tirsdag den 28. maj 2024

Maj lakker mod enden - men I skal da lige have et indlæg mere....

 ... at læse og kommentere på.

I dag viser vi et udvalg fra den portion kort som Heidi (Sivsko) har afleveret til OSH:



Altid en god ide at få brugt sine småmønstrede rester som baggrund og
som her sætte et hvidt stykke karton øverst med det man vil pynte med.
Her en cirkel med et ældre diesæt med mor tekst, et stykke washitape, lidt
enamel dots og en stemplet tekst - her fra Simple and Basic tror jeg.



Og her en anden god ide - hvid kortbase og hvid baggrund, hvor
de mange matchende rester som bannere danner en fin baggrund for
cirklen her med far ordet og igen et sæt enamel dots.



Her er der 3 forskudte rektangler som baggrund og en
haps med et hav af bling.



Igen lag på lag og nogle lidt mindre rester skåret ud som puslespilsbrikker.



Marianne design har lavet et fint sæt med en plade chokolade og den åbnede
pakkes emballage incl. det iturevne staniol. Den har været i brug her.



Og det fine mønster er også brugt indeni kortet, med
et fint skrivefelt og den haps chokolade der var taget af forsiden. 😍



Vi slutter lige af med disse fine kort til årets konfirmand. såvidt
jeg kan se har der været gang i en masse fine Three Scoops kartonrester.
Hvis man har sekskantsdie er det supernemt at passe sammen i et fint mønster. 
Årets konfirmand er en fin die med skygge fra Simple and Basic.

Tak for de flotte kort til dig Heidi (Sivsko) 👍

Og så lovede jeg jo lige lidt nyt fra den store verden. Vi holder pakkedag i slutningen af juni, hvor vi pakker blandede kort til Kosovo, Polen og så har vi fået lov til at sende til Letland, selvom det er for tidligt, men sådan en stor lejr bygger jo ikke sig selv, så der er naturligvis et hold der skal gøre den klar derude allerede nu og så står der en kasse klar til de udsendte når de kommer senere på sommeren.

Dette bliver det sidste maj indlæg og HUSK at du kan stadig nå at få lagt dine kommentarer på alle maj indlæggene, hvis du gerne vil have hele 5 chancer i lodtrækningen om en billet til efterårets scrap-a-mania i Sorø.  Jeg trækker lod på fredag 31.5. efter 21.30. 

9 kommentarer:

Anonym sagde ...

Flotte kort og god udnyttelse af rester 👍

Lene sagde ...

Så fine kort

Diana sagde ...

Flotte kort og god udnyttelse af rester 👍 (Beklager, at første kommentar blev Anonym)

Tina Wilstrup sagde ...

Enkle og så fine!

Bodil Bording Hansen sagde ...

Så fine kort, og super ide med 6 kanterne 🌈🤗🌈

Annemette Porse sagde ...

Hvor er det nogle flotte kort. Jeg elsker inspiration til kort, hvor man kan få brugt selv de mindste rester. Jeg har selv punch med sekskant, som jeg flittigt bruger🌞

Freya Rasmussen sagde ...

Sikke nogle super søde puslespilsbrikker på det ene kort 🧩

Lonny sagde ...

Virkelig spændende måde at bruge sine rester på.. Jeg er især ret så fascineret af det med sekskanterne på..

Bertram sagde ...

Fine og sjove kort 😊