.. for et par dage siden og 1.000 tak til Glennie for det. Det var en virkelig flot høst i år.
Vi kastede os straks over at tælle hele molevitten og der var FLOTTE 974 kort og derudover hyggelige små hilsner med materialer til børnekort, en fin lille die, ekstra kuverter og diverse fra Your own Scrap, der også havde bidraget til Goodiebag'en med et lille fint Grønlandsstempel, som en af jer havde doneret til os. I ved selv hjem I er - men TAK her i indlægget for det.
Udaf de 974 kort var der 151 julekort, som straks kom på lager, så vi er i gang med at fylde i den kasse til senere brug OG 114 skønne Grønlandskort. Jeg er så imponeret over jeres kreativitet med nye og ældre dies brugt på alle mulige finurlige måder til de fineste hilsner, der kan blive sendt hjem fra Grønland. Vores første sending er jo på vej derop og vi samler så lager til næste sending.
Foreløbig fortsætter vi med at vise Grønlandskort et stykke tid endnu, måske med lidt andre fine ting indimellem.
I dag får I et sødt kort fra Pia Boutrup - for det er jo kun lige et lille, hurtigt ekstra indlæg, så jeg må tilbage til kortene og så høres vi ved igen i weekenden.

Fin lille isbjørn med brev klar til afsendelse, titter frem fra en stor, fin
snekrystal iført meget fin hue og matchende tørklæde. Super nuttet kort.
De 2 fine små flag er prikken over i'et. TAK til dig Pia, den model
tror jeg bliver kopieret her i huset.
Glæder mig til at vise jer så mange af de modtagne kort som muligt og så er vi jo ved at gøre klar til næste messe, som er scrap-a-mania i Sorø i næste måned. Den messe er altid noget HELT specielt for mig og Fifty for det var på den i Roskildehallerne 29. maj 2010, at vi for første gang introducerede Operation skriv hjem for resten af "verden" og samtidig at OSH-bloggen gik i luften med sit første indlæg og foto af de første kort.
Lad os ikke glemme vores faste og fantastiske kommentarkonkurrence, som kom til nogle år inde i OSH-tiden. I denne måned er det søde Anette og Simple & Basic der er vores sponsor. Så husk at du kan deltage med dine kommentarer i hele marts måned BARE du husker at de ikke kan være anonyme.
3 kommentarer:
974 kort!! Hold da op 😱 Det er godt nok mange.
Dejligt med SÅ mange kort.
Også kæmpe tak til HQ for jeres arbejde - I må være eksperter i sortering af kort, med de mængder, I modtager efter messerne.
Send en kommentar