot.com)  

Mange af jer kender sikkert Pia's stil, men ellers kan I suse en tur forbi hendes blog for at kigge.

Pia og jeg fortsætter naturligvis "Julekort den 24. hver måned" i 2016 og hvad vi ellers finder på får I at vide i det nye år - da vi lige skal have detaljerne på plads.

Pia kommer på banen fra januar måned og Fifty og jeg GLÆDER os til samarbejdet.

HEJ Pia - glæder mig til vi ses næste gang!
Her kommer lidt flere af Pia's OSH JULEKORT:

Sarte farver, smukt lille motiv og hyggelig stemplet tekst.
Superenkelt - men hvem kan stå for en rød næse ??
En FIN gave med sløjfe. Alt diecuttet er indlagt i den bordeaux baggrund, så det er stadig et "one-layer" kort. God jul er stemplet på til sidst. 
Nøjagtigt samme motiv - men her er motivet lagt ovenpå baggrund og forsynet med en fin prikket ramme med stikninger.
Og her med endnu en fin dansk stempeltekst. Baggrund med stikningskant og gaven i mere roligt mønster end baggrunden.
SJOVT at se 3 så forskellige udgaver af helt samme kort.

Og nu har jeg jo vist julekort fordi det er det vi gør i December måned - men I kan være ganske rolige. Pia har leveret kort til stort set ALLE lejligheder i sin tid som OSH-kortmager, så der skal nok blive mange forskellige gode ideer i 2016 - her et lille eksempel på et sødt og sjovt flyverkort fra Pia:

Den prikkede flyver er fra det engelske firma Clearly Besotted  som Pia har introduceret mig til. De er bestemt et besøg værd og har både stempler og matchende dies.
Nu må vi alle videre - 2. søndag i advent kalder - sikkert både med gløgg og æbleskiver rundt i hele landet.  GOD søndag og læg gerne en velkommen kommentar til Pia i dette indlæg.  =0)

Lige inden I når helt ned til kommentarfeltet, så hopper jeg, Cecilie, ind her, for jeg vil også gerne byde Pia velkommen til OSH og takke hende for at træde til som barselsvikar. Jeg har nydt at være med til at inspirere jer her på OSH, til at lave julekort hver måned i to år og til at lave fif i en lang periode. Men jeg skal også ærligt indrømme, at det er med stor ro og glæde, at jeg giver staffetten videre til Pia i 2016. Jeg ved, at Pia kan levere varen, og jeg ved, at I vil nyde at blive inspireret af hende. Så jeg vil ønske Pia held og lykke med opgaverne her på OSH. Og så vil jeg, som Charlie skriver, virkelig suge til mig af min søns første spæde måneder af livet. Tak for nu og på gensyn!

lørdag den 5. december 2015

5. December. Julekort fra Heidi (Sivsko)

Så blev det weekend. Dejligt. Så har vi der er anderswo engagiert i ugens løb også lidt tid til at lege!

I dag er det endnu en af de trofaste kortmagere vi er så heldige at have en del af hos OSH der får vist et udpluk af sine julekort. Nemlig Heidi - også kendt som Sivsko. 

Jeg beklager generelt, at min fotokvalitet ikke altid er perfekt. Jeg må tit fotografere i elektrisk lys og for at få de mange kort tjekket, fotograferet og pakket skal det gå lidt kvikt, så der er ikke tid til at nusse så meget om det. I kan derfor altid regne med at de kort jeg viser er endnu finere i virkeligheden.
Sødt og julet. Stjernehimmel baggrund med grangren og lufferne hængt til tørre.

Fint med revet avis eller bogside bagerst. Og det kunne både være bånd, restestrimler eller washitape man brugte til dette fine kort.
Hyggeligt at gense lidt Magnolia julebørn igen. Hende her har travlt med at pynte et af Tim H.s juletræer.  Baggrunden bliver superjulet med de fint placerede stempler.

Mange tak for dine mange, fine kort i løbet af 2015 Heidi.

Og glæd jer til i morgen - hvor Cecilie og jeg løfter sløret for hvem der er "Barselsvikaren 2016" i dagens indlæg. =0)




fredag den 4. december 2015

4. December. Julekort fra Pia L.

Fifty siger tak for alle kommentarerne på hans indlæg i går - og har du ikke nået at se det ligger det der jo heldigvis stadig. =0)

I dag hygger vi os med fine kort fra Pia Krogh Larsen, som også er en af de faste kortmagere og ovenikøbet har forkælet os med en video i ny og næ.

Lag på lag og fint brug af en julemands sticker.
og i samme farvenuancer:

julekuglestickers med tegnet snor og sløjfe og fint stemplet Merry christmas
Stemplet hvidt kort og lag på lag i kraft og fint mønstret snefnugkarton.

