tirsdag den 13. december 2011

TirsdagsTAK - i dag med 14-dages fif #9

Dette indlæg ligger øverst indtil næste fif kommer - men der kommer nye indlæg længere nede.


I denne uge får I et EKSTRA indlæg - da jeg har ventet på godt lys til at fotografere nogle kort. I forbindelse med en sygedag i HQ lykkedes det at få skudt nogle billeder i går - så torsdag kommer der et indlæg med kort i.
MEN - et Cecilie fif kan også sagtens stå alene - så her får I det - dennne gang med fokus på kort til børnene.HUSK at linke til de kort I laver - der må da være flere end Mette H der brugte fiffet fra sidst???
Mr. Linky er klar nederst i indlægget så kom frit frem...  =0)
Ordet over til Cecilie:

Denne gang er det tid til at kigge lidt på et kort til ungerne derhjemme, og jeg tænkte, at noget af det langt de fleste børn synes er rigtig sjovt er balloner. Så med dette fif viser jer et kort med balloner. Hvis du har mod på det, kan du klippe ballonerne i frihånd, og hvis ikke kan du bruge en clipart-ballon som skabelon.

Jeg håber, I bærer over med farverne på billeder - det er umuligt med lyset for tiden.

Du skal bruge:
- kort (mit er cirka 10,5*15cm)
- mønstret papir der er lidt mindre end kortet
- kartonrester i forskellige farver, klippet i ballonform
- garn

Start med at montere det mønstrede papir på kortet.

Sæt et stykke garn bag på hver af ballonerne. Jeg har brugt klisterbånd på det brede stykke af ballonen og en lille klat lim på bunden af ballonen.

Når du har sat garn bagpå hver ballon, vender du ballonerne om og binder en sløjfe om dem, der hvor ballonen er tyndest. Sørg for at sløjferne ikke er for store og klip enderne tæt til.

Monter nu ballonerne i midten af den øverste del af kortet. Jeg har sat mine på 3d-puder, fordi garnet allerede gjorde, at ballonerne var lidt hævet fra kortet.

Når ballonerne sidder på plads, kan du binde en sløjfe om de tre snore, der leder fra ballonerne. Her må sløjfen godt fylde lidt mere. Slut med at klippe snorene til, så de passer i længden af kortet.

Jeg fravalgte at sætte en hilsen på kortet, men det kunne man nemt gøre - enten kan den stemples i et af de nederste hjørner, sætte på en strimmel papir, stemples på en af ballonerne eller på en lille tag, der sættes fast i en af sløjferne.

God fornøjelse - jeg glæder mig til at se, hvad I finder på.




mandag den 12. december 2011

Så har vi en vinder og stor TAK til Kreative fornemmelser og både Pia og Jan

Så har jeg fået besked fra Pia, hendes rare mand Jan har trukket lod og nedenfor kan I se de 2 heldige vindere:

Det var SÅ dejligt at læse alle de søde kommentarer både her hos OSH og hos Pia - TAK for dem og STORT til lykke til de heldige vindere:


På www.kreativefornemmelser.blogspot.com   / vinder CL585 Sweet Hearts     + 1 pakke blanke kort
Skrapsak sagde ...
Hvor er det en god ide at gøre to gode ting på en gang. Både at gøre opmærksom på release og en rigtig god sag. Fantastisk ide!
10. dec. 2011 17.48  

På www.operationskrivhjem.blogspot.com/ vinder CL584 All the Time (OWH)    + 1 pakke blanke kort
10na sagde ...
Super lækre stempler. Og endnu et dejligt samarbejde. KH 10na
10. dec. 2011 14.29



I skal sende jeres adresse til Pia på den mail hun nævner i sit indlæg - og så sender hun pakkerne direkte. SIKKE en service - det er da den nemmeste lodtrækning jeg nogensinde har haft. =0)

HUSK at de 41 af jer der IKKE vandt stadig kan nå at ønske jer nogle af de nye lækre stempler - jeg har allerede skrevet 2 på min ønskeseddel og diskret lagt sedlen med hjemmesiden foran min mand.  =0)

Dette var et indlæg KUN om lodtrækningen - men i morgen er det tirsdag - så er vi her igen, igen....

lørdag den 10. december 2011

Weekend-WAUW med KÆMPEstort W og en mini bloghop - se lige her!!!

