onsdag den 15. oktober 2025

Weekenderne er lidt travle pt her i HQ - så det er et onsdagsindlæg igen...

Dejlig dag her hos os med sol og tørvejr i dag og jeg er blevet en lille smule bedre venner med den nye PC, selvom jeg ikke helt elsker Windows 11 endnu, især ikke deres mailprogram.... 👿

Men det skal I jo ikke lide under og især ikke når jeg har nogle lækre kort fra Annette (aka) der bare
står i kø for at komme på bloggen, så dem får I her:



Vi starter med en kærlig hilsen skrevet med Gittes eget design teksten 
der både findes i en stor og en mini udgave. Så lækker og her vist med hvid skygge.
Google lens og jeg er ellers faste makkere, når jeg bliver i tvivl om en die
eller noget andet, men overfor alle de smukke og fine ark med blomstermotiver
må selv den give op. Så vi skriver bare fint blomstermotiv i rosa og røde nuancer. 😉



Et fint børnekort med et ditto girafmotiv. Jeg har besluttet
at det er et børnekort og hvorfor så det?? Fordi jeg forstørrede motivet
med den hvide baggrund og kunne se det var en masse små vingummibamser. 😁



Endnu et børnekort og med en kendt abe, som er fra et Marianne design
sæt. Smart med en ramme, så han har noget at hænge i der midt i urskoven.



Vi bliver i dyrenes verden lidt endnu, med dette søde børnekort
hvor en fin Marianne design elefant sender et knus og en blomst.



Et rigtig sjovt drengekort her lavet med
Tim Holtz Sizzix sæt Robotic og med knald
på farverne i baggrunden. SÅ fint.



Og Annette har også husket de unge med denne hilsen.
Sweatjakken er fra NHH design og Du er cool teksten passer fint til.



SBD412 "Mavebælte" som er pyntet med SBD095 de søde blomster.
En lille hilsen stemplet står Gittes eget design for sættet hedder "Glade Hilsener"
og se lige de utroligt smukke mønsterark der er oppe og nede på dette kort.
Mavebæltet er smart til at evt. dække over 2 ark restepapir der mødes på midten 
under tekstpynten.

TAK for de mange og fine kort til dig Annette og tak til alle jer der skrev kommentarer sidste uge.
Jeg kan se der lige er røget et par stykker i "anonym fælden" og I tæller desværre ikke med i lodtrækningen, MEN det kan heldigvis fikses, hvis I skriver en ny kommentar med samme tekst og  husker at skrive jeres navn i selve teksten, så sletter jeg den forkerte. Og så kan I jo gøre det rigtigt i dette opslag 👌👍 og dermed kan I deltage i lodtrækningen 31. oktober hvor jeg trækker en vinder efter kl. 21.30. Vores månedssponsor er Picturing the World og Anja har et af de lækre månedskits
fra juni 2025 klar til vinderen (kan ses på indlægget fra 1.10. her på bloggen).

Weekenden nærmer sig, og Fifty og jeg håber I får en rigtig god afslutning på efterårsferien. 


8 kommentarer:

Tina Wilstrup sagde ...

Jeg føler med dig Charlie, det ville jeg også kæmpe med. Men som altid skønne kort!

Annette Andersen sagde ...

Fine kort

Jytte Rose Jakobsen sagde ...

Super søde kort 🌹

Jytte Rose Jakobsen sagde ...

Super søde kort 🌹

Lonny sagde ...

Åhh abe, åhh abe, gid jeg var lige som dig... Er sådan en sjov børnesang, som også holder et helt særligt minde for mig - eftersom jeg sang den igen & igen da jeg gik op af trapperne på Holbæk sygehus i 2002 for at føde vores første datter...
Og det er lige hvad "abe-kortet" minder mig om.

Annette/aka sagde ...

Velbekomme !
Du har jo styr på langt de fleste mærker og behøver ikke meget hjælp. LOL.
Det blomstrede papir på første kort er faktisk en bagside i en blok børnepapir. Den falder udenfor emnet, men jeg kan jo altid bruge blomstret papir.
God efterårsferie til jer all 3 i HQ.

Hanne Gross sagde ...

Søde kort aka. Du fulgte mig i starten af min scrap-karriere. Og nu følger jeg dig 🫶🏻

Annette/aka sagde ...

Og jeg ser skam stadig lidt hos dig. Men jeg er selv stoppet med at vise kort på IG og har slettet min gamle blog. Nu bruger jeg min tid ved scrapbordet og ikke så meget på medierne. Men jeg er her stadig…..LOL