lørdag den 18. maj 2013

Weekend WAUW - Kort til OSH og kort fra 10na i Esbjerg

SIKKEN et flot vejr vi har her i Pinsen - men jeg er alligevel smuttet indenfor så I kan få et weekendindlæg. =0)
Kan I gætte hvad dette er ????
Det er en detalje fra et HELT specielt og sødt til lykke med de 3 år kort, som OSH har fået med posten i dag fra Vikki på Fyn - og selvom det er stilet til os her i HQ syn's Fifty og jeg at I allesammen skal have glæde af det - for der er ingen tvivl om at ALLE der bidrager til OSH og får deres kort vist herinde inspirerer hinanden samtidig med at de støtter en god sag til glæde for de udsendte soldater og deres familier.

Her er kortet i sin helhed (det er et A5 kort) med Vikki's velkendte revne strimler - her for at lave en camouflage baggrund. De 3 transparente OSH bogstaver har fine små pyntedetaljer. 1000 TAK for det Vikki !!!!
Og her indersiden - hvor der til Fifty's store glæde var en sød bamse med flag. 
Det var en sød overraskelse - og som svar på Vikkis bemærkning om det jeg skriver herinde når jeg viser jeres kort - så er det da det mindste jeg kan gøre - når SÅ mange er søde at bruge tid og materialer på at støtte OSH. Og når jeg er så heldig at røre ved alle disse fine kort - så kan jeg slet ikke lade være med at dele dem med jer derude - og det er I jo glade for ved jeg. Så selvom det koster en udvidelse af lagerplads i ny og næ her på bloggen - er jeg stolt af at have dette fantastiske galleri med alle jeres flotte kort.

Min mand var til møde på Christiansborg i går og mødte en gammel ven fra Flyvevåbnet som kunne fortælle at han havde set OSH-kort alle de steder i Helmand han havde været på besøg - så det var en fin besked at få derudefra nu hvor mit hus er fyldt med kort og kasser igen  =0)

I sidste uge kom en KÆMPE kasse med kort fra 10na fra Esbjerg - hun skriver at hun har fået brugt næsten alle sine rester op - og det er hun bestemt sluppet rigtig godt fra - se selv her:

Først en serie med punchede cirkler af matchende rester og det gode stempel Miss you all the time fra Hero Arts.
Så en portion kort til børnene - med dette fine rabarberblad kendt fra børnesangen - hvor det vanskelige Panduropapir med mariehønsene passer perfekt - rabarberbladet kan løftes og under sidder en sød lille snegl og resten af linjen med Søren snegl. SKØN ide 10na!!
10na har haft øje for detaljerne når hun punchede cirklerne - så der var en håndfuld kort til drengene med dinoer på.
Og her er der puslet strimler og rektangler sammen til et fint lille kort.
Med sikker hånd har 10na lavet en STOR portion kort med den velegnede tekst "Home sweet home".
Igen en god ide - en farvet scallopcirkel og en hvid cirkel med udstanset sommerfugl ovenpå. Lidt bling og en satin sommerfugl og så er et enkelt men smukt kort færdigt - også denne model var der mange af.
Dette skønne kort og en del andre med dyremotiver af nuttet papir jeg ikke kender ?? Måske andre ved hvor det er fra. Der er også kort med ugler, grise, lam og kyllinger. Se nedenfor.
Her griseudgaven med knapper og filt knapper. 
 Håber I får tid i Pinsen til at nyde kortene i indlægget og lægge kommentarer. Jeg ved fra andre at det er hyggeligt med et par ord fra andre kortmagere om det man har lavet. Fifty har en lille overraskelsespræmie til en kommentar der findes under dette indlæg når måneden er omme - for vi fejrer jo her i HQ i hele maj måned - man VED aldrig hvilken dag man kan være heldig !!!  =0)

GOD PINSE - og tak til Vikki og 10na !!!

14-dagesfiffet #33 - lidt ny inspiration selvom solen skinner

Dette FIF ligger øverst indtil næste fif - men kig længere nede efter de nyeste almindelige indlæg.