LÆKKER Give-away samarbejde mellem OSH og Kreative Fornemmelser - LÆS videre:
(OBS - De af jer der allerede kommenterede i nat hos Pia skal lige retur i dag og gøre det i det RIGTIGE indlæg - jeg linker til det længere nede.)

Fifty og jeg - og især OSH har rigtig mange gode venner og det er vi SÅ glade for. Også blandt butikkerne og en af dem er Pia Overgaard fra Kreative Fornemmelser. Pia kontaktede mig i går og fortalte, at Hero Arts - som vi jo er MANGE der kender og elsker - er klar med en ny release i dag 10. december og 2012 kataloget - og det er lige før vi her i DK har verdenspremiere på disse nye, lækre stempler pga. tidsforskellen =0).


Hero Arts har samarbejdet med OWH (den megastore, amerikanske organisation der støtter amerikanske udsendte soldater mange flere steder end vi nogensinde tør DRØMME om at nå ud). Det er der blevet nogle superlækre stempelsæt ud af - og på HA's blog er der en spændende bloghop rundt til så kendte folk som bl.a. Tim Holtz, Ali Edwards og Jennifer McGuire. Og da to af sættene derfor var SUPER VELEGNEDE til netop OSH tænkte Pia straks på os og fik denne sjove ide!

Helt så verdenskendte som de førnævnte scrappere er Pia og jeg jo nok ikke - og helt så langt skal I heller ikke HOPPE (kun mellem Nibe og Allerød) - men Pia udlodder disse to lækre stempelsæt:

Supernuttede "sukker"hjerter (det er dem amerikanerne giver og spiser til bl.a. Valentines day) Sættet hedder CL585

Eller disse skønne tekster med urskiver - der kan sættes sammen til mange passende OSH-tekster - dette sæt hedder CL584

Hvis I vil lege med??? - og jeg hører en sand orkan af "Ja" - "Jo" - "Selvfølgelig" fra hele Danmark.... har I fra NU til søndag aften kl. 23.55.


I kan deltage i lodtrækningen ved at kommentere her hos mig, hos Kreative Fornemmelser eller såmænd også BEGGE steder!!

Når tidsfristen udløber er det Pia der er lykkens gudinde (for det er jo LANGT over Fiftys sengetid) - og i løbet af mandagen kommer der besked om hvem de 2 heldige vindere blev.  SPÆNDENDE !!!

Og skulle du ikke være en af de 2 heldige, så er jeg sikker på Pia har nok af dem til at I kan nå at ønske jer dem i JULEGAVE.

Pia er sød at sende præmierne direkte - og sørme om ikke hun sagde, at hun nok også lagde lidt kort med man kunne stemple på, men så glædede hun sig også til at se nogle af resultaterne herinde i OSH galleriet på et tidspunkt"  =0) Det gør jeg også  - for jeg ser jo mange lækre, stemplede kort i bunkerne og de gør ALTID lykke.

Husk at besøge Pia lige her i præcis det indlæg og kommenter. Vi krydser fingre for jer allesammen.
Og husk at hold øje med hvem der vandt, for Pia kan først sende når hun har en adresse at sende til.

Håber I syn's det er sjovt at deltage - for vi har glædet os til "hoppe med jer".  =0)

Og 1000 tak fordi du tænkte på os Pia.  =0)


SIDDER du her endnu - afsted til kommentarboksen og videre til Pia!!!

fredag den 9. december 2011

14-dages fiffet #8 og Weekend WAUW



TAK for alle de søde kommentarer på børnekortet fra sidste fif - jeg var også vild med Cecilies ide. Og husk nu at linke til jeres kort - der er kun 5 dage tilbage til vi trækker november præmierne og et link til kort giver jo et ekstra lod med i kommentarkonkurrencen. Men ordet over til Cecilie - der meget passende har tænk Valentine og hjertekort:

Sidste gang havde vi fokus på idéer til børnekort, og i denne omgang skal vi derfor rette opmærksomheden mod kort til Valentine's Day eller slet og ret "Jeg elsker dig"-kort, som kan bruges hele året og i mange anledninger.

Du skal bruge:
- hvidt karton til kortbaggrund (cirka 10,5x15 cm)
- hvidt karton til kortforside (cirka 10x14,5 cm)
- rester af mønsterpapir (jeg ville have hvid baggrund, så jeg stemplede mine egne mønstrede papirer)
- en lille rest bånd, der matcher dine papirer
- tre stykker bling
- tekststempel
- hjertepunch eller -die (hjerterne skal helst være cirka 2,5 cm høje)
- hjørnerunder
- 3d-puder

Start med at udstanse fem hjerter, som efterfølgende monteres i venstre side af kortforsiden.

