lørdag den 29. januar 2011

Weekend-WAUW #4 - tak fra Afghanistan og lidt kort !


Et kig på en dejlig blanding af OSH-kort - som jeg får når jeg møder Mette H. Jeg har også fået billeder af kortene, så "hoffotografen" kan holde fri i denne weekend. =0)  Først en dejlig blanding af generelle kort:


Og en søde håndfuld i rød/hvide farver på kraft karton. En dejlig måde at sende et smil på, ikke??

Og så denne lille serie - der fortæller mig at der er HÅB forude - det bliver forår og sommer igen og liggestolen kan komme frem på et tidspunkt:

Mette H. har selv har en søn i Afghanistan i øjeblikket. I efterspurgte at høre fra nogen af dem som modtager post dernedefra - hvor gerne jeg end vil - kan jeg ikke HELT efterkomme det ønske, da jeg jo faktisk ikke kender nogen af modtagerne - men jeg har fået lov til at "bloglifte" nedenstående fra Mette's blog:

Jeg tænker rigtig meget på de mødre der rundt omkring i danmark modtager vores kort, sendt med en hilsen fra deres soldat nede i Afghanistan.

Hvis de bliver bare halvt så glade, som jeg gør når Mikkel skriver, er det hele umagen værd. Det er ubeskriveligt at få et håndskrevet brev, fra én man savner SÅ meget, at det gør ondt. Jeg har ikke tal på hvor mange gange vi har læst de kort der kommer fra Mikkel, og det betyder noget helt specielt at vi véd at han har haft det i hænderne...
Måske lyder det her som det rene volapyk, men tro mig...ens liv tager en voldsom drejning, når man skal sende sønnike (eller kæreste/mand) ned i urolighederne. Det sætter hverdagsproblemerne i perspektiv, man sætter pris på de små ting i livet, og det kunne meget vel være et kort fyldt med kragetæer og sand, der kunne få øjnene til at løbe i vand.
Med denne smøre vil jeg såmænd bare endnu engang takke Charlie og alle jer damer for det kæmpestore arbejde det er, at lave kort til vores drenge (og piger) nede i den store sandkasse...

1000 tak til dig Mette - både for kortene og fordi jeg måtte dele dine ord her på bloggen. Jeg forstår til fulde hvad du skriver og det gør mange andre sikkert også.

Og så har jeg samtidig viderebragt Mette's TAK til jer allesammen!!

I denne uge fik jeg også besked fra KFUM i Camp Price om at de havde modtaget vores kasse. Der er lidt kaos lige nu p.g.a. alle de soldater der er ved at rejse hjem og de nye der ankommer, så det var bare en kort mail med tak, men de er glade for kortene skriver Palle dernede. =0)

Januar er næsten slut - jeg GLÆDER mig til at trække lod her på bloggen - men vil samtidig lige linke til Lina, som også har en OSH-blog candy kørende med deadline 1.2.2011. Nogen af jer er allerede med kan jeg se - men læs hendes indlæg - man kan deltage på flere forskellige måder - og OSH siger MANGE TAK til Lina og for de af jer der deltager og på den ene eller anden måde støtter os.  GOD weekend - vinderen af månedstrækningen her på bloggen - og den flotte præmie fra Heidi J. bliver annonceret på tirsdag den 1.2.

4 kommentarer:

aka sagde ...

Uha, jeg bliver helt rørt, når jeg læser om, Mette H's tanker.
Og så får man jo bare lyst til at lave endnu flere kort. Det er da ikke det de skal mangle dernede.
Tak til Mette for at vi måtte læse med.

Margit sagde ...

Dejlige kort til OSH... og utrolig fint indlaeg fra Mette... uha det traekker vand i krogene... og ja... hvad kan jeg sige.... andet end....
OP PAA LAKRIDSERNE... VI SKAL DA BARE HA' LAVET FLERE...
Tak for opdatering og varme ord...
God week-end...

Anonym sagde ...

Sikke en masse glade og varme kort, det kan vi godt bruge her i den kolde tid.
Og det er så dejligt at høre at korten spreder glæde både hos de udsendte og deres familierne her hjemme,det er varmer at høre.
Bodil H

Anja sagde ...

mange fine kort.
Dejligt at høre hvor meget det kan glæde modtagere af kortene og det er godt at kunne hjælpe til:-)
God søndag til jer alle nu vil jeg gå ind og lave et par kort ;-)