onsdag den 15. december 2010

Bevis på at vores kort når helt ud til soldaterne

En af de frivillige kortmagere  har selv en søn afsted i øjeblikket og da jeg hørte at han og hans kammerater sad i en af de fremskudte lejre LANGT ude i ørkenen og ikke lige kom forbi KFUM-hjemmet efter kort eller andre bekvemmeligheder, fik jeg sendt en specialpakke afsted i samarbejde med hans mor. Sønnike var så betænksom at fotografere gutterne (og få deres tilladelse til at vise billeder - så tak for det) så her kan I se at de straks kastede sig over kortene og fik skrevet hjem - og tro mig - udover at passe sit job og passe på sig selv og sine kammerater er det vist hvad der er af tidsfordriv derude hvor de var. Igen et dejligt bevis på at det vi gør virkelig gør en forskel! Hvem mon kan genkende sine kort dennegang?

Og se lige de armygrønne bloklys, lur mig om det ikke er en mor eller kæreste der har sendt dem derned.  =0)

De små poser ved siden af vandflasken er det mad de spiser når de ikke er i hovedlejren, tilsæt varmt vand, rør rundt og ned med det.  Mon ikke julemaden for de der er hjemme på orlov smager ekstra godt i år?

9 kommentarer:

Nikolette sagde ...

Man kan nok ikke luske en spegepølsemad med i pakken med kort.. men mon ikke vi kan smugle et par poser piratos med næste gang. Jeg sponsorere gerne et par poser ;)

10na sagde ...

Åh, hvor er det dejligt at vi får så meget "feedback" KH 10na

aka sagde ...

Ja, man genkender tydeligt et kort.
Og dejligt at I også fik sendt kort helt derud.
Genkender sønnike fra en anden blog, og håber han bliver forkælet hjemme ved mor for øjeblikket.

Margit sagde ...

Hold da op, hvor er det dejligt at se de glade ansigter. Og forstå det hvem der kan... at det dér indhold kan blive til noget man kalder mad!!
Håber de kommer i hovedlejren jævnligt!
De fortjener næsten lidt julemad med i næste kasse med kort ;o)
1000 tak for lidt feedback - det var fint =0)

Anonym sagde ...

Det er skønt at se at de er glade for de kort som vi sendte. Dejlige billeder.
Bodil H

Mio sagde ...

Hvor er det dejligt at det lykkes at få en pakke afsted, og til dem der ikke lige er i hovedelejeren : )
Dejlige billeder

Gitte sagde ...

Hvor er det bare skønt at høre, at pakken også nåede frem til dem.

Ja - uhmmm pulvermad - det kræver vist sin mand at sætte det til livs. Jeg har smagt kiks fra mandens nødrationer, da han i sin tid var soldat. De smagte langt fra af klejner og brunkager.

Så igen....dejligt at se, at vores kort giver og gør en forskel i en absolut (for os) ikke almindelig hverdag.

Mette sagde ...

Jamen altså...I skulle bare vide hvor mange lakrids-piber, vi har sendt afsted...(og mange andre lækre sager)
- og ja, Charlie, godt "luret", de grønne lys ER fra en mor. De har et lille sted, hvor de sammen med feltpræsten, tænder et lys for deres kammerater som de har mistet.

Karina Beck sagde ...

Hvor er det dejligt at se at der er kort der når helt ud i felten.
God weekend.