Pynt tre af hjerterne med bling.

Rund hjørnerne på kortforsidens højre langside (jeg besluttede at runde dem begge efter jeg havde taget billeder).

Stempel din tekst lavt i højre side af kortet.

Monter en lille rest bånd lidt over teksten. Fold båndet på midten, så den får en flot rundet form fremfor at være klippet over.

Monter nu kortforsiden på 3d-puder og derefter direkte på kortets forside. Fordelen ved at bruge 3d-puder er, at de sikrer, at båndet ikke laver en bule i papiret, når det monteres på kortet.

Og med et er kortet færdigt og klart til at blive givet videre til Charlie og Fifty ved næstkommende lejlighed.

Og HER kommer Mr. Linky - han venter på at I deler jeres kort med os andre:

mandag den 5. december 2011

TirsdagsTAK # 49 og VI HAR EN VINDER... og EN TIL... OG EN SNYDEPELS...

Allerførst TAK til bl.a. Lam der har efterlyst en deadline for næste gang vi sender kort. Den står nu øverst i bloggen og som I kan se er det bl.a. Valentines og I love you og den slags kort vi gerne vil have afsted på det tidspunkt  + hvad vi ellers ligger inde med. Lige nu er kasserne ret slunkne - så vi håber der bliver tid til lidt kortproduktion på et tidspunkt inden da.  =0)

Dernæst STOR TAK for jeres tålmodighed, HQ havde en fin fødselsdagsweekend - og da jeg kom hjem fra job her til aften stod Fifty klar i køkkenet for at hjælpe med lodtrækningen.

Men inden vi afslører de to heldige vindere - så røber vi her hvad DECEMBER lodtrækningen har som præmie - en RIGTIG fed julegave - så fortæl det til alle dem du kender - for vi vil gerne have RIGTIG mange kommentarer at trække lod blandt når julen er omme. For Annette og Brit har for længe siden givet OSH mulighed for at udlodde en fribillet til Scrap-n-Dream til februar og bedt om at være OSH's julegave i 2011.
1000 tak for præmien og HELD og lykke til alle jer der deltager.

Ja Fifty var mere end klar - han havde fint fundet sin nissehue frem til at have alle de små sedler i. Så jeg fyldte sedlerne i og gik ind for at hente mit kamera og TRYLLE - da jeg kom retur havde han helt selv trukket en vinder !!!

Se selv i hans højre hånd:

Ja ja - mægtig smart Fifty - men skriften ligner ikke helt - og så er mine sedler altså bukket sammen.... du er da vist en værre drillenisse i dag!!  =0)

Vi må vist hellere prøve igen - hvor du holder huen og jeg kigger væk og tager en seddel :



Ja - SÅDAN - det var bedre - vinder af ekstrapræmien Det lækre Inzpira blad fra Stine66 blev Jean - som nu og da også hedder Positive tanker i sine kommentarer =0)  Til lykke til dig Jean.

Men vi har jo en vinder mere - og her er et billede af en lidt flov men sød, lille snydepels - OK du får lov en gang til Fifty - må jeg så se om du kan gøre det rigtigt:


BRAVO - så er du alligevel den bedste bjørn der arbejder her hos OSH - Jytte står der - TIL LYKKE til dig Jytte - du har vundet præmien sponsoreret af Bodil H og købt af mig i London, et Papercraft blad med clearstamps og en My Minds Eye  LOVE U blok i 6x6 størrelsen.
TAK for hjælpen Fifty - og I der vandt skal være søde at sende en besked til mig enten her via OSH-mailen eller på Scrapsisters med jeres navn og adresse - så kommer jeg eller Fifty på posthuset i ugens løb.

GOD TIRSDAG og inden vi slutter dette indlæg - så en stor TAK for en fin pakke fra Vikki på Fyn - men det må I vente lidt med at høre mere om - men her er et fint foto og en TAK fra Vikkis ene datter der vandt en Fifty-præmie i september måneds kommentarkonkurrence - og her viser hvad hun købte for gavekortet.


