tirsdag den 20. marts 2012

TirsdagsTAK #12 - Hilsen derudefra og FLERE kort

Allerførst så jeg til min glæde at OSH har været nævnt på Camp Bastions blog mens jeg var på ferie - så her med lidt forsinkelse deler jeg det med jer. Grunden til at der står "soldater" i anførselstegn er at i hvertfald den ene er fra lægeteamet kan jeg se. Her er hvad der stod:

Søndag kom der 2 store kasse flotte kort fra ”Operation Skriv hjem”. Her i blandt var der også Valentin kort, så nogle ”soldater” fandt anledning til at skrive hjem. Tusind tak til jer, som laver de flotte kort til os i Afghanistan.
skrivhjem_web.jpg

TAK til Kirsten og Alex der p.t. er Kufmor og Kuffar i Bastion fordi de har taget billede og skrevet om os. Dejlig igen at se nogle af vores kort i menneskehænder på vej ud i verden og hjem til de pårørende, ikke?? Og nogen af jer kan sikkert selv genkende jeres kort.

Og i dag er jeg så nået til en serie billeder af kort fra en af OSH's faste støtter - Gitte Y. - først en del til Mors dag som vi lige straks skal sende afsted, så de kan nå derud og hjem igen i tide (ALT jeg modtager i denne uge når at komme med) :

 Disse to kort har stempelmotiver - det første en fin farvelagt sommerfugl på en MS bort det andet et fuglemotiv stemplet i brunt med kant klippet med mønstersaks og et par grene bag Mors dag mærket.

Mere Mors dag - Øverst med den smukke sommerfugl på mønsterpapir og en MFT bord med gul sløjfe, nederst stemplet træstruktur med sød lille Peter Kanin. Gitte er hoppet på Cameo vognen - og kan derfor lave en fin turkis kant med Mors Dag stikkende op nederst - men næsten samme look kan selvfølgelig også opnås på gammeldags facon.
Børnefødselsdagskort af den muntre og farvestrålende slags - øverst med stempelmotiv - nederst med et sødt lille banner - stemplet hilsen og en lille flyvende "dims". =0)
AHA - SÅDAN ser det altså også godt ud at bruge den Sizzix die der skriver Wish i et hul og sødt med lille cupcake og billet med tekst. Og det er måske svært at se på kortet med luftballonnerne - men ordet Til lyke er ikke limet ovenpå men skåret ud i mønsterpapiret så den brune baggrund skinner igennem.

Stjerner er ALTID gode - her til at sige til lyke med - og så er der et par Mors dags kort mere - det første med baggrund der er embosset og stemplet med eet af de fine Hero Art/Sizzix sæt der på nem facon giver en fantastisk virkning - det andet har fået et fint detaljeret stempel på et ark mønsterpapir.


Sommerfuglen er den samme - men jeg viser alligevel også disse Mors dags hilsner - for at vise de mange forskellige opsætninger der med få virkemidler giver helt forskellige indtryk.


You're special og Miss You - lige til at sende hjem til den der venter derhjemme. Baggrunden bag den nuttede kat er også en stempel/embossing kombination og så har Gitte haft gang i både mønstersaks og sværte for at få "frimærkelooket" frem.
Ballonnerne er søde - både på himmelbaggrunden og med de embossede sommerfugle og lidt sværte eller mist i det ene hjørne.

Og som det sidste - samme sommerfugle - her i sværtet udgave med en japansk dame.


Gitte havde lavet rigtig mange kort så jeg gemmer resten til et nyt indlæg på et senere tidspunkt. TAK for de fine kort til dig Gitte. =0)

14 kommentarer:

May Britt sagde ...

Hold da fast en masse super søde og meget fine kort... og jo altid dejligt med god omtale... Go tirsdag herfra...

Annette sagde ...

Virkeligt mange flotte og ret forskellige kort fra Gitte. Sikke mange forskellige teknikker hun mestrer.
Rigtig dejligt at se nogle af "kunderne" til kortene - og høre at der er nogen, der bliver glade for at få en ny kasse OSH-kort.

Gitte sagde ...

Sikke mange fine kort Gitte har lavet. Dejligt med lidt god omtale.

Jean sagde ...

Fantastisk dejligt billed :)

Sikken en masse skønne kort..
De luftballoner er da også bare helt perfekt :)

Tina M. sagde ...

Åh, får altid "myrepatter" på armene og sommerfugle i maven af glæde, når der kommer nyt fra fronten - dejligt de gider melde tilbage :-)
..og sikke en masse søde kort - glæder mig til at se resten :-)
Mange hilsner fra Tina M.

Anonym sagde ...

Flotte sommerfugle kort og det var fantastik at se foto med to af vores "kunder",håber at deres familie osv få så meget glæde fra kort som vi alle sikkert få ved at laver dem. mvh Vikki

Jytte sagde ...

Ih, hvor en masse fine kort .. dejlig inspiration :)

Margit sagde ...

SKJØNTTTTT... at se folkene fra ørkenen bruge løs af de kort vi får sendt afsted...
Så... tak for tilbagemeldingen...
Og smukke kort fra Gitte... med masser af inspiration og gode idéer til nye...
God aften til HQ

Iben sagde ...

Sikke en dejlig stak lækre nye kort du viser frem idag - hun er en dygtig en hende Gitte Y. :-)
Dejligt med godt nyt fra fronten !

Anonym sagde ...

Dejligt at hører fra de udsendt og herligt at se at de bruger kortene.
Flotte kort med mange nye ideer igen igen.
Bodil

Dorthe sagde ...

Hvor er det hyggeligt at kunne følge lidt med i kortenes rejse. Og jeg kan endda kende kortet som soldaten til venstre holder *S*.
Igen en flok fine kort med god inspiration du har fundet frem.

Mio sagde ...

Sikke en masse super flotte kort : ) dejligt med et billede og tilbagemeldninger. Tihi.... kan godt kende det ene kort
Rigtig god dag

Karina Beck sagde ...

Det er altid dejligt at høre om vores kort dernedefra!
Du må have en god onsdag.

Anonym sagde ...

Lisbet: Meget anderlededes kort end dem, jeg laver, men det er super med ny inspiration. I kortverdenen er det jo ikke så farligt at kaste sig over nye teknikker. Skulle det gå helt galt, er det jo ikke mange kroner, der der spildt.