Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

torsdag den 24. september 2020

Julekort #9 hos OSH

JULEKORT JULEKORT JULEKORT - ja de fylder jo en del i OSHs liv lige p.t. og HURRA for det. Men derfor skal I ikke snydes for inspiration her hvor det er den 24. september og der kun er 3 måneder til juleaften.  Just saying - nu ingen stress. 

I denne måned er det Randi Heldt-Hansen der er vores gæstedesigner - jeps hende der er mor til Nadja og mormor til lille Frej, sådan ser hun ud - hvis du ikke kender hende:


Mange tak fordi jeg må få lov til at deltage i et af årets indlæg med julekort.

Lige som Solveig i sidste måned er jeg en del af det kreative team hos NHH Design, så det er oftest produkter derfra jeg benytter. 

Kortet jeg har lavet i dag,, har spøgt lidt i baghovedet noget tid. Det er egentlig inspiration fra en række klokkestrenge i filt min mor lavede tilbage engang i slutningen af 70'erne og starten af 80'erne.

I første omgang blev det til et slimlinekort på højkant (10x24 cm) med 3 udstansede hjerter, noget mønsterpapir og en stemplet tekst. 


Men da jeg ikke var helt sikker på om denne nye størrelse duer til OSH, valgte jeg i stedet at ændre lidt på modellen, så det i stedet passer til et standard A6 kort. (og tak for det Randi, for vi elsker når så mange af kortene som muligt er i samme størrelse når vi pakker kasser). 


Her ses resultatet med nogle af NHH's nye tekstdies med skygge.

Tak til Randi og hvad mon Pia har til os her i september??

Denne gang byder jeg på hele to julekort. Det skyldes ganske simpelt at jeg i de seneste uger har fået lavet ekstra julekort til OSH. For 3. år i træk har jeg fået fornøjelsen af at bruge noget doneret designpapir fra Panduro. I år er også ekstra specielt for netop dette donerede blå designpapir er nu helt brugt op til OSH julekort. 

I må nøjes med at se 2 af de forskellige kort. Særligt dette første er min absolutte favorit. Designpapiret på 12x12 inch havde kun et motiv i det ene hjørne, mens resten blot var blå himmel. 


Jeg har brugt en “Negative Snowflake” die fra tyske Create A Smile, som jeg har haft liggende i nogle år efterhånden. Den er stadig så populær hos dem, at den fortsat er i sortiment og kan findes HER.

Teksten har jeg heat embosset på sort karton med hvidt embossing pulver. Teksten er “Lillebitte Jule Special” fra Gittes Eget Design. Men det som absolut er prikken over i’et er tilføjelsen af bling sten. 


Det næste kort er en klassiker, som jeg laver nogle kort af hvert eneste år. Nemlig det dejlige store hjortehoved fra We R Memory Keepers. 


Her har jeg igen heat embosset teksten på sort karton. Denne gang er det et tekststempelsæt fra norske Kaboks, som ikke længere eksisterer. 


Det var alt fra mig denne gang. Nu bliver det spændende at se, hvad Charlie byder på denne gang. 

Lækre kort Pia - ja jeg er jo så barnlig, at jeg stadig tror på julemanden og jeg mener bestemt jeg har været ARTIG i år. Derfor har jeg tænkt længe og besluttet at lave et kort, hvor der var sat "Milk and cookies" frem til julemanden. 

Her får I først mit materialefoto og for en gangs skyld tror jeg faktisk, at jeg har ALT med på billedet. Jeg plejer at opdage en die eller et stempel, lige når jeg har udgivet indlægget ;o). Men her er det hele. Vinduet er en gammel Quickutz Revolution die - men resten kan I vist selv gennemskue.


Sådan går det, når den ide man har i hovedet kræver et stempel fra flere forskellige sæt,
men det lykkedes.


Jeg har været HELT tro mod virkelighedens cookies - for kender I ikke det,
når der altid er en plade der lige bliver lidt mere mørk end de andre ...  ;0)
Sådan blev resultatet  "Cookies for Santa" 2020.

