søndag den 1. maj 2011

OSH har fået en smiley og vi har 2 vindere at annoncere

Allerførst haster jeg med at annoncere et kommende OSH-crop i Sønderjylland. Det er søndag den 15. maj!
Anjas hobby har været så sød at tilbyde at leje et lokale og lægge materialer til - læs mere her på OSH-bloggen under fanebladet OSH-events.    Håber det kunne passe nogen af jer fra den egn af landet  ???

Dernæst TAK for de mange, fine navneforslag til Fifty's lille gule ven. Der var disse forslag:

Froggy (2 gange), Lilly, Freddie, Bjørne, Frog-line, Fifi-line, Fiteline, Smiley, Fill me, Bingo og Sam.

Fifty fik lov til at vælge - og han er jo meget glad for sin gule magnet så det blev Smiley. Også fordi vi fandt det ret passende at have en Smiley. Godt nok ikke uddelt af Fødevarestyrelsen - men Smiley er noget man får når alt er i orden - både råvarer og egenkontrol. Det sidste bilder vi os ind at have styr på, og det første kan der slet ikke være tvivl om. Alle I der bidrager til OSH leverer superfin kvalitet og man kan se der er lagt både tid og hjerte i det der laves. Så TUSIND tak for det - og her kan I se at Smiley er blevet tømt for første gang:


 - han blev jo indviet i forbindelse med SAM - med den ide - at man kunne fodre ham hvis man f.eks. ville give et bidrag til de kuverter der bliver indkøbt i HQ når der kommer "nøgne kort" eller f.eks. Gul toner til de foreløbig 7.000 små labels vi har printet. Vi har kontaktet et par trykkerier - men har ikke kunnet finde en billigere stykpris end det vi selv kan gøre her i huset.  Så beløbet denne gang passede lige med en gul toner til printeren og 3x25 stk alm. kuverter.  TAK for bidraget - vi informerer selvfølgelig løbende - hvis Smiley skulle få maven fyldt igen og om hvad pengene er gået til.

Navnet Smiley var foreslået af Tina M. - så du vinder den lille gule pakke - TIL LYKKE !

Men vi har jo også månedens kommentarvinder - der får det lækre Hero-Art stempelsæt fra Kreative Fornemmelser - her har Fifty været på hårdt arbejde - for jeg har opgivet at lære ham at tælle på fingrene (det er jo heldigvis sjældent vi kun har brug for at tælle til TO, ikke??)  Så i dag har han været på regnemaskinekursus - og for at starte et sted - fik han lov til at lave et regnestykke med datoen 30. april. Dvs han gangede 30 med 4 og trykkede på =-tasten. Og som I kan se lykkedes det for ham - han fik resultatet 120 - så den kommentar har vundet. Der var 126 kommentarer i denne måned - DEJLIGT.



Her præsenterer Fifty både denne vinder og navnet på sin gule ven:


Til lykke til både Jean og Tina M.   Jeg har brug for en postadresse så I kan modtage jeres præmier når Fifty har fået pakket dem ind.  =0)

Og så havde jeg lovet jer der ikke vandt en trøstepræmie - den ligger oppe i toppen af bloggen - under fanebladet Freebies, det er et stykke camouflagemønstret papir - lavet af min ven Erica i USA - Thanks Erica ! Mon ikke der er nogen der kan finde anvendelse for det - for det er jo ikke nemt at finde ørkenfarvet camouflagepapir i butikkerne her i Danmark.

Og sørme om der ikke også er lidt kort at vise i dag. En portion fine Kagekort lavet af Anja B.  :


Disse kan både bruges til en hilsen hjem, men også som de kort KFUM-pigerne gerne vil bruge til at skrive en hilsen på når familien hjemme har bestilt en hjemmebagt kage til en soldat - så skriver de nemlig hilsnen på et kort så soldaten kan se hvad familien har sagt.

Flere fine farveglade kagekort - og den EK-kantbort har jeg også lige anskaffet på SAM!

Og de sidste kort i dag - igen med de søde cupcakes og fine små papir-kageservietter. TAK for kortene til dig Anja B.!

Og så er maj måned skudt i gang - med en NY kommentarkonkurrence - en ny præmie og en masse fine kort I godt kan glæde jer til at se!

11 kommentarer:

Cecilie sagde ...

Til lykke til Smiley med navnet, til vinderne, til os alle med papiret og til soldaterne med flere fine kort!

May Britt sagde ...

Tillykke til de 2 vindere og selvfølgelig også til Smiley... og sikke fine kagekort...

Karina Beck sagde ...

Tillykke til Tina og Jean.
Flotte cupcakeskort!
OG tillykke til Smiley med navnet.

10na sagde ...

Tillykke til vinderne. Smiley er da et perfekt navn. Lækkert med camouflage papir. Det bliver en succes. KH 10na

Margit sagde ...

Til lykke til Tina og Jean.... Smiley er et fint navn... så til lykke til den gule frø med det gode navn.
Igen flere super fine kort... der går vist rent kage i den næste forsendelse...(fnis)
Go' søndag og ny uge til alle der læser med her...

Jean sagde ...

Ejjjjjjj hvor dejligt at komme ind og se denne blog idag efter en meget hård dag hvor man bare synes alt har været lidt for trist...

Tusinde tak :)

Tillykke med det nye navn synes også det er HELT perfekt fordi det jo er en gul frø :)

Hvor er det bare nogle dejlige kagekort...

smart med det soldaterpapir for ja det mangler vi herhjemme desværre... Så det er en super ide!!!!

Fortsat rigtig god søndag til jer alle :)

Anonym sagde ...

lisbet:
Fantastisk søde kagekort - jeg bliver helt lækkersulten.

Anonym sagde ...

Ihh altså, sikken dog en dejlig overraskelses :-)
..men selvom jeg har vundet den gule pakke, vil jeg nu tillade mig at snuppe trøstepræmien også ;-)
Mange hilsner fra Tina M.

aka sagde ...

Tillykke til Smiley med det fine navn. Tillykke til vinderne og tillykke til os allesammen med at vi har denne dejlige blog at følge med i.
Du skriver så fint om Fifty og hans gøren og laden, og nogen gange kan man komme helt i tvivl om, om han er et levende væsen.....
Så flotte kort med de cupcakes og kageservietter.

Anonym sagde ...

Sikke nogle søde kort :0)og hvor er smiley et godt navn, passer fint til en lille gul frø. Jeg håber at han aldrig må sulte ;0).....
Tillykke til vinderne, hvad er der i den gule pakke???
Bodil

Anonym sagde ...

Sikkert et perfekt navn, glæde mig til at se flere kort fra SAM, I mangler ikke flere kort med kager på vel? da jeg har nogen idea til dem ?Vil gerne høre hvad der mangler til næste pakke.mvh VIKKI (og piger)