DEJLIGT at have ekstra hænder så der kan komme et nye indlæg selvom jeg er midt i at pakke kuffert ud og blive klar til en arbejdsdag i morgen. =0)  Så her et indlæg fra dygtige Cecilie:

Dette fif kan bruges med mange forskellige stemplede motiver, så tænk endelig kreativt her. Jeg har brugt mit højt skattede Wreath for All Seasons sæt fra Papertrey Ink til at lave en blomsterkrans, men man kunne stemple et motiv og farvelægge det, nøjes med en tekst eller bruge et hvilket som helst andet fint stempel. Leg endelig med det.

Du skal bruge:
- kortbase
- mønstret papir
- mønstret papir
- stemplet motiv
- bånd

Sæt de to mønstrede papirer sammen ved at sætte tape på bagsiden. Du kan måske svagt ane tapen, der hvor pilen er på det øverste billede.

Løb nu et stykke bånd henover midten på det mønstrede papir, lim det fast på bagsiden og monter det derefter på kortbasen.

Sæt 3d-puder på dit stemplede motiv; jeg har kun puder i de to sider og ikke i midten, fordi der sidder bånd i midten.

Monter nu det stemplede motiv så en tredjedel af det stemplede motiv ligger under samlingen mellem de to mønstrede papirer.

Bind en sløjfe og monter den med en glue dot ovenover det stemplede motiv. Sløjfen skal ikke dække motivet, men må godt skjule toppen af det papir, du har stemplet på.

Og så er kortet færdigt og klart. God fornøjelse med fiffet!

Og som altid er vi MEGET glade for at se links her til de kort I får lavet (og selvfølgelig senere se dem IRL når vi får dem i kassen til OSH).

Så her kommer Mr. Linky:





tirsdag den 14. maj 2013

TirsdagsTAK - flere kort fra Vikki og en lille ekstrapræmie!

Her lidt flere kort fra Vikkis kasse.

Først nogle til "gutterne" derhjemme - med skønne farvelagte Fizzi Moon stempler og HEJ - det der retro Søstrene Grene papir købte jeg også og opgav at få noget smart ud af - men ikke Vikki - se lige her:

Baggrundspapiret fra samme Grene blok - de snorlige og tynde karton strimler giver igen ro og dybde - fiskepapiret har Vikki sikkert fra England.


Og hvidt sat indeni alle kraftkort - TAK for det.  Vi sparer så meget tid her i HQ når det er gjort. =0)
 Kraftkort med et par embossede striber og lidt strimler mønsterpapir - stempel nederst og motiv sat på skrå. PERFEKT opbygning og 2 x 3 små bling skaber balance i kortet:

Og hvor nuttet er bamsen bag fadølsglasset lige???
 Et lille zoom for at vise rillerne og strimlerne:


Soldaterkortene består af små rester i øverst og nederst - adskilt af to blå kartonstrimler. Selve kortet er hvidt og i det midsterste felt er brugt et af OSH stemplerne. Bare fordi - kan bruges til et hav af hilsner og er en af mine yndlingstekster:


Og her den samme ide i en kvindelig udgave - og med et lille svirlstempel i den ene side. En kærlig hilsen er også et OSH stempel:


Den søde lille bamse med kagerne var der i mange udgaver - her nogle flere kagekort:


Og et lækkert kort med endnu et nuttet Fizzi Moon stempel sat på 3 lag karton i blå nuancer der er revet  i forskellige længder. Blå og hvid twine viklet tilfældigt omkring og en sød tekst:


Samme model med rester som ovenfor  - men helt anderledes med disse tøsefarver og bemærk at rækkefølgen på strimlerne sagtens kan være forskellig øverst og nederst når blot nuancerne er afstemt med sikker hånd:

Her er alle Vikkis rester fra Doodlebug - og derfor virker det ikke rodet selvom der er mange forskellige.
Vikki har været så sød at donere nogle af de søde Fizzi Moon stempler til OSH præmier - og nu har I set gode ideer til at bruge dem - så her er en lille ekstrapræmie - som jeg har besluttet går til en kommentar til Vikki. Dvs. vi trækker specielt blandt de kommentarer der kommer til DETTE indlæg.

