søndag den 15. april 2012

14-dages fiffet #14, fotos fra afsendelsesdagen og en lille BØN!

ALLERFØRST - HUSK I har til i nat inden kommentarkonkurrencen lukker - de to vindere kåres søndag aften og bliver afsløret på tirsdag. Lige nu har vi rundet 150 kommentarer - det er helt sikkert en eftertragtet præmie i denne måned...

Og SÅ over til et Cecilie-fif - for det ved jeg jo I venter spændt på: Masser af små fine detaljer og GODE ideer. 1000 TAK til dig Cecilie - OSH er beæret over at have en international medredaktør"  =0).

"Så er det tid til at finde noget mere lækker inspiration til kortene til OSH, og denne gang tænkte jeg, at jeg ville fokusere på tags, store som små. Selv bruger jeg rigtig mange små tags, fordi jeg synes, det er så fint til at have en lille hilsen med.

På dette julekort har jeg brugt en lille tag til at stemple dels et lille hyggeligt motiv og dels kortets eneste tekst. På den måde bliver minitaggen faktisk mere end bare et vedhæng; den bliver der hvor kortets formål formuleres.

Her har jeg brugt en hjerteformet tag. Hvis du ikke har en tag, der er formet som et hjerte er det nemt bare at lave et lille hul i et hjerte og vups, så er hjertet blevet til en tag.

Her har Charlie monteret endnu en minitag, men denne gang sidder den på mønstret papir, og den er sat fast med en fin brad.

På dette kort har Mie brugt en tag som en del af en serie af dekorationer - på tre ens firkanter sidder der en tag og to sommerfugle.

På dette kort har jeg brugt en hel samling af forskelligt formede tags som en del af kortets mønster. Ja, det er tags men mere end det er de farvepletter.

Her har jeg sat min tag fast med en sikkerhedsnål fremfor at binde den fast. Derudover er tag'en blot en tynd stribe papir, som jeg har punchet et hul i. Man behøver altså ikke have en die for at få en tag på sine kort.

Her fungerer tag'en som en del af kortets primære motiv, idet jeg har sat den fat under en knap i midten af det stemplede motiv.

Foruden de små tags er det naturligvis også en mulighed at udforme selve kortet som en tag eller bruge store tags på kortet. Vi glæder os til at se, hvad I finder på med tags i den kommende tid."

Tilbage til HQ. Her har I Mr. Linky til at vise jeres fine bud på Fif-kort frem:



Og her kommer lidt fotos fra da vi i denne uge sendte OSH-kort nr 15.000 afsted sammen med alle de andre (i alt 1.787 stk). Fifty har som I kan se investeret i en hjelm - for sikkerheden skal være i orden her hos OSH - især hvis man får en kasse i hovedet under pakningen. (Den kan så også beskytte hans hoved når han er til Convention og kan risikere at få en flaske Asti i hovedet....)

Fifty flasher lige sit IMPONERENDE overskæg - tænk at sådan et kan gro frem på en nat! Som I kan se nedenfor var der også tape med overskæg på kasserne denne gang. Rygtet siger nemlig at de kvindelige soldater skriver mere hjem end de mandlige - så Fifty kom op med dette slogan "Også RIGTIGE mænd skriver hjem" og tilbød at være model på det lille brev der kom med i kasserne. SPÆNDENDE at se om
det får endnu flere mænd til at kaste sig over kortene - og takket være Diana var der også en lille æske skriveredskaber med i hver kasse!


Ovenfor kasserne lige inden de blev båret ud i bilen og nedenfor en dygtig Fifty - der indviede sin nye soldaterhjelm med at bære en kasse HELT uden hænder. SÅDAN FIFTY....


Denne gang havde vi både et kort nr 15.000 OG det meget fine og detaljerede kort der vandt kortskitse-konkurrencen på Scrap-n-dream i Taastrup. Så både Camp Bastion og Camp Price kunne få en kasse
med et helt specielt kort i denne gang.



Og selvom vi normalt aldrig har cellofanposer om kortene for at undgå ekstra affald nede i ørkenen gør vi en undtagelse når vi vil signalere at vi fejrer noget såecielt - så sådan så de to kort ud da de kom i kasserne. Hvem der var en flue på væggen og vidste hvor de ender henne!!


RIGTIG god weekend her fra HQ - Bortset fra julekortkassen og et antal skadestuekort er alle kasser nu tomme og klar til næste indsamling. Fifty og jeg glæder os rigtig meget til SAM i Roskildehallerne som bliver næste gang vi ses. 

Hilsner til Far og andre maskuline kort står på ønskesedlen sammen med de andre skønne kort I plejer at lave. Lille bøn for at undgå trængsel på skadestuen - HUSK at de meget populære kort af kraftkarton også skal have hvidt skrivefelt indeni og at de kort vi får der ligner postkort (dvs. ikke er dobbelte) bliver sat på et foldet stykke karton før de sendes videre, da der er mest efterspørgsel efter kort der kan stå fremme hjemme hos modtageren. Du er altså velkommen til at levere sådanne "kortforsider" - men de kræver ekstra arbejde her i HQ og kommer derfor til at tilbringe lidt tid på skadestuen, før de kommer videre ud i verden. Vi har også nogle tekster der ikke er så velegnede - f.eks. Tak for invitationen - dem sniger vi af og udskifter med en mere anvendelig tekst - så tit bliver man ikke inviteret til noget mens man er i Afghanistan.  

