USA er jo et KÆMPE land - og har MANGE soldater ude i missioner - og OWH har derfor efter ansøgning fået godkendelse som en fradragsberettiget organisation. Jeg tør slet ikke forestille mig hvor meget arbejde det må have givet - så jeg er OK tilfreds med det arbejde vi kan præstere i vores set-up. =0) Men det er spændende at følge dem - og se deres gode ideer, videoer osv - så Sandy og jeg vil sikkert holde kontakt via nettet fremover!
Og nedenfor ser I det smarte kort - som jeg helt privat også kunne forestille mig brugt som en penge eller gavekort holder til konfirmationer osv. :
Og så giver jeg ordet til Cecilie - der IGEN har lavet et rigtig lækkert FIF:
"Så er vi i gang igen. Denne gang har jeg lavet nogle kort, der dels er i den mere maskuline ende af spektret og dels er lidt militært inspirerede. Jeg ved godt, at mange af de danske soldater er udsendt til områder, hvor den klassiske kamouflage er erstattet af ørkengear, men farverne i den klassiske kan vel fortsat genkendes? Kortet er en variation over min faste strimmel-kort-idé.
Du skal bruge
- kortbaser (mine er 10,5x14 cm)
- strimler af grønne og brune mønsterpapirer (mine er 2,5X9,2 cm)
- brunt karton (mit er 9,5x12,6 cm)
- diverse diecuts i brune, hvide og grønne farver (mine er udstanset og stemplet med produkter fra Papertrey Ink, men jeg er sikker på, at man kan bruge Spellbinders og lignende produkter)
- stempler der passer til dit tema
- evt. lidt bling
Start med at samle fem strimler papir til ét mønstret papir. Jeg lægger papirerne tæt op ad hinanden og bruger så helt almindelig tape til at holde dem sammen. På den måde ender jeg med at have et samlet ark papir, som er nemmere at arbejde med end strimlerne for sig selv.
Derefter monterer du strimlerne på det brune karton og monterer dette på selve kortbasen. Jeg har syet mit strimle-papir fast på kortet, fordi det holder strimlerne godt sammen; og så ser det godt ud. Men lad det ikke skræmme dig - en "falsk syning" eller slet ingen syning kan også bruges!
Nu er det tid til at udstanse, stemple og montere dine diecuts. Jeg har kombineret tre forskellige diecuts: en stor label, en scallopped cirkel og en almindelig cirkel til det stemplede motiv.
Monter nu dine diecuts på kortet. Jeg har valgt at montere mine mod bunden af kortet, fordi jeg synes, det giver et mere dynamisk look, end hvis jeg havde monteret det lige i midten.
For at give kortet det sidste pif har jeg sat en lille rød perle på hjertet i mit motiv: Jeg kan godt lide at bryde farverne op, så kortet får lidt kant.
Det færdige kort kan bruges til mange anledninger, og jeg mener samtidig, at det kan sendes til kvinder såvel som mænd.
Naturligvis kan dette kort varieres nærmest i det uendelige: Du kan ændre farverne på strimlerne, bruge andre dekorative elementer, undlade karton under strimlerne og så videre. Jeg lavede et kort med en gul sløjfe fremfor det stemplede motiv samt et, hvor jeg udelod den brune ramme om det mønstrede papir - blot for at vise, hvor lidt der skal til for at ændre kortet.
Her var det mest min idé at vise, hvordan vi kan nærme os det militære look uden direkte at anvende kamouflage eller militære motiver. Samtidig synes jeg nemt, at disse kort kan sendes uden at man nødvendigvis tænker: "det er jo et kamouflage-kort". Jeg glæder mig til at se din udgave at dette kort - god fornøjelse!!"
TAK til dig Cecilie for det fine FIF - og her er som altid Mr. Linky dimsen - GLÆDER mig til at se en masse link til de kort I får lavet inspireret at dette fif. Sidste FIF bar lidt præg af at I sikkert er på vinterferie, men tak til de af jer der nåede at være med og HUSK at Fifty repræsenterer OSH ved Convention og bliver glad for et besøg og et bidrag i kortindsamlingskassen =0) :
10 kommentarer:
Fornem hilsen fra OWH. Og stort at de derovre kender OSH.
Igen et fint fif fra Cecilie. Det er jo bare så flot, enkelt og i skønne farver. Det må prøves.
Lækkert FIF igen og nemt at gå til... og sjovt med hilsen fra over there...
Sikken en skøn hilsen og fedt kort fra dem!!!
Ja det noget af et arbejde hvis man skal ha det godkendt som fradragsberettiget, det noget af et job..
Nemme fif denne gang..
Andre der undre sig over datoen for indlægget?? den 6 marts 2012..?? Med mindre det for at det står øverst så længe,,???
Fortsat god weekend :)
ØIJJJ... sikken en dejlig hilsen fra det amerikanske OWH...
De kan da helt sikkert også suplere med nye idéer... ;o)
Endnu et herligt FIF... som jeg faktisk til jul anvendte til på kort, hvor jeg brugte færdigskårne stjernestrimler fra Netto.
God week-end til HQ...knus
Dejlig med en hilsen fra
"storesøster".
Herligt fif med mange muglighedder.
Bodil
Super at få en hilsen fra USA og sikker en super flot kort. Fantastik FIF (igen!) flotte papir og farverne og fab. LO tak for inspiration. Fort.God weekend Mvh Vikki
Igen.. fantastisk fif og flotte kort fra Cecilie.
Mange hilsner fra Tina M.
Tak for opfordringen til at besøge OWH! Vi fik simpelt hen en kongemodtagelse! Da vi fortalte om de danske projekt og ikke mindst Charlie, blev de virkelig glade, og Sandy gik straks i sving med at skrive kort, få taget billeder af dem og os, give os kuglepenne, bruchurer og hvad hun ellers kunne finde på.
Hvor var det dog en dejlig oplevelse!
-og ja, Margit, de kan helt klart supplere med nye godt ideer....
Det bliver spændende at se om de er lige så kreative som os ;-) ;-) ;-)
Sejt fif...jeg kom straks til at tænke på Margit´s stjernestrimle-kort. Jeg er i sving...
Et super godt Fif. Tak for det. Dejligt at i har fået en hilsen fra USA.
Super flot kort.
Send en kommentar