søndag den 9. november 2025

9. november og endnu en portion juleinspiration fra fotolageret..

GOD morgen allesammen. Som altid starter vores juleinspirations"storm" med de julekort vi modtog
sidste år efter der var sendt julekort i september. ALTID dejligt når julekortkassen ikke står tom og
vi har god tid til at fotografere inden de kommer i kassen. 👌 

Vi starter med en håndfuld flotte kort fra Connie N. der er en ørn til farvelægning og laver fine kort med mange detaljer.  Når vi laver julekort (ved jeg fra mig selv) giver vi ofte vores kreativitet helt frie hænder og snupper ting med fra både nye indkøb og gamle lagre derhjemme, så der vil være ting jeg viser resten af året, som jeg ikke lige ved navn osv. på. Så der må jeg bede jer om selv at Google - eller bare acceptere at I har set noget I ikke kender eller selv har. 😏

Her kommer Connie Ns julekort:

Først lidt slimline kort, som vi altid lægger øverst i kasserne når vi pakker, som en ekstra "gave", da de jo ikke passer i vores faste 20 styks poser med kort.

Så JA vi modtager dem gerne, men HUSK vi ikke selv lagerfører den størrelse kuverter.



Hvor hyggeligt er dette kort lige??? To huller, hvor en sød lille hjort og snemand med nissehue
titter frem og ønsker GOD JUL sammen med en lille julefugl. Virkelig et SØDT kort.



Denne fine kombination af Dalarhest, grangrene og julekugler er
bestemt også SUPER julet.



JA - det måtte jo komme, Fifty har naturligvis valgt at dette kort skulle vises.
En ren jule-eksplosion, hvor bamsen sidder og vogter over kagedåsen, så de 4 frække nisser
ikke hugger alle julesmåkagerne. Virkelig et FESTLIGT julekort.



Så er vi tilbage i A6 kortstørrelsen. Jeg elsker altid de røde striber rundt om et kort,
selvom det koster et ekstra ark papir. Jeg genkender noget Sizzix Tim H. som tekst
og træskive, men ikke rigtig den fine julemand.



Her ved jeg, at Connie har ladet sin søde lille hund stå model til farvelægningen.
Så her sidder den fint i en julekurt med en stor lækker sløjfe i baggrunden.
NUTTET....





Det er jul både ude og inde, så her et julekort med udendørs motiv.
Jeg genkender bl.a. en masse dies fra Gummiapan og så har der været gang
i en snevejrspen af en slags. Det ser så hyggeligt ud.

Det var hvad jeg har valgt at vise jer i dette oplæg. TAK til Connie N. for de mange, fine kort og julekort. 

Glæder mig til at læse jeres kommentarer, som jo er jeres adgang til november måneds kommentar-konkurrence. Rikke Bagger og scrap-a-mania er vores månedssponsor og vinderen får en af de eftertragtede og nu udsolgte billetter til 2 skønne dage i GODT selskab med en masse andre scrappere i Sorø-hallerne i april måned. Læs mere om præmien og reglerne for konkurrencen nederst i indlægget fra 2. november.

Fifty og jeg ønsker jer alle en god ny uge.


2 kommentarer:

Ann Jensen sagde ...

Wow, hvilken detaljegrad 🙂

Annette Andersen sagde ...

Dejlige julekort