torsdag den 27. maj 2010

Startskuddet gik på Scrap-a-Mania 2010 i Roskilde hallerne

Projektet blev præsenteret på Scrap-a-Mania 2010 29. maj i Roskilde hallerne. En lille skare var informeret på forhånd og dagens høst af kort produceret hjemme og i weekendens løb blev 89!!!

Og der var stor opbakning til sagen med løfte om produktion hjemme i privaten fra rigtig mange. 1000 TAK jeg vidste jo godt det er dejlige mennesker der har denne hobby - men derfor kan man jo godt blive glædeligt overrasket !!

Til brug for det brev der kommer med i kassen når vi første gang sender afsted blev der taget et fint gruppefoto under kyndig vejledning af Lisbeth Z. Ca. halvdelen af de tilstedeværende om søndagen står her - flere kunne vi godt nok ikke klemme ind i søgeren!
Fotografen var selvfølgelig vores allesammens Jørgen B. så tak for det Jørgen. =0)
Og her ses et udvalg af kortkassens indhold, som lovet kommer der et lille galleri her på siden med korteksempler - det kan så bruges som inspiration og som kvittering for modtagelsen og TAK til de der har produceret. Den skarpsindige læser har sikkert bemærket at her ikke er 89 kort - men det er fordi jeg kun har medtaget 1 kort på billedet hvis der er leveret flere ens. Det er nemlig HELT fint med serieproduktion - så deler jeg dem bare mellem flere kasser så et sted ikke får dem allesammen. Sidste foto viser det lille "korthospital" hvor der sættes hvidt papir indeni hvis det mangler og limes en perle på hvis den er røget af. Det er et ganske lille privathospital så der er kun plads til få "patienter"  ;0).

7 kommentarer:

Margit sagde ...

Dejligt at se, at det er lykkedes for dig at få hjemmesiden klar. Imponerende med alle de flotte kort, som jeg håber også vil inspirere andre til at være med.
SES

Sarah sagde ...

Hvor er det skønt at se at hjemmesiden er kommet op.
Endnu en gang tillykke med projektet. Jeg glæder mig til at følge det og støtte det.

Sarah

Else-DK sagde ...

Skønt at du har fået sitet op.... men nu blir du nok også lige nødt til at få åbnet for Facebook (??) Der er sikkert mange andre end lige ScrapSisters som vil synes det er en supergod idé.

Mio sagde ...

Dejligt at hjemmesiden nu køre : ) Tillykke
Vil give Else ret, FB skulle måske overvejes ; )

Anonym sagde ...

Hej, det er dejligt at du endelig har fået siden op at køre, og sikke mange kort der allerede er indkommet de er bare så flotte, også uden nåle og glimmer, det virker nu godtnok.
svigerinden

Cecilie @ ancema.dk sagde ...

Det var godt at se, at siden er oppe og køre, og så snart jeg har flyttet mit scrap på plads, vil jeg fortsætte med produktionen.

Jane sagde ...

Hejsa har ikke hørt om det her før lige præcis nu, men hvor synes jeg bare det er et helt vildt godt initiativ. Man kan ikke få lyst til andet end fluks gå igang med at lave en dynge kort.Lækkert at ens kreativitet kan bruges til noget så godt.