Vi havde en dejlig Påske og en hyggelig traditionsrig Påskefrokost for 22. år i træk, i æggene til æggejagten var der bl.a. påskede vingummier fra en stor bøtte fra Lidl. Jeg er da lige NØDT til at
dele denne vingummi med jer - ja man tror det er løgn, men selvfølgelig har der sneget sig en
miniudgave af Fifty med en kurv med æg ind i dagens indlæg. Jeg nænnede ikke at spise den.

Eddie Scoller ønskede sit billede på SøndagsBT
Fifty er ret tilfreds med at være en lækker, lille gul vingummi midt i påskeslikket 😍
Men forår er jo så meget andet end slik og påske, så her kommer en god håndfuld festlige forårskort fra Else Slipsager Petersen:

Her et festligt kvadratisk kort, hvor selv en franskbrødsmad har fundet en gul forårsblomst.
Det er en die fra Spellbinders 2025 julekalender låge nr 1+.

Forår er også den dejlige kvittevitlyd fra fuglene der er kommet igen.
Her vist med et fint udklippet motiv sat i en fin "rystet ramme" fra Gittes eget design.

Forår kan også byde på forårsvejr, hvor man lige har lyst til at dele en øl med
en god nabo over hækken. Papir, tekststempel og diverse dies er også fra Gittes
eget design og Hobbyhjørnet.

Det er også her i forårsdagene at det lykkelige ejere af motorcykler får rigtig
travlt med at pudse og polere deres kæreste eje og snuppe de første ture med vidunderet.
Sejt kort med stjernebaggrund til "kværnen" af spejlkarton og kork.

Nogle af de efterhånden mange forskellige silhouet dies,
sværtede baggrunde, med diverse stempel tekster.
Konfirmationsteksten på pigekortet er fra Gittes eget design,
på drengekortet er teksten et stempel fra Scrapart.
1000 tak for de fine kort til dig Else.
Meget apropos har vores månedssponsor Hobbylageret en del marts og april nyheder fra bl.a. Hero arts, der har lavet et diesæt med vingummibamser i flere størrelser. Lækre Elizabeth Craft design dies med flotte syrener, klematis og georginer og stempelsæt med fine tekster om blomster. Der er også en FED stencil fra Tim H for Stampers Anonymous med et sejt dækaftryk. Deres outlet er også altid et besøg værd. Det er et gavekort på 200 kr hos Hobbylageret der er på højkant her i april måneds kommentar-konkurrence og alt du skal gøre for at være med i lodtrækningen på april måneds sidste dag er at kommentere på april indlæggene her på bloggen. HUSK jeg skal kunne se dit navn i kommentaren, da man ikke kan vinde på anonyme opslag.
NYD det lækre forårsvejr og på snarligt gensyn til scrap-a-mania i Sorø den 18. og 19. april. Fifty og
jeg GLÆDER os så meget til at skulle på messe igen. 💝
jeg GLÆDER os så meget til at skulle på messe igen. 💝

3 kommentarer:
Skønne kort 🥳
Fifty som vingummibamse. Jeg er in. Fine kort.
Skønne kort, især den lille fugl!
Send en kommentar