fredag den 7. december 2012

7. december Skønne kort med punchede motiver

Hej med jer - vi ser tit kort der kræver en masse udstyr - for sådan er vi jo lidt miljøskadede os kortkomtesser. Vi shopper - bliver fristede og BRUGER så heldigvis også de ting vi køber - men nogen gange er det sundt at prøve de lidt gammeldags metoder igen - så det vil jeg vise i dag - med nogle skønne kort fra Anne T. på Fyn:

Skønt snemandspar bag et plankeværk og en snedrive. =0)

Fine snefnugsstempler med bling og en stemplet hilsen.

Cirkler og lidt ovaler klippet til en mor isbjørn med sin unge.
Og min absolutte favorit - Stampin Up uglen her ændret til pingviner på ovale isflager. Er de ikke nuttede??


Og til sidste disse søde, stemplede træer i blå og lilla bag revne snedriver med sværtet kant - sødt og enkelt.

Håber der kom nye ideer til julekortene ude i de små hjem - og rigtig god weekend herfra HQ.

 



torsdag den 6. december 2012

6. december Julekortideer

Hej igen og god 6. december - UHA vi fik da et gevaldigt drys sne i går - så jeg var SENT hjemme fra jobbet.

Men derfor skal I jo ikke snydes og i dag viser jeg nogle af de julekort Diana var sød at komme forbi med:

Først en sød lille Magnoliaengel - der er godt klædt på til koldt vejr - og kigger på en FINT Memory Box kantdie.

Og denne sarte, fine die er også fra Memory Box - og dejligt at se den sat på  med så sikker hånd at der INGEN lim er smuttet ved siden af. Det er nemlig så synd når man kan se limspor på de fine kort.
Et fint, vintage kort med en skøn gammel julemand og nodebaggrund. 

Og så fik Fifty lov til at vælge et kort af Dianas - og det blev selvfølgelig et "selvportræt"   =0) Skøre bjørn.
Ja den er god med dig Fifty - jeg kan sagtens se du griner i skægget - men pyt du får lov at komme med  i dagens indlæg så du kan sende en hilsen til alle dine venner.
Og her et udsnit af en af mine vandrette flader der var total dækket af kort da vi pakkede julekortene - her ses flere forskellige fine serier.

GOD 6. december allesammen - julefrokosttiden nærmer sig - jeg skal på fredag - men bare rolig - jeg klargør et indlæg mens jeg kan se klart og stave korrekt.  =0)



onsdag den 5. december 2012

5. december - PRESSENYT

Referat fra en hyggelig og vellykket aften hos Vesterbro Rotary Club følger om et par dage - for i dag optrådte Fifty og OSH skam også i Allerød Nyt på side 16 med denne artikel:

http://alleroed.lokalavisen.dk/udsendte-soldater-skriver-julekort-fra-alleroed-/Lokale-nyheder/20121202/artikler/121139968/1008

..og det måtte jeg jo FLUKS dele med alle jer, der er med til at gøre OSH til den succes det er. SE nu nu er vi både kendt i Allerød og i Afghanistan - (det lyder helt Husk lige tandbørsten agtigt ikke) og vi har samtidig fået sagt pænt tak til Kvickly.

Det blev dagens indlæg og så ses vi jo igen i morgen.  =0)

tirsdag den 4. december 2012

4. december OSH og Fifty holder foredrag!

I aften går det så løs - Fifty og jeg er blevet inviteret af Rotary Vesterbro til at holde et indlæg om OSH. Spændende ikke?? Rotary klubber er selv kendt for deres frivillige arbejde så vi kan sikkert inspirere hinanden. Vi glæder os til at fortælle jer hvordan det gik.

Julekortene i dag er fra Margit - som allerede har leveret nye til næste jul - så nu er vores julekasse ikke tom længere - men de her viste er fra den sending der er gået afsted og de er af den dejlige, muntre slags:

Julemanden har hængt sit tøj til tørre så han kan være klar til en ny sæson - sødt motivbånd brugt på hvid baggrund på rød kortforside med hjertebort, bling og Glædelig Jul tekst.

Sød snemandstag på lækkert tykt Panduro karton med lyseblå og beige striber og en snefnugsbort i kanten. 

Og til dette sidste kort for i dag er det Karen Marie klip der er benyttet til en sød lille juleby med "motorvej" helt uden køer - her er kun rensdyr og julemænd og nisser. Lille tag med ordene God Jul - HUSK at normalt er vi ikke glade for håndskrevne hilsner på OSH kortene - for de pårørende kan ikke rigtig lide at de åbner et kort og en fremmed håndskrift hvor de måske kan se det er en kvinde, har skrevet "jeg elsker dig" eller noget i den stil - men denne lille hilsen og med blogbogstaver er helt OK. 
Tak for jeres søde kommentarer og hilsner til Mie. God tirsdag og vi ses vel i morgen?

mandag den 3. december 2012

3. december Julekort og december præmien

Første arbejdsdag i december og med snevejret i går har jeg forberedt dette indlæg - så I ikke skal vente til det bliver aften - for morgenblogger bliver jeg nok ikke hvis der både skal skrabes sne og køres i kø til København.