Ikke så store og derfor overskuelige at farvelægge - og nemme at få plads til på kortet uden at  tage pladsen fra anden pynt osv. Denne lille bamse er klar til at fejre OSH's 3 års fødselsdag - hvem skal han hjem til ?????
TAK for kortene og stemplerne Vikki.

lørdag den 11. maj 2013

Weekend WAUW - Se hvem der er hjemme igen =0) og månedens sponsor

Som en del af jer nok har opdaget har Fifty og jeg været på hver sin lille forårsferie. Jeg i Provence - Fifty i Humlebæk men i ugens løb fik vi hentet ham hos Margit og fyldt bilen med kassevis af flotte kort bl.a. fra SAM.
Fifty stod på tæer for at nå ruden i døren så han kunne se efter os, da vi kom for at hente ham hos Margit.
Selvom man har haft det godt kan man godt få lidt hjemve - ikke??  =0)
Margit havde været en snut og talt dem, sat labels på dem og knoklet med at sætte skrivefelter indeni i de kort der manglede det (HUSK at kort af kraftkarton skal have hvidt papir indeni) - så nu mangler jeg "bare" at fotografere når lyset er til det og få dem pakket i kasser og sendt afsted. =0)

Vi har fået endnu en sponsor OG samtidig også et afleveringssted her i Nordsjælland. Fifty og jeg besøgte nemlig Fru Hansens Hobby i Frederikssund og kiggede os omkring og sørme om ikke Britta gerne ville stille en kasse frem til OSHkort i sin butik OG være sponsor i maj måned med et flot sæt dies fra Lifestyle Crafts.

Fifty gik straks hjemmevant hen til alle de fine dies - og var glad for der også var nogen i HANS højde  =0) og der er VIRKELIG mange forskellige - for der er flere modeller fra samme firma i et lag.
Disse to fine Lifestyle craft dies fik Fifty af Britta - og de af jer der ELSKER at lave jeres egne blomster og spraye dem med vand og krølle dem osv kan slet ikke undvære den STORE blomst her - den må kunne blive MEGAFLOT. Den største blomst måler 15 cm og den mindste 2,5 cm i diameter.
  Beklager refleks i billede - men det må have været godt vejr den dag.
Så nu ved I hvilken præmie der er på højkant i maj måneds kommentarkonkurrence - der bliver lidt ekstrapræmier i ny og næ - men dem venter jeg med at vise jer. Og TAK for præmien til dig Britta!

Da Maj måned jo kommer til at handle en del om OSH's 3 års fødselsdag som er 29. maj !!
Og derfor har jeg valgt at vise Til lykke kort i dag fra Stinnes leverance på SAM:

Stemplede balloner er farvelagt og glaseret - baggrund af søde sommerfugle.
Gratulerer til den unge generation - smart papir med basketstøvler i mange farver. Her klippet i svalehalefacon.
Her igen ballonstemplet - i selskab med en række nuttede farvestrålende tøjdyr.
Kort  a la FIF nr 30 - her med håndmalet rosenmotiv.
Lyserødt kagekort - cupcake og for you tekst er en freebie herfra.
Endnu et Happy Bday kort - her i sarte, romantiske nuancer og  med  en fin blonde der har fået et grønt bånd med  lyserøde prikker trukket gennem hullerne. 
Baseball støvlerne igen - her i udgave med blot en svalehale - men stadig fint.
Lyseblåt og lidt vintage-agtigt tillykke kort. 
Og som rosinen i pølseenden dette fine og tøsede til lykke kort, hvor hun gemmer en fin gave på ryggen. SØDT ikke - det røg lige en  luksustur forbi skadestuen, hvot jeg tillod mig at sætte bling i de 3 blomster. Det blev det kun endnu finere af..  =0)
TAK for kortene Stinne!  God weekend til alle OSH's læsere.

onsdag den 8. maj 2013

OnsdagsTAK og et par vindere <=0)

Allerførst tak for de mange kommentarer i april måned - og jeg kan love jer at der er lige så stor grund til at kigge forbi og lægge en kommentar i maj - for der fejrer vi at OSH fylder 3 år. HELT nøjagtigt sker det 28. maj - men vi fejrer lidt i hele måneden.  =0)

Fifty kommer først hjem fra sin ferie lidt senere i denne uge - så jeg måtte selv klare at trække lod om aprilpræmien.

