Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

onsdag den 10. marts 2021

Julekort | Bid for Bid af Designpapir #12 + VIDEO

Det hænder fra tid til anden at nogle venlige sjæle donerer ubrugt designpapir eller karton til Operation Skriv Hjem, så vi frivillige kan lave nogle kort ud af det. Netop dagens designpapir blev doneret til Charlie og OSH under en Scrap-A-Mania messe. Det var selvfølgelig fra dengang, hvor vi rent faktisk kunne mødes og hygge og shoppe. Personen kom med en stak forskelligt og jeg fik lov af Charlie til at udvælge lidt af det og nuppe med hjem til OSH kort. Netop julearkene blev til julekort, som blev sendt ud til julen 2020. I dag vil jeg viser jer kortene og forklare den røde tråd mellem kortene. 

Motto'et for "Bid for Bid af Designpapir" serien er:

"Få brugt så meget som muligt og lad designpapiret komme til sin ret".

Sidst i indlægget finder man links til alle forrige afsnit i serien, som byder på et væld af inspiration. 


Jeg startede ud med 4-5 stykker 6x6 designpapir og ender med 6 julekort, som på den ene eller anden måde er forbundet med hinanden. Jeg elsker at få så meget som muligt ud af mine materialer og særligt papir og karton. 

I min video fortæller jeg om mine idéer til hvert enkelt kort og hvilke dies og stempler som er blevet brugt. 


For jer på mobilen er det muligt videoen ikke er synlig. I så fald kan I blot klikke HER


Første kort er super simpelt og meget hurtigt at lave. Designpapiret er fyldt med juletekster i forskellige farver, fonter og størrelser, hvilket jeg ønskede at være synligt. Derfor har jeg kun tilført en dansk tekst på en oval diecut. 

Min rest af designpapiret blev nu min grundsten for det næste kort. Da der foregår meget med alle de tekster og farver, har jeg bevist valgt et mere roligt (ikke så mange farver) designpapir til basen. 


Den grønne matte på kortbasen er noget ensfarvet karton fra eget lager. Inden jeg brugte denne matte, sørgede jeg for at diecutte en oval matte ud fra midten af rektanglen. Denne oval er rent faktisk brugt på det første kort. 

Designpapiret med cirklerne blev en del af kortbasen og er med til at skabe lidt ro på papirstrimlen med alle teksterne. Igen har jeg stemplet en dansk juletekst på en oval diecut. 



På et af stykkerne var der denne skønne vintage julemand. Jeg synes, det var for synd at skære ham i mindre stykker, så igen blev det en meget simpel og nem løsning. Der er blot tilføjet en grøn matte og stemplet en tekst direkte på designpapiret. 

Nogen gange er det bare helt OK at lade designpapiret få lov til at træde 100% frem og få førstepladsen!

Den overskydende rest af designpapir tager vi i brug lidt senere ;)


Det næste kort er lidt en blanding af gamle rester fra gemmerne og doneret designpapir. Den grønne kortbase er doneret, kristjørne papiret er hvis jeg husker korrekt også doneret og det ensfarvede røde en diecut rest fra tidligere julekort produktion. 

Da jeg allerede havde et behov for en rød oval diecut, gav det god mening at lave et fint lille vindue i den røde rektangel. Og vupti, en lidt mindre diecut med stemplet tekst på og et julekort er kommet til verden. 


Og her har jeg sørme brugt en rød oval. Det skal dog nævnes, at jeg selvfølgelig også har sørget for at diecutte et stykke ud af den røde matte bag designpapiret. Ingen grund til at yderst brugbart papir eller karton bør gå til spilde! 

Til kortet har jeg brugt endnu et stykke doneret designpapir. Ovalen med teksten har jeg med vilje placeret i det ene hjørne af kortet, for at mest muligt at det fine stjernemønster på designpapiret kunne synes. 

Reststykket af designpapiret har derefter får liv på det næste og sidste julekort. 

 

Heldigvis havde jeg reststykket fra den skønne vintage julemand, som på bagsiden har lækkert diagonalt stribet. Mums, mums, efter min mening. 

Vupti, er det fine stjernemønstrede papir flankeret af to sektioner julestribet papir. For at gøre det lidt ekstra lækkert, limede jeg først resterne af designpapiret på et stykke almindeligt kopipapir for derefter at diecutte stykket med en fin rektangel die med buede kanter. Prikken over i'et er den fine diecut tekst med God Jul. 

Primære materialer: 

  • DieNamic's Inside Out Stitched Oval STAX dies
  • Simple and Basic God Jul die
  • Concord & 9th Love & Hugs stempelsæt
  • Gittes Eget Design Basis Rektangler og Flag dies
  • Gittes Eget Design Rundede Rektangler og Flag dies
  • Gittes Eget Design Juletid stempelsæt
  • Gittes Eget Design Julen har Englelyd stempelsæt


Nedenfor finder du links til de tidligere "Bid for Bid af Designpapir" indlæg:


Kreative hilsner,
Pia 


3 kommentarer:

  1. Skønne kort som altid fra dig, Pia
    Det er helt sikkert et opslag, jeg vil finde tilbage til gang på gang - for selve skitserne kan jo SAGTENS bruges hele året og motiverne kan inspirere, når julesagerne findes frem (enten d. 24. i hver måned eller op til jul :) )

    SvarSlet
  2. Super lækre kort. Især det første med alle de forskellige tekster

    SvarSlet
  3. Rigtig flotte og inspirerende julekort

    SvarSlet

TAK fordi du besøger OSH-bloggen. Alle kommentarer bliver læst og spørgsmål besvaret - og ikke mindst værdsat og igen i 2024 deltager du med et lod pr kommentar i den månedlige konkurrence om dejlige præmier! MEN HUSK man kan ikke vinde på anonyme indlæg så HUSK at skrive dit navn i din kommentar, hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen.
THANK YOU for visiting the OSH blog - normally we only blog in Danish - but we hope you can enjoy our cards nevertheless ! All comments will be read and are truly appreciated =0)