Kort sagt gør vi ALT vi kan for at et kort ikke går til spilde - men det tager altså TID og Fifty har slet ikke fået sin vintersøvn i år - så han brokker sig lidt, når vi skal arbejde over.  =0)

18 kommentarer:

10na sagde ...

Kort nr. 15.000, hvor er det vildt at tænke på. Rigtig god weekend til jer i HQ. Kh 10na

Jean sagde ...

Hvor er det bare vildt med kasser..
Fedt med tapen med overskæg!!!
Det et kanon signal til mænderne tihii...

Godt at fifty har fået sig en sikerheds hjelm tihii...
Han bliver jo udsat for lidt af hvert..

Rigtig godt i skriver det med hvad der ryger på "skadestuen" så man er opmærksom på det... Lidt synd den stakkels fifty skal ha det overarbejde :)

Rigtig god weekend til jer alle :)

Krebsen sagde ...

Hold da fest en masse kort, 15000 det er da en ufattelig masse kort!!!

Min datter har også købt sådan et overskægs tape, skøre tøs.

Karina Beck sagde ...

Det er lækre kort i dagens FIF!

Imponerende at se de mange kasser samlet og fedt tape!!

Dejligt, du skriver hvilke kort der er brug for til næste gang.

Rigtig god weekend til HQ.

Dorthe sagde ...

15.000 kort!! Vildt! Sidder og spekulerer lidt på hvor mange skotøjsæsker de ville kunne fylde - haha!
Kortene med tags er søde - og tags kan jo helt sikkert bruges på utallige måder.
God weekend.

Dorte sagde ...

Det er bare SÅ flot med alle de kort.
Håber jeg snart får tid til at bidrage med lidt flere.
Der er i hvert fald nok af gode ideer i alle de fede fif.
God weekend til jer.

Anonym sagde ...

Lisbet:
Til lykke til os alle sammen med jubilæet, og tak til Charlie for det store arbejde med at fotografere kortene og dele ideerne med os alle. Det er en fantastisk kortdatabase, der er på OSH.

Tina M. sagde ...

He he.. Fifty, din charmetrold!
Syntes pludselig, der er lidt Clark Gable over ham ;-)
Fedt slogan, I er kommet på - mon ikke, det lokker herrene til kortkasserne også?
Mange hilsner fra Tina M.

Mette sagde ...

Dejligt at se de store kasser, og min husbond synes det er ret sødt at Fifty prøver at ligne sin far...Skønt fif, og jeg er hurtig som en Ninja, ikk´? God weekend til hele HQ.

lea sagde ...

Håber at Fifty får sin natte søvn ,han ser noget træt ud og mangler at blive barberet .
God weekend til alle og godt med de kort til vores soldater .
Mange hilsner fra Lea Kronik.(lilla)

May Britt sagde ...

Det er da et helt vildt tal men da super godt gået af alle os... hi hi... og lækkert fif igen med brug af tags... dejligt... og godt med sikkerhed Fifty... Go søndag

Margit sagde ...

Hold da op... SUPER SEJE FIFTY... hvad er det dog der sker hjemme hos "moar"...??!!
Godt han har fået sikkerhedshjelm, så vi kan sikre hans hoved mod flere fald...!!! =0)
Sej tape... og dejligt at se de mange kasser der er gået afsted...
Og rart at vide hvad vi skal satse på til næste sending...
Flere god tip fra Cecilie... TAK FOR DEM... De er så anvendelige (selvom jeg ikke får lagt ind
:o(...)
God søndag til HQ...

Gitte sagde ...

Super godt gået. Tak for at lækkert fif.
Rigtig flotte kort.
God søndag.

Annette / aka sagde ...

Flotte kort med tags - det er rigtig fin inspiration.
Tænk at der allerede er afsendt 15.000 kort - Det er altså godt klaret !

Lisbeth Z sagde ...

Det er så fantastisk at vi allerede er nået op på 15.000 kort på 2 år!
Vi glæder os til at fejre milepænen på scrap-a-mania!!

Knus

Charlotte sagde ...

Tillykke med indsamlingen Charlie. Det er godt nok mange kort!
Og et dejligt fif med tag's. Glæder mig til at bruge det!

Heidi sagde ...

Hvor fantastisk 15000 det er bare flot :)

jeg igang med lave lidt kort til jer og i vores scrap klubnord har vi afsat næste onsdag til at lave lidt kort - er det far ønsker ??? Linda fra scrapper.dk tager dem med til dig til SAM

Rigtig god påske til Jer

Gitte sagde ...

Hold da op 15.000 hvor er det bare flot. :O)
Kanon slogan i er kommet på. :)
Det var da sørme godt at Fifty har fået sin en hjelm, så han kan hjælpe med at løfte de tunge kortkasser. ;O)

Hvor er det nogle super søde tags kort. Tak for det gode fif Cecilie.

Du skriver i det indlæg fra d. 20/3 at nogen måske nok genkender deres kort, det gør jeg ikke....men jeg genkender den ene af soldaterne. :O)
Rigtig god påske til hele HQ