Alle de mange og flotte julekort I har lavet i år bliver der vist et udsnit af - men jeg starter altså først på det i slutningen af oktober. For ovenpå den helt fantastiske slutspurt, tror jeg lige vi snupper en julekortpause herhjemme.  ;o)

HMM  som I kan se driller Mr. Linky i den nye blogger - så det skal jeg lige have fundet en løsning på. Beklager.....

Vi vil SÅ gerne se links til jeres julekort  og derfor kommer Mr. Linky her:






onsdag den 16. september 2020

Bid for Bid af Designpapir #9 Julekort

Er det bare mig eller er årets første 9 måneder gået vildt hurtigt? Vi kan højst sandsynligt alle blive enige om at 2020 er et lorte år (undskyld udtrykket, men det er min holdning). Men det skal ikke holde os fra at sørge for at vores udsendte soldater får en masse dejlige håndlavede kort og især julekort, som de kan sende hjem til deres kære. Vores deadline for modtagelse af julekort i 2020 er lige om hjørnet, derfor får I her lidt ekstra inspiration på falderebet. 

Det er atter tid til en gang Bid for Bid af Designpapir! Sidst havde jeg fokus på Halloween kort, men nu skal det selvfølgelig handle om julekort. 

Personlig eeeeelsker jeg at tage livet af en tudsegammel blok designpapir eller gamle 12x12 inch ark. Denne gang omhandler det dog en spændende blok (det syntes jeg sjovt nok selv, dengang jeg købte den) fra Panduro. Og nu er den endelig finito!!!


Motto'et for "Bid for Bid af Designpapir" serien er:
"Få brugt så meget som muligt og lad designpapiret komme til sin ret".

Min video giver jer en gennemgang af de forskellige designs/kort, som blev ud af de sidste ark og rester af denne blok. 


Muligvis er videoen ikke synlig via mobiltelefon, men i så fald kan videoen ses via dette LINK.

Beklager, men af en eller anden årsag har jeg ikke fået taget enkeltvise billeder af disse kort. Derfor kan jeg kun anbefale jer at tage et kig på videoen. Jeg har nemlig kun dette fællesbillede af nogle af kortene. I videoen viser jeg flere kort end vist her forneden. 


Jeg ved ikke med jer, men typisk bruger jeg et regulært stykke af en 6x6 blok til et standard EU kort. Derfor ender jeg altid ud med en masse strimler. Og det er netop disse strimler/rester, som jeg har haft fokus på denne gang. Lige med undtagelse af et enkelt kort, hvor jeg havde et helt 6x6 ark tilbage. 


Nedenfor finder du links til de tidligere "Bid for Bid af Designpapir" indlæg:

søndag den 13. september 2020

Så er vi allerede halvt henne i september måned.

 Desværre betyder det ikke, at vi har lagt Corona bag os og derfor har arrangørerne af de scrapmesser vi er mange der havde glædet os til været nødt til at aflyse deres arrangementer. Fuld forståelse for det og ærgerligt for jer der har lagt så meget arbejde i at planlægge jeres messer at I har måttet træffe den fornuftige men triste beslutning. Vi håber så meget, at vi så ses til foråret rundt om i Danmark. 

Jeg har samtidig et fromt ønske om, at der også ville være nogen der kunne forklare ordet "samfundssind" for de grupper af yngre mennesker, der i  øjeblikket har svært ved at se ud over deres egen næsetip og finder det helt umuligt at overleve uden fest og spiritus, selvom det i øjeblikket spreder smitten så mange steder i landet. 

Fifty og jeg siger mange TAK til de af jer der på forskellig vis alligevel får de stærkt efterspurgte julekort frem til vores adresse. Vi vender tilbage med årets antal julekort, når vi er færdige med at pakke og har sendt kasserne afsted. Det bliver lige i starten af oktober.

Men julekortene viser vi først senere, så i dag er det et antal dejlige kort fra Gitte Yhman der er på bloggen. Nyd dem og mon ikke I bliver lige så inspireret som jeg blev når I ser dem.

En fin gul flyver kommer lige med et hej.

Smukt og enkelt blomsterkort - jeg gentager nok mig selv, men jeg ELSKER
bare kort med en lille farvet matte kant.

