lørdag den 1. februar 2025

Velkommen til februar måned hos OSH - måneden med LOVE og i år også en rund fødselsdag...

Hej FEBRUAR - nu er julekagerne vel efterhånden guffet færdigt og det er tid for andet bagværk.
F.eks. disse søde donuts fra My Favorite Things.  Herhjemme kan sættet Time to make the Donuts fra MFT faktisk købes og der er lidt flere slags pynt med. Jeg tror, at jeg er nødt til at købe dem - for de er da SÅ lækre. Bogstaverne er et Lawn fawn sæt, men andre kan jo bruges.  😍



... for se lige et nuttet LOVE kort jeg har fået fra en ukendt kortmager.
Sikken en sød ide og igen så velegnet til brug af smårester til motivet og bogstaverne.

Men lad os lige sige til lykke til januars vinderkommentar, før vi går videre med indlægget.
Det blev denne kommentar:

Annette Løvenhardt kommenterede "Julekort hos OSH 2025 - #1"
26. jan. 2025
Kortet med snemanden bag døren, bliver man da glad af at kigge på ❤️
Og det sidste, hvor den sidder i kagen, kan man ikke lade være med at tænke på, om den har snuppet "en lille en" for at holde varmen 🥰


STORT til lykke til dig Annette, glæder os til at hilse på dig i Osted om 3 uger. Jeg giver Eva-Marie Borup besked om, at det var dig der vandt. Så kan du selv følge med på deres FB side og/eller spørge mig, hvis der er noget du er i tvivl om gerne via Messenger. 

Også STOR tak til Eva-Marie og Scrapbooking i Osted for den fine præmie. 👍💗👍

Denne måned er det Luna Hobby og the one and only Carsten der er vores månedssponsor og kan det undre nogen, at Carsten det dejlige menneske er født på selveste Valentines dag!!!! 💝 Måske det er derfor han har hjertet på rette sted og er meget gavmild. 😍

50 år er jo et ret skarpt hjørne og det er præcis det Carsten runder den 14. februar. Jeg har derfor fået lov til at udlodde et gavekort til Luna hobby på hans alder ganget med 10 præcis på den tid på dagen hvor han blev født og det var kl. 14.25 - så hvis du gerne vil have et eller flere lodder med i den lodtrækning, så er det her hos OSH, at du skal kommentere på vores februar indlæg lige frem til 14.24 den 14. februar 2025. Håber I er rigtig mange der når at få kommenteret, så det bliver en spændende lodtrækning. Jeg skal nok sørge for at der kommer 2 eller 3 indlæg indtil da. Når den MEGA heldige vinder af det flotte gavekort på 500 kr er fundet har jeg også fået nogle gavekort af Carsten vi kan trække lod om og de er på 20% på en ordre uanset om det er en webordre eller et køb ved disken i Køge. Der bestemmer man jo faktisk selv sin præmie, for jo mere man køber jo mere bliver de 20% jo.

Hvad så med resten af februar Charlie??  Ja jeg vidste I ville spørge - men bare rolig - der sker også noget - men det har jeg valgt at holde hemmeligt til EFTER den 14. februar. Så jeg kan love jer, at
februar måned, som i år kun har 28 dage og er en KORT måned - bestemt ikke bliver en kedelig måned.
Så KIG forbi, læs vores indlæg og HUSK at lægge kommentarer - så er I med i alle løjerne. 😎

I skal naturligvis også have nogle kort at kigge på, denne gang fra en fin portion kort OSH har fået
fra Birgithe Thychosen.  Jeg har bl.a. valg nogle med tulipaner - for NU savner jeg efterhånden blomster både ude og inde.



Der er rigtig mange både rubber stamps og clear stamps med tulipaner,
så jeg fandt ikke liiiige navnet på denne slags, men fine er de bestemt. 



Men andre blomster er jo også dejlige, her et bundt marguritter
og en rigtig fin tekst til den der fødselsdag, der lige smuttede.... 😄
det har vi jo nok allesammen prøvet, ikke? Sådan en sød og kæk forklaring.



Fint LOVE kort med sommerfugle og smart måde at dele forsiden op på.



Vi slutter lige af med marguritter. Tror disse er fra MWs sæt ligesom kortet
med den blå baggrund ovenfor. 

Beklager det blev et "natteravne-indlæg" men det ER jo lørdag aften og jeg har lidt meget at rende om
her i januar, så det var nu jeg havde tid. I morgen er det søndag, så mon ikke vi er mange der er lidt længe oppe i dag?


