søndag den 24. september 2017

Julekort #9

September måned lakker langsomt mod enden, og vi skal naturligvis nå at poste denne måneds julekort.


For mit vedkommende har jeg lavet et kort med flodheste, som egentlig ikke er julestempler, så jeg måtte finde huer og halstørklæde i et andet sæt stempler. De to små juleglade flodheste har fået selskab af tre små (påske)kyllinger, som måske ved, at julen varer lige til påske.


For at give min baggrund lidt umpf, har jeg embosset et diskret mønster hvidt-i-hvidt, hvilket lige giver det sidste.

Jeg har sørme også haft gang i dyreverdenen. Mit kort har fået besøg af en Dalahest, som dog ikke er i sin klassiske røde farve. For at få lidt ekstra bling har jeg valgt at diecutte min Dalahest i tyrkis Glitzy karton. Dette karton fra DCWV er fantastisk, da det ikke smitter af selvom det har så smukt et glitrende look.


Min Dalahest die er fra Kaboks og denne die har et super fint snefnug mønster. På mit kort har jeg dog valgt at lade alle stumper bliver siddende og hermed få et tør-embosset look på min hest. Teknikken kaldes Inlaid Die-cutting.

For at gøre min hest og mit kort lidt mere julet har jeg givet hesten en lille rød sløjfe på. Teksten på banneret er fra Gitte's Eget Design hos Hobbyboden.


Nu bliver det spændende at se, hvad Charlie har fundet på til denne gang. Mon vi bliver i dyreverdenen???

Tjah, jeg har jo næsten lige lavet en kæphest af en sok IRL, men jeg nøjes nu med sokken denne gang. Jeg har snuppet en Marianne juledie og kigget i mine MANGE småmønstrede julerester. Det gav denne lille julesok, hvor de små kristtjørn er født med guldglimmer. 


Derfor fandt jeg også mit guldglimmer papir og twine med guldtråd. 



Her var vores bud på September julekort. Sidste måned var jo en stor succes med links til jeres. Skal vi prøve igen?  Over 10 links til dette indlæg og Fifty kigger i sin julesok efter en præmie. Sidst nåede vi op på 13 - så sæt i gang!
















7 kommentarer:

Julie aka loxx sagde ...

jeg når vist ikke julekortene endnu... men heldigvis er der nogle på vej fra sidste års kasse.. :) det er så dejligt med inspiration her inde.. måske jeg alligevel snart skulle finde den store kasse med julepapir frem.. :P

Margit sagde ...

Så kom mit julekort også på fra denne måned.
I har jo som sædvanlig lavet de mest "cute" kort med lækre opsætninger.
De er bare SÅ flotte.

Mit er enkelt med koglepapir og min "gummiapan"-die - som ENDELIG kom i anvendelse.
Helt enkelt kort.
God dag til HQ og på gensyn på lørdag til SAM (jubiiii)

Annette / aka sagde ...

SÅ søde kort I begge har lavet for at udfordre vi andre.
Jeg har linket til 3 stk af årets julekort.

God dag i HQ - og på gensyn næste weekend.

Sivsko sagde ...

Så fine julekort fra jeres hånd - og nu er der godt nok heller ikke længe til jul :)
Glæder mig til at se så mange af jer i weekenden :)

Bodil B. Hansen sagde ...

Hvor er de søde de julekort der bliver vist her, flot flot :o)

Ruth Tingleff sagde ...

Så kom mit bidrag også på. Nu skal vi kun sove 5 gange inden SAM. Jubiii :-)

Lisbet M sagde ...

Ja, hvem der bare var på SAM....
Jeg har i stedet brugt weekenden på at finde julescrapsagerne frem og har desuden lavet lister over det, der skal investeret i på Convention. Måske ender jeg med at komme hjem med noget helt andet - vi må se.