Gitte har lavet en håndfuld af disse søde tøsekort med et fint
enhjørningemotiv. You make life sparkle er stemplet med en fin guldsværte.
De fine ører der glitrer er selvfølgelig OSH sikre, da det er glitterkarton der ikke smitter af.

To veninder deler en kande the på en cafe - fint med de stemplede striber i 
baggrunden og de tre små guldhjerter.

Gitte har bestemt også tænkt på drengene i sin kortkasse.
Her en fin og smilende haj omgivet af en masse mindre fisk, de glitrer også
men bare rolig, det er glimmerpaste der er forseglet - så de "skæller" ikke.

Sidste portion kort er med hjemmestemplet baggrund. Teksten er en die og er mørk grå selvom den ser sort ud på mit foto. Fin detalje med den tynde sekskant der omkranser teksten og den lille blomst.

1000 tak for de mange fine kort Gitte. 👍

Og til jer der kigger med - Husk I får en chance for hver kommentar herinde og i denne måned siger vi tak til  Happymade, som er vores sponsor med et gavekort på 200 kr. Lige hvad man trænger til i disse
tider - trøsteshopping på nettet.... 

fredag den 4. september 2020

Bid for Bid af Designpapir #8 Halloween

Halløjsa allesammen og velkommen til september måned. Vi byder atter på en gang Bid for Bid af Designpapir og denne gang handler det om Halloween. I næste udsendelse skal Halloween og julekort nemlig med, så jeg har udnyttet muligheden for at gøre kål på noget 30x30 Halloween designpapir.

Motto'et for "Bid for Bid af Designpapir" serien er:
"Få brugt så meget som muligt og lad designpapiret komme til sin ret".

Som noget nyt får I her en video som showcaser alle kortene og hvor jeg fortæller lidt om dem hver især. Dette er lavet i ét take, hvor jeg snakker løs. Mod sædvanen har jeg denne gang ikke lavet en tut med voiceover, så hvis der er baggrundsstøj må I være søde og bære over med det. 
(Noget tyder på videoen ikke kan ses, hvis man er på via mobiltelefon. Beklager, men årsagen er pt. ukendt for os. Videoen er dog synlig via tablet eller computer. Klik HER for link til videoen - håber dette er en backup løsning)



Nedenfor viser jeg vist de fleste af Halloween kortene, som kom til verden ud af de 3 stykker 12x12 designpapir. Designpapiret har jeg (hvis min hukommelse er korrekt) fået foræret til et før-scrap arrangement til SAM for en del år siden. Dengang var det netop min intention at bruge designpapiret til OSH kort. 


På kortet ovenfor har jeg på fronten selv stemplet teksten og tilføjet et par spindelvæv, samt den lille edderkop. Teksten er fra My Favorite Things. 


På dette kort har jeg valgt at tilføje et græskar for at skjule en gravsten. Det er muligt, at jeg er lidt pernitten, men da kortet til bruges til OSH ønskede jeg ikke at skilte med gravstene. 



Denne gang har jeg tilføjet en flagermus, et gammelt træ og en sort fugl. Alle disse er diecuts, dog er flagermusen både stemplet og diecuttet. 
Den stemplede tekst er fra engelske Clearly Besotted Stamps. 



På dette kort kunne jeg ikke lade være med at bruge et stempel og die sæt fra Hero Arts. Teksten og heksens fødder er netop derfra. Da en heks selvfølgelige skal have en kost, har jeg brugt et stempel fra danske Three Scoops, som er fussy cuttet. 



Dette kort er jeg faktisk selv ret vild med. De hvide spøgelser popper så lækkert på kortet. Både spøgelser og tekst er fra Clearly Besotted Stamps. 



Dette kort er skabt kun ved brug af de 3 ark designpapir. Jeg har ikke selv tilføjet nogle stempler eller diecuts. Så her er der virkelig optimal udnyttelse af designpapiret. 



På dette kort har jeg kombineret 3 forskellige tags fra det ene designpapir. Måtte dog i gemmerne for at finde noget designpapir, som kunne bruges til den mørke baggrund. 


Her måtte jeg tilføje noget orange karton til baggrunden, som jeg har stemplet spindelvæv på for at spice det lidt op. 



Her er Hero Arts heksen på spil igen! 



