Takket være gode venners hjælp (tak til Heidi, Margit og Gitte) var OSH glimrende præsenteret til Scrap-n-Dream og Fifty kom til Taastrup og hjem igen i lørdags. Nu er han og kassen hjemme igen og vi har talt de fine kort, der blev indsamlet til Operation skriv hjem denne dag.
|
Heidi er bag kameraet, men her er Margit og Gitte i en hyggestund. |
|
Og Fifty stod som sædvanlig vagt - uddelte labels og slikposer til børnene (nå ja og Lam) =0) |
Kassen gemte på i alt 350 kort, de 50 heraf var julekort.
Dejligt, for til oktober skal vi sende vores julekort og vi er langt fra at have nok af dem! Stor TAK til jer der har afleveret og vi modtager med glæde flere julekort her i september måned. SE deadline for julekort i sidemenuen - (tak for reminder Lam) =0).
Der var også to portioner materiale. Tak for det. Vi får helt sikkert anvendt disse papirer på et tidspunkt, når vi sætter os til at producere. Lige nu tæller vi, fotograferer og sætter labels på de næste mange aftener ;0).
|
Den fine September præmie fra Scrapper. |
Ny måned betyder ny sponsor og månedspræmie. Denne gang er det
SCRAPPER vi siger mange tak til!
Scrapper har sponsoreret dette lækre sæt stempler, der passer fint til fødselsdagskort og en lækker kant die med de populære stikninger. Du kan være heldig at vinde dette sæt, hvis det er din kommentar, der bliver trukket når måneden er slut. Så skriv noget pænt om de kort du ser herinde, husk nogen kortmagere har måske ikke selv et sted de kan vise deres kort og få lidt feedback.
Denne gang viser jeg lidt kort fra fotolageret, lavet af Anne Mette Porse fra Roskilde:
|
Sød lille 3D tulipan alf. 3D kort er normalt ikke så velegnede til det lidt "hårde" liv et OSH-kort gennemlever på sin vej,
men dette er heldigvis lavet med ret flade 3D puder og ikke alt for mange sarte lag. Og FINT det er det jo! |
|
Lysegult kort med fine små og igen ret flade blomstermotiver. |
|
Sødt mønsterark tilsat til lykke stempel og små grønne fugle. |
|
Der var også en håndfuld kort med disse frodige kvinder på strandtur (mener de oprindelig er fra Panduros Tilda serie) |
|
Og sidst men ikke mindst var den en del fine kort i forskellige farver - med dette smukke motiv.
Jeg har valgt at vise denne udgave - da "bølgen" kommer fint til sin ret med de blå nuancer i disse papirer. |
Mange tak for kortene Anne Mette. =0)
10 kommentarer:
WAUWWW... sikke nogle fine og anderledes kort.
Jeg synes, at det er SÅ herligt, at vi er mange, der producerer OSH-kort, fordi det er fantastisk så mange VIDT forskellige kort, der kommer af sted til vores soldater.
Og "lur mig" - om der ikke også er MANGE forskellige meninger om, hvordan et kort "skal se ud" blandt soldaterne.
Og SCRAPPERS FLOTTE præmie er da en lækker måneds-præmie.... ;)
God dag til HQ og alle jer derude.
Skønne kort og hvornår er det lige der er deadline for julekort?
Herlige kort her igen, og helt enig med de andre her, hvor er det skønt med så meget forskelligt inspiration hele tiden, der er altid ideer at hente herinde.
Så flotte kort! Tulipan kortet er virkelig sødt og bølge kortet er meget spændende og flot.
Fine fine kort, og dejligt med de nye ideer :0)
Jeg er vild med fe-kortet, farverne er ganske eventyragtige, og feen er rigtig sød!
Super foto af Margit og Gitte, og fantastik I har fået så mange kort, Anne Mette's kort er så søde, dejligt at se nye ideer og den sidste blå kort er bare wow, simpelhen så smukt, fortsat god dag alle sammen, mvh Vikki
Rigtig fine kort der vises igen. Og dejlig variation. Det sidste kort er vel nok lavet/foldet så fint. Sikke tålmodighed....Hihi.
Lækre præmier - også denne gang.
Uha da 350 kort. Synes nok kassen var lidt tung på hjemturen. Glæder mig til at se nærmere på dem her på bloggen.
Hvor så det bare hyggeligt ud - bare man havde været der :)
Send en kommentar