lørdag den 11. marts 2023

Hej til alle jer der hygger i Middelfart i denne weekend og tak til mine hjælpevenner.

 Shhh...  hvis jeg virkelig spidser ører her i Nordsjælland, tror jeg faktisk godt jeg kan høre summen, hygge, lyden af dankort-bip, latter osv. helt fra Middelfart. Eller også er det bare fordi jeg kender de
gode messedage rundt i landet så godt 😍. Fifty og jeg sender i hvertfald en STOR hilsen til alle butikker, deltagere, gæster og selvfølgelig Heidi, Charlotte og resten af teamet.  TAK fordi jeg igen denne gang har en plads til OSH kassen 👍.



Sådan ser den ud denne gang og 1.000 tak og god bedring
til stakkels Annette (aka) der virkelig ikke har det godt i denne uge.
STOR tak også til søster Karin, der overtog transporten til Middelfart
og til Hanne Byskov, der fragter den retur til OSH HQ på søndag.

Og selvfølgelig TAK til jer, der benytter lejligheden til at få afleveret de kort, I har tiltænkt os.
Husk en lille lap papir med jeres navn og by gør, at vi kan nævne jer, hvis jeres kort bliver vist
her på bloggen.

Præcis det havde Malene S. Jensen gjort til messen i Osted i sidste måned og her kommer endnu
en lille portion af hendes bidrag til OSH.



Vi starter i LOVE-hjørnet - med dette søde kort.
Sådan kan man også sige "jeg savner dig".



You ROCK my world er en anden måde.
Malene har fået anvendt en masse fine tekster og clipart
i denne omgang kort.



Også LOVE og igen en af de firkanter, man tit
har f.eks. på bagsiden af et mønsterark eller i sin restekasse.
Lidt sart sværte i kanten - en række guld prikker og en rolig og fin baggrund.
Så er det et fint LOVE kort !! 💗



Samme metode her og den gammeldags skrivemaskine
er da SÅ NUTTET i de farver og med den besked den har skrevet, ikke??



Og vi slutter af for denne gang med dette COOL kamera
og en TAK TIL DIG tekst - som passer fint i dette TAK til jer allesammen indlæg.

Så kan der kommenteres på et nyt indlæg og som nogen måske har set, er det Anette fra Simple and Basic der er vores marts-sponsor. Anette har lavet en lille pakke med nogle af de nye ting fra April måneds nyheder - hvor lyder det spændende. Hvem vil ikke gerne vinde sådan en præmie??

Og tænk - det har DU chancen for - det kræver bare at du skriver kommentarer på marts måneds indlæg. Alle kommentarer bliver løbende læst, både af mig og sikkert også med glæde af den hvis kort du har kommenteret på. Det er jo altid hyggeligt at få lidt 👍 fra en anden kreativ sjæl. HUSK at der aldrig
har været kåret en vinder med navnet Anonym 😱 og der bliver der heller ikke denne gang. Jeg skal kunne se hvem der har skrevet en kommentar for at den kan deltage i lodtrækningen. Så afslut din kommentar med dit navn, hvis du vil lege med herinde. 

GOD weekend allesammen, vi der ikke er på messe må huske at sætte timer af til at krea-hygge
herhjemme - det vil jeg ihvertfald gøre. Hvad med jer andre ??


11 kommentarer:

10na sagde ...

Dejligt af hjælpen er nærmest og OSH kassen igen er i Middelfart. Jeg kommer desværre ikke denne gang, yngste barnet er 3.g’er så vi er til galla og lancier i eftermiddag og aften. Øv ville hellere have været til convention. Meeen galla kan jo også noget. Håber kassen bliver fyldt godt op. Rigtig god weekend til jer i HQ.

Anonym sagde ...

De er så fine! Der er sådan lidt vintage over det. Og helt enig i, at den skrivemaskine er nuttet.
God fornøjelse til dem der skal på convention.
Vh Tina Wilstrup

Jean sagde ...

Rigtig god scrap weekend til alle der er på Convention , håber OSH kassen bliver fyldt godt op😁
Det en stor hjælp når den er med rundt på diverse messer, så man let kan have nogle kort med eller lave til kassen🥰

Lone Thyme Ørnstrup sagde ...

Endnu engang skønne kort - jeg er mest vild med den med globussen, men den rammer nok noget inde i mig og kunne være et kort med mig som afsender ❤
Jeg er heller ikke til Convention i år - i stedet er jeg godt i gang med at få ryddet op og ud i mine scrapsager, så der er plads til nogle af de mange nyheder, det vælter ind med hele tiden 🙈

Annette/Aka sagde ...

Søde kort fra Malene. Og god ide at bruge de kulørte felter på en rolig baggrund.
Godt tingene fungerer med indsamling - selv om nogen må melde fra.

Conny sagde ...

Sikke interesante kort. Det er mega dejlig inspiration.
Jeg håber lige som alle andre, at der kommer mange kort i kassen.
Det er skønt at så mange vil dele af deres tallenter!
Knus Conny

Tina sagde ...

Hvor er det skønt med så mange fine kort, og jeg er sikker på at der er endnu flere på vej fra Middelfart, kassen var ihvertfald godt fyldt😊

Mette Nysted sagde ...

Søde kort Malene 🤩

Line Lynggaard sagde ...

Søde kort. De sidste er klart min favorit :)

Bertram sagde ...

Så fine kort. Elsker den baggrundsdie

Kirsten sagde ...

Hvor er det smukke kort fra Malene ��
Jeg er vild med den skrivemaskine.