Det blev en kommentar lagt at 10na - så til lykke til dig - du har vundet et af de lækre OSH stempelsæt som Gitte fra Hobbyboden har designet og fået produceret.  =0)

Og fordi jeg har tilladt mig at være på ferie og derfor er totalt bagud med lodtrækningen (og lidt fordi jeg faktisk fik fat i to sedler og ikke nænnede at give slip på den ene) så siger vi også til lykke til Karina B. som også får et sæt - og hun er jo en ørn med stempler - så det skal nok komme i brug hurtigt. Til lykke Karina  =0)

Apropos OSH stemplerne - så har jeg lige modtaget en stor og fin pakke fra Vikki på Fyn og der var bl.a. disse kort i:

Soldaterkortene (og som altid både i M og K udgave) er altid et hit - og se lige her hvor perfekt de passer med teksten og den lille række huse med flag - begge fra OSH-sættet.
Og se lige nogle søde kagekort og til lykke kort - jeg tror Vikki har tænkt på Fifty og at maj er hans og OSH's måned. Lækker bamse og lækker kage.  MUMS
Skønne børnekort - og som Vikki skriver har hun brugt sine rester ned til sidste lille stump - men de er jo lækre sammen så resultatet er fint.
See you later alligator - kan jeg ikke lade være med at tænke - er den ikke skøn og så med rulleøjne.
Og her er den skønne bamse igen - i en mere tøset udgave og som Vikki skriver TAK til Sarah for de fine danske tekster - hvis du ikke har fået fat i dem ligger de under freebies i de øverste faneblade her på siden.
1000 tak for de skønne kort Vikki.

Tak fordi I læste med - husk at lægge en kommentar - i weekenden afslører jeg månedens sponsor og viser månedspræmien - men derudover er der andre små overraskelser i spil i denne måned - så kom glad og kom tit herind på besøg.  =0) God Kr. Himmelfartsferie herfra.


lørdag den 4. maj 2013

14-dagesfiffet #32



Nogle gange skal der altså bare ikke ret meget til for at lave et fint kort - og dette fif er netop sådan en gang. Her er der meget få ting i gang, men kortet kan varieres efter tema, anledning med mere. Så nu går vi i gang.



Du skal bruge:
- kortbase (min er 14*10,2cm)
- mønstret papir (12*8,4cm)
- bånd i matchende farve
- et lille stykke bling
- tekststempel
- sværte

Start med at lime det mønstrede papir på kortets forside; det skal side helt i toppen af kortet.


Stempl nu din tekst under det mønstrede papir; i højre hjørne.


Ved siden af teksten sættes det lille stykke bling.


Sidste skridt er at binde båndet omkring kortet. Bind det mod toppen af kortet. Og så er kortet færdigt.

Husk! Hvis du (som jeg har gjort her) laver et kort med en ikke-hvid baggrund, skal der være et hvidt skrivefelt inden i kortet.

TAK Cecilie - her har I Mr Linky så vi kan se jeres bidrag - måske med de nye OSH tekster??




onsdag den 1. maj 2013

FIFTYs FERIE

 
 
FIFTY har været på ferie.
Han har besøgt Korsør Fæstning og kigget på kanoner.
Derefter kørte vi til Hobby og Mini i Eskebjerg for at hilse på Egon (Randi var på job) og sige pænt TAK for alle de fine kort, der er blevet produceret. 
 
 
 
Senere kom vi forbi Dyrehøj Vingård - én af Danmarks største - og da FIFTY har sin gang i det franske jævnligt... var det lige noget for ham at studere lidt vinstokke ;o)
Efter et par herlige dage i det nordvestsjællandske gik turen hjemad igen.

Dejligt feriebesøg FIFTY  =0)
Posted by Picasa