torsdag den 12. februar 2026

Her midt i en snebyge får I indlægget et par dage før, fordi vi trænger til at se farver...

Igen et indlæg hvor alt ikke er hvidt som udenfor vinduet 😁. Vi nøjes ikke med at "male byen rød"
selvom Birthe Kjær har haft stor succes med det - næh vi giver den hele farveskalaen og viser her med en håndfuld af Charlotte N.s fine kort, at malerpensler ikke kun er til kort med emnet - til lykke med den nye lejlighed.

Se lige her hvor mange opsætninger og tekster du kan få til at passe til fine malerpensler:



Der er mange producenter der laver malerpensel dies, så jeg har nok ikke styr på dem alle.
Men her tror jeg det er Taylored Expressions der har været i brug sammen med et fint
dansk tekststempel.


Og de duer også til at male striber med og fortælle nogen at de sætter farve på ens verden.



Eller hvad med denne skønne sætning, det engelske sprog er perfekt til at lave
sjove tekster som denne med. Hvor "heart" bliver til art.



Eller som her med matchende enamel dots og en fin dansk tekst fra Three Scoops 
mener det sæt hedder Paint your World sentiments.



Og sidste kort med en tekst der også kan dække andre ting i livet,
end vi i vores krea-verden måske først lige tænker på

TAK for de farveglade og søde kort til dig Charlotte N. 

Vores februarsponsor er Hobbyboden og Gitte og Claus på Samsø. Som tidligere nævnt valgte de at lukke deres outlet og udelukkende fokusere på deres store netbutik og derfor kommer der hele tiden nye og GODE ting i punktet "Outlet oprydning". Jeg lavede en lækker kop the og snusede lidt rundt i går aftes og fandt (købte) flere knaldtilbud. Kan virkelig anbefales og sne eller ej er pakken klar til afhentning i morgen !!!

GOD weekend, når vi når så langt og hold jer varme.... 

4 kommentarer:

Tina Wilstrup sagde ...

Ja tak til farver og forhåbentlig snart forår! Jeg elsker dem alle, de er så skønne!

Christina Henning sagde ...

Mega lækre kort, elsker kort med farver på 🤩

Hanne Gross sagde ...

Søde penselkort

Annette sagde ...

Mega flotte kort med knald på farverne. Lige hvad vi trænger til.