Glædelig 3. december - dagens julekort er en lille serie fra Bodil H. fra Fløng - de to første på noget af det brunlige julepapir vi fik doneret fra Panduro (og TAK for det) og nederst har Bodil haft gang i sine fine pegstampsstempler:

Fin lille Hero Arts/Sizzix snemand på embosset baggrund.
Her er der embosset kristtjørn på brun baggrund der er sværtet hvid på de højeste steder og forsynet med en fin GULD julestjerne med rød bling i midten.

Og her en krans med fine julestjerner og lidt grønt hist og pist - super julet på en enkel og sart måde.
TAK for de fine kort Bodil - og alt jeg viser her i december er selvfølgelig sendt afsted - vi gemte bare lidt godter til at vise her i julemåneden.

Og se nu bare her hvor Fifty og jeg er i JULEHUMØR - for i december er der HELE to der kan vinde en præmie:
Og her er nogle LÆKRE stempler fra en af OSH's meget trofaste støtter - Pia fra Kreative Fornemmelser
Og husk lige at kigge forbi Pia's butik - for som nogle måske hørte på SAM var en del af de nye varer strandet i Tyskland i en DUM lagerhal og nåede derfor ikke at komme med til Roskilde. Jeg har kigget og fundet flere ting til min ønskeseddel - NÅ ja - og lidt jeg selv kom til at købe  =0)

søndag den 2. december 2012

2. december og så kom sneen

I dag fejrer vi fødselsdag her hos OSH - da vores yngste datter Mie bliver et år ældre. Og selvom hun er voksen fik hun sne i fødselsdagsgave fra morgenstunden.

Derfor er det dette fine julekort fra Tina M (ftz) jeg viser jer i dag. Tina har brugt de lækre Die-namics dies fra My Favorite Things og virkelig kælet for detaljerne - så det er en HELDIG soldat der kan sende dette kort hjem i år:
Nuttet ikke . med lille træskilt med Home og sne på taget  =0)
Jeg har selv den die uden at have tænkt julekort - så KANON inspiration - tak for det Tina. =0)

Og i dag var det Fifty der valgte kortet - for SE hvad hans udsigt var her til morgen - UHA - de små fugle kunne jo slet ikke komme til foderet - så han måtte ud for at feje sne væk - for han er jo god ved dyr!

Før Fifty's indsats.
og EFTER . TAK Fifty - jeg skal nok fortælle Julemanden hvor flink du er! =0)
Og flinke er der også en masse der har været til at lægge kommentarer - helt nøjagtig 116 og da jeg både sidder her med en udmattet bjørn og en tidsplan hvor datterens fødselsdag skal passes ind må I nøjes med en elektronisk lodtrækning denne gang.  Men en VINDER er en vinder - og her er resultatet:
Og vi har talt os frem til at det er denne kommentar fra en der både er flittig til at lægge kommentarer, lave kort og finde på gode idéer:

Det var en hel blå sending, som er supersøde alle sammen... Lige nu er jeg ved at lave kort UDEN tekst, det er ikke så nemt som jeg troede ;-) Fortsat god weekend til jer i HQ

Så STORT til lykke til dig Mette Hyldig, du har sørme vundet en fribillet til en meget eftertragtet event - hvor ventelisten allerede er lang - nemlig Scrap-n-Dream i Taastrup den xx februar 2013.  Og mange TAK til Brit og Annette for den fine sponsorgave!  =0)

Og i morgen røber vi hvad December kommentarpræmien bliver - og viser et nyt kort. God 1. søndag i advent her fra HQ. =0) Og HUSK  - lægger man MANGE kommentarer har man mange lodder i lodtrækningen og teoretisk set en større chance.


lørdag den 1. december 2012

1. december hos OSH og kort fra Camp Bastion

Jeg har sådan glædet mig til at dele denne hilsen med jer. Det er Mette og Lene fra Kuffen i Camp Bastion der har brugt et OSH kort til en hilsen til os allesammen med små hilsner fra udvalgte "kunder". =0) Er det ikke hyggeligt??


Jeg kan se det er et af Margits kort der er brugt!
Og her en masse hyggelige hilsner og vi kan nu se at Felthospitalet og Militærpolitiet også bruger OSH-kort! =0)
 Og her et billede jeg har lånt fra Kuffens blog så I kan se søde Mette og Lene her på vej i fly mod Kandahar. (vi vinker...)


Nu hvor vi er startet på julemåneden har jeg gemt nogle af de fine julekort vi ikke kunne nå at vise inden de kom afsted - så hvis du (som jeg...) først er i gang med dine egne kort nu er her lidt inspiration - og planen er at vi blogger julekort hver dag i hele december - dog evt. afbrudt af nyheder når vi har sådanne at dele med jer. I dag var sådan en dag - og i morgen kommer der så julekort OG vi skal have fundet vinderen af novembers kommentarkonkurrence.

GOD weekend og god december måned - håber I vil hygge jer med de daglige indlæg her på bloggen i julemåneden. Og husk - hvis du ender med at have julekort til overs - så opbevarer jeg dem gerne i OSHkassen til næste år - i denne sport må man nemlig gerne tyvstarte  =0).