Som tidligere skrevet - bliver der lidt flere indlæg i denne måned, da vi jo har hele 4 gavekorttrækninger fra Fru Hansens hobby. Der bliver 1 hver søndag og alle indkomne februarkommentarer deltager i lodtrækningerne, dog med den begrænsning at en person kun kan vinde 1 gang.
I dag byder vi på et lækkert indlæg fra Pia L. med gode råd og lækre LOVE kort - Pia får ordet og mange TAK Pia 💟:
Man kan vel sige, at februar er kærlighedens måned, når nu Valentines Dag ligger den 14. Februar. Derfor byder vi på lidt Love kort inspiration. Disse kort er lavet med brug af noget af det skønne donerede designpapir og karton, som OSH har modtaget fra mange gavmilde scrappere.
Jeg er på Hobbybodens kreative team, hvorfor der kan forekomme brug af materialer købt hos Hobbyboden, samt mærket Gittes Eget Design (som er Hobbybodens eget mærke). Jeg vil dog til en hver tid opmuntre jer til at bruge af scrapsager, som I allerede har derhjemme og som kan bruges i stedet for de produkter, jeg har brugt.
Når jeg laver OSH kort, har jeg altid fokus på nogle grundlæggende ting.
1. Jeg er obs på at mit kort ikke bliver for tykt og at der ikke bliver områder med for tyk pynt. Derfor er mine kort ofte med få lag og med begrænset brug af 3D puder. Hvis og når jeg bruger 3D puder er det max dem på 2 mm. Ønsker jeg lidt dimension og dybde på f.eks. mine diecut tekster, så limer jeg 2-3 lag karton sammen.
2. Jeg bruger aldrig glitter/glimmer som kan smitte af. Ønsker jeg lidt lækkert spræl, kan lidt dråber af hvid, sort eller f.eks. guld akvarel maling give det. Sprøjt eller mist med rød eller pink er et stort Nej Tak fra OSH, da det desværre kan minde om blod stænk.
3. Jeg forsøger at holde mig til få farver på mine kort. Farvesammensætning er nørderi for mig og noget jeg personligt går meget op i. Jeg suger til mig af inspiration til farvesammensætninger fra andre scrappere i verden, Instagram og Pinterest.
4. Kortet er en standard størrelse a la A6 eller kvadratisk 13,5x13,5 cm. Disse kortstørrelser kan man altid finde kuverter til. Derudover kan den størrelse altid købes i færdige sampak med kortbaser og kuverter. Netop færdige sampak er OSH stor indkøber af, da vi især i 2022 selv lavede mange kort .
Når det gælder Lovekort går man aldrig galt i byen med en farvesammensætning af rød, pink, grå og sort.
Den lækre tekst die Love er en ældre sag fra amerikanske Simon Says Stamp. Og inden du kaster dig over Google for at søge efter om den kan købes i DK eller Europa, så er det ikke muligt. Simon Says Stamps eget brand forhandles kun af dem selv. Men "love" både som dies og stempler går heldigvis ikke af mode, så mon ikke alle har noget der kan bruges i stedet for.
Det store grå hjerte er fra My Favorite Things, mens den sorte trekant er lavet med Gittes Eget Design Retvinklet Trekant Højre diesæt.
Den fine røde knap er også fra Gittes Eget Design og diesættet hedder ganske enkelt Knapper.
Den ekstra lille tekst Hugs & Kisses har jeg selv lavet på computeren og printet ud på et stykke 160 gsm karton. Jeg fyldte ganske enkelt en hel Word side med forskellige OSH egnede tekster - både på dansk og på engelsk - og printede det ud. Jeg elsker nemlig at kombinere store diecut ord med mindre, små tekster.
Dette kort består 95% af doneret designpapir og karton. Teksten er fra et Toppers ark og her fik OSH doneret en del af en samlet serie af noget lækkert designpapir.
Denne gang har jeg brugt flere dies fra Retvinklet Trekant Højre diesættet, da jeg ønskede at lege lidt med formerne.
Jeg har her valgt at bruge en af de lidt større knapper fra diesættet Knapper. For at give det lidt mere detaljer, har jeg tilføjet et lille hjerte til knappen. Hullerne i hjertet har jeg lavet ved at ligge hjertet ovenpå knappen og med en blyant markeret knaphullerne placering med en blyant. En hultang har klaret at få lavet hullerne i hjertet.
Hvis du er sulten på mere inspiration til OSH egnede Love Kort, kan du blandt andet finde det her:
Kreative hilsner og "let's spread some LOVE",
Sikke et dejligt indlæg og smukke kort fra Pia.
Nu har I noget at kigge på, læse og kommentere på i hele weekenden.
Lige før sengetid søndag trækker jeg den første vinder af et gavekort på 250 kr til Fru Hansens hobby.
I ALTSÅ hvor bliver det spændende at se, hvor mange kommentarer der ligger til os efter søndag kl. 21.30 😍 og HUSK nu at skrive navn hvis I ser ud til at være anonyme derinde, det sker desværre stadig i ny og næ og så KAN man altså ikke vinde 🙀.
Hvor de fine. Ska da vist have fundet mine love dies frem igen. 😊
SvarSletSuper fine kort, der kan vist også bruges rester 🫣
SvarSlet🌈🤗🌈
Flotte kort❤️❤️❤️
SvarSletSå fine og inspirerende kort. Kærlighed kan man aldrig få for meget af. ❤️. God dag til jer i HQ.
SvarSletSmukke kort! Den SSS love die bruger jeg alt for lidt. Og det embossede papir ser lækkert ud! / Tina Wilstrup
SvarSletFin detalje med trekanter. Dejlige kort.
SvarSletSå fine kort. Især det øverste
SvarSletLove-kort er skønne, især Pia’s ❤️ tak for skøn inspiration.
SvarSletLove it ❤️😘
SvarSletLækre love kort fra Pia. Lidt kærlighed kan verden altid bruge 🥰
SvarSletFine love kort Pia. Jeg har haft en laaang pause, men i går fik jeg endelig tvunget mig selv ind til kreabordet, da jeg så nogle love kort et sted. Love kort kan være lidt lettere at gå til - der skal bare hjerter på, så er den i vinkel ♥️ 😄
SvarSletSkønne Love kort og gode råd til OSH KORT 😊
SvarSletFine kort fra Pia, altid god inspiration når man ser hendes kort 🥰
SvarSletUhhh de er så søde.
SvarSletVh julie Andersen
Så smukke kort som altid fra dig, Pia ❤ og ja, rød, lyserød, grå og sort er en fantastisk smuk kombination
SvarSlet