GOD JUL og de stemplede grå snefnug er sølvembossede.
Tak for alle kortene i 2015, hyggeligt selskab på messerne og din øvrige hjælp bl.a. med de fine, små videoer Pia.









torsdag den 3. december 2015

3. December. Fifty's tur til at vælge julekort og han FALDT for Charlotte R.s

Så er det allerede den 3. december og Fifty har fået lov til at kigge i fotolageret.

Til alles store overraskelse faldt han pladask for de fine bamsekort fra Charlotte Ravn. Og jeg har været nødt til at bestille denne die hos Scrapper - ellers får jeg da ikke fred for ham plagebjørnen =0).

Nu har jeg en grim fornemmelse af at det ikke er nok at eje den die. For kortet viser tydeligt at Charlotte R. har lagt møje og besvær (og sværte og kærlighed) i disse kort. Her har bjørnen været i skoven og smugler et snefnug med hjem under armen.
Nissehuen er fra Gummiapan's nissestempler men passer fint her:

Vi er stadig i skoven - men det er blevet så sent at stjernerne er fremme og derfor lidt koldt om ørerne.

Der er langt hjem så han har været dybt inde i skoven for at finde det bedste juletræ:

Men mon ikke den der venter derhjemme bliver glad for at få et rødt hjerte, når nu snefnugget hele tiden smelter når det er opad den varme pels (og hans tykke mave) ?

Han mødte også lige sin fætter den BRUNE bjørn, som kun skulle bruge et ganske lille juletræ i år:


1.000 tak for kortene i årets løb Charlotte R.- og jeg skal da love for at du har gemt de allermest nuttede til sidst. Der bliver helt sikkert nogle julehilsner der bliver vel modtaget. 

Hor mange kommentarer får disse nuttede kort mon?  =0) 

Det er Fifty MEGET spændt på!





onsdag den 2. december 2015

2. December. Flere julekort i dag fra Margit B.

I dag er det kort fra Margit, som er en af OSH's faste støtter, min ven gennem over 40 år og Fiftys reservemor. ;0)

Sødt julepapir og røde matter.
Endnu et fint, enkelt kort med kristtjørn die fra Tim H.
Og lækker guld God Jul - kender jeg Margit ret kan guldkarton være fra en chokoladeæske  =0)
Margit er altid sød til at lave mange børnekort - også til jul:

En lille rest nodepapir og superjulet baggrund har dette kort. 
Brikker fra et julet huskespil passer fint på dette kort med en lille trægavepakke:


Og sidst men ikke mindst dette lækre GOD JUL kort - hvor vi der har den die altid får to kort ud af hver udskæring - en i positiv og en i negativ. Her ligger det nuttede Rudolf papir med gulerødder under den røde udskæring.

Et velplaceret snefnug og lidt bling så er det kort færdigt.
TAK for hjælpen og de mange kort igen i år til dig Margit. Og et knus fra Fifty der vinker i baggrunden. =0)




tirsdag den 1. december 2015

1. December. Julekort fra Vikki på Fyn.

Her kommer nogle af julekortene fra Vikki:

Det første er med de nuttede pingviner fra Mama Elephant (Arctic Pinguins). Jeg er VILD med de 3 lag med vellum og to farver karton med lys bagside der egner sig godt til at rive i. Også smart fordi vellum er bedst når det er nederst og man kan skjule hvordan det er sat fast.

At det øverste lag er delt i 3 små felter er rigtig sødt og et par snebrads og bling fuldender indtrykket.
Forsiden er fint skåret med kant die.
Den søde isbjørn fra Marianne dies måtte straks også hjem og bo hos os. Min mand har jo været i Grønland et hav af gange i sin tid i Flyvevåbnet. Så mon ikke der kommer nogle isbjørnekort i vores julekortbunke i år. Nissehuen er en del af die-sættet og bjørnen er en af de dies der er hurtigt samlet.
Han går på revet vellum med sneprikker og et fint rødt bånd dækker der hvor den dobbeltklæbende tape sidder. 
Søde små snefnug daler stille ned. 
Isbjørnen igen - her hueløs og slentrende på isblå bakker med fint blåt baggrundspapir. Selve kortet er sølvkarton og et dejligt danske stempel sender "en varm hilsen i en kold tid". 

Lidt bling fint fordelt giver en god snevejrsfornemmelse. 
De nuttede pingviner igen - her på et kort der både kan være en julehilsen eller bare en "Sending a little love" hilsen. Jeg er altid vild med rød og grøn kombinationen og her er den da helt specielt fin, ikke?
Hvem siger der altid skal være en kvadrat midt på et kort - denne løsning er da supercool.
Muntert, mønstret baggrundspapir og en god bred kant der giver plads til mønsteret inden vi når de tre kvadrater og vores lille skøjteløber. 


TAK for de fine kort i årets løb til dig, Vikki.  Disse er for længst på vej retur til Danmark med en helt speciel hilsen til nogen herhjemme.

God december måned - vi skal nok prøve at drukne jer i julekort - så kig forbi og husk gerne at kommentere herinde. Mange af vores kortmagere har ikke en blog og nyder at få en lille hilsen gennem OSH bloggen.  =0)