Så er det tid til at komme i julestemning igen for vi har kun 3 måneder til juleaften! Nu skal der smøges op i ærmerne og vi skal i gang med at lave masser af julekort :) Eller man kan gøre som de fleste - hygge lidt med nogle julekort i ny og næ i løbet af året - hvorefter total panik indtræder 3-5 uger inden Jul. Så nu har du ingen undskyldninger for ikke at komme igang ;)
Jeg har leget med et af mine nye Hero Arts stempler, som er et af de populære lag-på-lag stempler. Det er jo den helt store dille for tiden og mange brands laver dem efterhånden. Lag-på-lag stempler kan være lidt udfordrende at stemple med, men dette fra Hero Arts er i den nemmere katagori efter min mening. Her er det nemlig ikke så vigtigt, at der bliver stemplet 100% præcist ovenpå hinanden.
Lag-på-lag stempler gør dog at man hurtigt indser, at ens sværtesamling trænger til en opdatering eller to. Jeg troede ikke, at jeg manglede stempelsværter. Alas, det gør jeg nu åbenbart alligevel! Til Juletræet har jeg brugt 3 af mine 6 grønne sværter, men de harmonerer ikke helt optimalt med hinanden. Pokkers også, så nu er jeg jo død og pine (læses med ironi) desværre nødt til at købe nye sværter ;)
Til mit kort har jeg også gjort brug af en lille detalje nuppet fra et af Cecilie's 14-dages Fif. Det lille stykke bånd, som er hæftet fast i øverste venstre hjørne. Det giver bare det lidt ekstra til kortet. Hvis man er nysgerrig efter fuld materialeliste, så kan den findes på min personlige blog.
Så er det Charlies tur til at inspirere dig. Hvad mon hun finder på denne gang?
Ja her kommer jeg og sjovt nok er mit septemberkort også et kraft karton kort Pia. Jeg købte et aflagt sæt stempler og dies i sommer af en anden scrapper og NU skulle de bruges sammen med de der mange julerester jeg har samlet mig i årenes løb.
Sættet er fra W9plus og hedder "Seasonal sentiments" og jeg er vild med alle mulighederne. Her har jeg brugt alle 5 dies i sættet og et enkelt af tekststemplerne plus tilsat en frimærkedie. Det lille røde hjerte har fået en bling og så var jeg egentlig tilfreds. Det signalerer efter min mening JUL på sin helt egen måde og passer fint til de kort jeg skal sende til venner i udlandet.
Jeg legede også med en ny die købt i Hobbyboden. Julemandens skæg var SÅ lækkert, at jeg måtte eje den, det kort får I også lige at se her.
Super nem die med få dele, skærer knivskarpt ud og er nem at samle. Santa fik lige lidt frostbidte kinder og portvinsnæse med sværte. Det danske stempel er bare en af mange muligheder til dette kort.
Som altid er Pia, jeg og Mr. Linky spændt på at se jeres september julekort, så her er muligheden for at dele og inspirere hinanden. Og fordi der nu kun er 3 måneder til jul er der en lille julepræmie på højkant hvis vi ser mere end 8 julekort vist her inden næste 24. Så sæt i gang:
8 kommentarer:
Åh hvor har I lavet fine kort. Hver for sig rigtig smukke.
Lag på lag stempler har jeg altså opgivet. Trods Misti, nyindkøbte sværter og fine stempler har jeg erkendt, at mine evner ikke rækker......eller tålmodighed. LOL.
Den julemand med skæg er vel nok sød - og ny !
God weekend.
Ej hvor er det nogle flotte kort!
Juletræ, nisseskæg... pyha nu savner jeg mine scrapting som er pakket ned pga flytning.
Skønne kort.
Lille rødt bånd og lille hjertebling! Det er tit de små detaljer, der giver det færdige udtryk.TAK for inspiration endnu engang.
Rigtig søde kort. I går lavede jeg 20 stk. med inspiration fra det første kort. Resterne bliver brugt til til/fra kort til Cancerkort.
Helt vildt lækker kort, lag på lag stemple giv en rigtig god effekt, Charlie papir på din første kort er rigtig flot, kan du husk hvem har lavet den og hvem vil ikke elsker den søde julemand? Super kort til både voksen og børn, fortsat god uge, mvh Vikki
Flotte kort fra Jer, som sædvanlig.
Charlie, jeg kan rigtigt godt lide dit lille hjerte inde i,love dies'en.
Stemplet med julemanden er god, nu ved man hvordan man udgå at få sokker i julegave. Lidt naiv bare-tro skader vel ikke.
Så kom vi hjem fra ferie, så jeg kunne vise mit julekort for september til Mr. Linky ;)
Må sige at det er et par flotte kort i præsenterer (IGEN) i denne måned.
Julemanden er da bare for SØD...!!
God WE
Send en kommentar