27 kommentarer:

Annette Andersen sagde ...

Fine blomster kort.

Hanne Gross sagde ...

Uhhh det bliver en spændende februar måned. Lækre kort og den donut - mums. Tillykke til vinderen.

Jannie Thorgersen sagde ...

Sikke da nogle fine kort, er især vild med marguritterne…
Flotte præmier denne måned… 🤩

Tina Wilstrup sagde ...

Sikke nogle fine kort, og hold da feat nogle skønne præmier !

Annette/aka sagde ...

Uha en måned der er lagt op til.
Flotte blomsterkort - men DONUT kortet er jeg især vild med.

Nessie64 sagde ...

Elsker kortet med DONUT, skønt og friskt, men de andre kort er også flotte. Og hvilken skøn idé du og Carsten er kommet op med i forbindelse med hans 50 års. Må jo se om jeg husker at være på kl. 14.25 - regner nemlig bestemt med at være i Køge og fejre Carsten på dagen. 🇩🇰😉

Malene sagde ...

Det var da et lækkert indlæg. Med masser gode informationer. Januars gevindst var da en go ting at få med sig hjem. Og også denne måneds gevinster er da fuld af kærlighed. Fedt. Og det ernogle fine blomster kort du viser frem også

Beklager fir de gentagende anonyme kommentarer. Jeg kan ik lige finde slet knappen.

Marie-Louise Hvam sagde ...

Super fine kort og en rigtig flot præmie fra Luna Hobby

Marianne Egstrup Petersen sagde ...

Som altid smukke kort, og ja foråret og lidt mere varme må gerne komme snart.

Carsten er altid gavmild med præmier. Jeg glæder mig til at møde ham igen ved scrap I Osted.

Charlie sagde ...

Helt OK det er kun mig der har en SLET knap og jeg har ryddet op igen. ;o)

Nanna R. Lauridsen sagde ...

Super fin kort og sikke nogle flotte præmier fra Luna!

Marianne Hauritz sagde ...

Fine kort, er vild med tulipaner, sikken en flot præmie fra Luna

Bertram sagde ...

Lækre kort og virkelig fin ide med donut kortet, tror jeg har en fra Renke, måske den skal findes frem. Glæder mig til en februar med flere fine indlæg.

Annemette Porse sagde ...

Flotte forårskort, og spændende med at de præmier i februar måned

Annette Løvenhardt sagde ...

Hold da fest, sikke en overraskelse, at jeg vandt billet til Osted Scrap - det har jeg aldrig prøvet.
TAK ❤️
Skal indrømme, jeg slet ikke havde lagt mærke til, hvad præmien var, da jeg skrev kommentaren til kortene.
Jeg GLÆDER mig 🥰

Anita Schmidt sagde ...

Er vild med det donut kort, har kigget på indlægget en gang, men måtte lige finde det igen, da det helt sikkert skal afprøves.😀

Anne Christensen, Hadsten sagde ...

Tillykke til vinderen. Jeg elsker kort med blomster og sommerfugle. De feminine kort er meget i min smag 🦋🌹

Karina Ø sagde ...

Den teknik med banner/sommerfugle - den må jeg prøve af….

Anonym sagde ...

Oh! Det doughnut kort! Smækkerlækkert! Elsker farverne, men ville nok få fniller af at skulle lime alle de små krymmel på.
Flotte blomster kort - der er altså bare et strejf af solskin over sådan en marguerite. Mange hilsner fra Tina M

Lindas zoega Christiansen sagde ...

Det er da også ret fedt det donnut kort , og alle de andre.

Charlotte pedersen sagde ...

Hold nu op nogle fantastiske blomsterkort

Mette Nysted sagde ...

Sikke nogle skønne kort og jeg er især vild med de to med margueritter 😍

Tina Smedegaard sagde ...

Flotte blomsterkort og meget flotte præmier.

Lonny sagde ...

Er hel vild med det "glemt fødselsdag" stempel - hvor et det mon fra...? At Carsten bliver 50 er jo slet ikke til at se på ham 😉 - og hvor er han gavmild, som så mange gange før.. Jeg glæder mig til at fejre ham 🇩🇰🎂🇩🇰

Freya Rasmussen sagde ...

Wauw, sikke en præmie...
Stort tillykke med fødselsdagen til Carsten !!

Janne sagde ...

Så fine kort og rigtig flot præmie fra Luna Hobby og Carsten.

Natascha Ann Christensen sagde ...

Sikke fine kort. ❤️
Og hvilken lækker præmie