Hendes mor skriver det tog en hel TIME at bestemme sig i butikken - Sorry Vikki...   tak for det søde billede og til lykke med det nye husdyr  =0)

lørdag den 3. december 2011

Weekend-WAUW # 48 - Lodtrækning forsinket et par dage

Problemer med lodtrækning. ÅH NEJ ikke igen....!! Det skete for Onsdags LOTTOS millionærgevinst for en uge siden - og pyt med det for der er jo MIKROSKOPISKE chancer for at vinde - men desværre er det også sket her hos OSH i denne uge. Og her er vinderchancerne jo MEGET større - denne gang skal der findes TO vindere blandt 114 indlæg - TAG den LOTTO !!!! Gevinsterne kender I allerede, hvis I følger med herinde - ellers kig nederst i indlægget her.


Men Fifty er hædersgæst til en meget vigtig fødselsdag i denne weekend - og allerede i festhumør som I kan se - så jeg kunne IKKE få ham til at trække lod før på mandag aften - det beklager vi men håber på forståelse da det er en af HQ's andre medarbejdere han skal fejre!

Men KORT kan jeg vise jer - og disse er fra Ibens seneste pakke (og der er flere endnu) =0) :

Først en skøn ugle - mon det er et Donnakort der er modellen - sød og sjov er den ihvertfald og i lækre farver!
Og et fint restekort (tror jeg da striberne er) med en finurlig fødselsdagstekst på en fin label og lidt løv.

Lækker tag med bikubemønster og en fin blomst skaber dette fine takkekort.

Og her er kortet når man egentlig gerne ville sende en blomst men må "nøjes" med en hilsen!

Friske farver - og Unforgettable - mon ikke der er nogen der har brug for at sende sådan et kort hjem ?

Iben har rigtig gang i de gode tekster - for vi skal huske der også er nogen derude der har brug for at skrive til en god ven hjemme i DK. Det er ikke altid kun kærester, ægtefæller, forældre og børn de skriver til.

Søstrene Grene blokken i sving igen - og FIN til dette helikopter fødselsdagskort til en rask dreng.

Turkise og limegrønne farver boltrer sig på de kommende stemplede kort med forskellige tekster.

Og forskellige former - her en bølgefacon.

Med bånd og tekstboks.

3 stemplede motiver samlet i midten af kortet med et TAK stemplet i sort.

Og sørme om stemplet også havde været i brug til nogle matchende, fine kuverter - se selv:


MANGE tak for kortene til dig Iben - og god weekend til jer alle - jeg lover at holde Fifty væk fra julegløggen til fødselsdagen - så han ikke ser dobbelt når han skal trække lod ?  =0)

tirsdag den 29. november 2011

TirsdagsTAK - kort og pakke

Her hvor vi ved julekortene er på vej hjem igen fra Afghanistan er det dejligt at se og høre, at I er friske på at gøre klar til næste sending og forleden dag kom denne pakke fra Iben på Fyn. Med et sødt brev, en gave som I senere kommer til at se i en af vore mange lodtrækninger og en masse fine kort til OSH:


Iben skrev:  "Kortet med biler på gul baggrund er lavet af min søn Tobias (igen en af Fiftys unge venner). Tobias kunne nemlig godt forstå, at der måske sad nogle børn og savnede deres forældre, og ville blive glad for et kort til f.eks. fødselsdag". Og her kan I se hans fine kort:




MANGE tak Iben - for de kloge ord - for pakken med de fine kort og for de lækre clear stamps, som helt sikkert bliver en kommende præmie. Og hils Tobias fra Fifty og sig mange tak. Her får I lige lidt af Ibens kort, resten kommer senere:

 Sødt og feminint kort og sjov kombination af mønsterpapir og karton, dies og kantpunches.
Og her nedenfpr kys og kram på stiligt mønsterark.


Sarte, fine farver og enkle virkemidler giver et supersødt Elsker dig kort. Og en lille sommerfugl pynter jo altid, ikke??


Så har Iben haft gang i Kraft karton og sarte farver mønsterark. TH Blomst, cirkler, tags og

3 næsten ens modeller og så alligevel ikke - blomsten er anderledes og farverne ligeså. Men søde er de alle 3
.

Et abstrakt motiv - men smukt og godt tænkt at bruge sommerfuglen som vinger på den lille hjertetag!


Og igen et helt andet resultat med samme papirer - her  med et banner og en stor blomst. Og søde knapper med perler på.

God tirsdag og tak for alle kommentarerne både her og på Fiftys Facebook side.  =0) Ja det er sjovt at se den unge soldat stå med vores kort nede i Afghanistan og rørende at høre hans tanker, ikke?