På det sidste kort forsøger Hero Arts heksen af gemme sig bag alle flag bannerne, mens flagermusen leder efter hende. Den lilla baggrund er også noget karton, som jeg fandt i gemmerne. Til sidst var det kun små stumper af designpapir, som var tilbage af de 3 ark. 

Nedenfor finder du links til de tidligere "Bid for Bid af Designpapir" indlæg:

Bid for Bid af Designpapir #1
Bid for Bid af Designpapir #2
Bid for Bid af Designpapir #3
Bid for Bid af Designpapir #4
Bid for Bid af Designpapir #5
Bid for Bid af Designpapir #6
Bid for Bid af Designpapir #7



Kreative hilsner,
Pia 




tirsdag den 1. september 2020

Septembersolen skinner og vi tager hul på en ny måned

Det betyder vi har en augustvinder af kommentarkonkurrencen og at vi siger hej til vores septembersponsor.

Her i HQ betyder det også at der er gået en måned siden jeg kom galt afsted med min akillessene
og fik en yderst begrænset bevægelsesradius. Selvom jeg har hygget mig med at håndtere og klargøre over 500 kort fra jer, håber jeg selv at kunne lave noget kreativt i denne måned for det har jeg DÆLME savnet. Men nok her fra skadesbænken og tak for de mange søde hilsner. ;0) Dejligt at der også var julekort imellem, for det er jo NU vi har brug for dem - senest i uge 39 skal de kasser være færdige og ud på rejsen til soldaterne.

Lad os først se hvilken kommentar der løb med Picturing the Worlds fine on-line kursus om stempler:

Åh-ha...SØDE TØSEKORT...i lækre glade farver. Det kan man da blive glad af... selvom det regner ☹️ God bedring til patienten - vi holder tomler for at du snart bliver “sat på fri fod”.... 😘 go’ bedring fortsat

Det blev Margit B. som nu kan hygge sig med alle de gode ideer og ditto råd fra Anjas kursus. STORT til lykke til dig og TAK til Anja for præmien.

I september siger vi velkommen til vores sponsor HAPPYMADE - tak fordi du igen vil støtte OSH Anette - jeg har stadig til gode at komme på dine kanter på et tidspunkt men det kommer til at ske på et tidspunkt. Tag det som et løfte (eller en trussel ... tihi...)

Happymade har sat et lækkert shoppegavekort (værdi 200 kr) på højkant - jeg kan allerede høre jer savle ude ved skærmene.

Sidst en ikke mindst kommer her et udvalg af søde og sjove kort fra Birgit R. som havde været meget flittig. Jeg kom igår gennem den sidste kasse fra dig Birgit og 1000 tak for alle kortene.

Vi nærmer os efteråret. Da jeg var barn var det dragetid og mon ikke det stadig er sådan.
Her et sødt kort med en fin drage og et knus.

Lag på lag og et fint til lykke kort med kamera.

Lækkert magnolia papir stjæler hæderspladsen på dette kort.
Simple and basic står bag den fine Til lykke die.

Endnu et til lykke kort - dejligt når der kun står til lykke, da kortet så er MEGA anvendeligt.
Udover en fødselsdag, kan det bruges til alt muligt andet man vil ønske til lykke med
her kunne det f.eks. være en spændende tur til et sted med lækre badestrande.

Vi har gang i de danske designere i dette indlæg.
Her er det By Lenes tændstik m/k'er og hinkerude der er brugt.

Men se nu her. Sådan en håndfuld unger kan jo finde på mange ting.
Her har de lavet en menneskepyramide.
SKØN ide og igen en til lykke die fra Simple and Basic
bare i lidt mindre udgave.

Sidste kort med tændstikungerne er også festligt og har fået brugt nogle rester.
Her er de i fri formation og med begge til lykke dies.
SÅ fint med den multifarvede stribede baggrund.
Jeg ved ikke med jer - men jeg blev da i helt godt humør af at lave dette indlæg. God ny måned og husk det giver stadig 1 chance for hver kommentar der kommer i løbet af måneden. Glæder mig til at læse dem og så hyggeligt for de kortmagere hvis kort der vises at læse dem også.