Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

onsdag den 9. april 2014

Onsdagsoverblik med marts vinder - TAK til mange og SAM referat

Cecilie og jeg fik kludret lidt i hvem der udgav hvad hvornår - så derfor ventede jeg til onsdag med dette indlæg så I fik nogle dage til at se det fine fif hun har lavet. Derfor er dette - som i øvrigt er vores indlæg nr 500 et onsdagsindlæg.

Allerførst har vi lidt forsinket fået trukket vinderen af marts kommentarpræmien  - som nu er på vej i en kuvert til Jylland så Tina N./10na kan hygge sig med dette fine sæt Hero Arts stempler. OWH i USA er jo multi-meget større og mere kendt end os - så Hero Arts har flere gange designet specielle stempler til dem - og de donerer så et beløb pr solgt stempel til OWH. Til lykke til dig 10na og endnu en gang 1000 tak til Gitte og Hobbyboden - der var månedens sponsor. =0)


Så kommer et lille tilbageblik til Scrap-a-Mania som en del af os deltog i denne weekend i Roskildehallerne.
Jeg var der dog kun søndag - så det er begrænset hvor mange billeder jeg fik taget.

Allerførst dette skønne gruppebilleder med et citat fra Solveigs Facebook side:   '11 timer, 2 spisepauser, 1 kaffepause, 5 udfordringer, 2-3-4 grineanfald, og nå ja, så fik vi da også lige lavet 100 kort til Operation Skriv Hjem'

Dem fik vi overrakt af 3 generationer og en scrapveninde søndag på SAM. SKØNT når der afholdes private scrap marathon dage der støtter vores formål - det er vi så glade for!!! De udfordringer der nævnes var takket være Annette (aka) så også tak til dig. =0) De fine kort kommer i de næste par indlæg.



Her ses Randi (med Fifty), Eva "Rysse", mor/mormor Grete, søster Solveig og hendes datter Nadja. Så hyggeligt at hilse på jer allesammen og Fifty er stolt af at være med på familiefotoet.  =0)
Og Fifty har også mange venner blandt de skønne butikker, nogle samler kort ind for os, så vi kan få dem uden at køre landet tyndt. Andre sponsorerer præmier til månedens kommentarkonkurrence og andre igen holder kortaftener eller små konkurrencer. Det er altsammen GULD værd for OSH, så mange tak for det. Jeg prøver ihærdigt at gøre gengæld ved at shoppe igennem når vi ses =0).

Denne gang på SAM havde Gitte fra Love2scrap fået den fantastiske ide at lægge et kort og lidt materialer i goodiebag'en med opfordring til at lave et kort - der var frit valg af motiv og emne - der skulle blot mindst anvendes 3 ting fra posen i goodiebag'en. Her ses væggen med de 25 afleverede kortbidrag og en meget tænksom bjørn der overvejer hvilket kort han vil pege på:

Og efter at have studeret dem alle nøje - kravlede Fifty op og pegede på sit yndlingskort.


Det fine kort med luftballonen var lavet af Jette Christensen - som her får sin fine præmie - et lækkert gavekort på 200 kr til Love2scrap.  STORT til lykke til dig Jette og tak til dig Gitte.

Love2scraps nye ejer Gitte, Fifty og jeg og den glade vinder Jette.
Og her Jettes kort - de mindst 3 ting der er brugt fra posen er den lille klemme, twine, dewdrops og den lille tag af kraftkarton der her er skåret ud så den passer til stempelteksten.  Den søde prikkede luftballon og teksten er fra et sæt Lawn Fawn stempler.
Fiftys kasse var DEJLIGT fuld med mange, fine kort da vi skulle hjem - helt nøjagtigt:


det fine antal bringer vores totale antal OSH kort fra maj 2010 til nu op på 36351 - det kan vi bestemt godt være stolte af - og jeg har nu en fin portion til at sende afsted - og lidt julekort til lageret - for sådan nogen var der skam også imellem.

MANGE tak til alle der på den ene eller anden måde har støttet OSH - som jeg fortalte er der færre soldater rundt i verden - men faktisk flere steder - da vi nu udover Kosovo, Kabul, Kandahar og Camp Bastion nu også sender til både Mali og 2 steder i Sudan og hvis vi kan få en adresse at sende til kommer der også en kasse afsted til de flyvere, der skal udstationeres for at hjælpe Estland, Letland og Lithauen med at opretholde deres luftrum, så mr. "you know who" ikke kommer for tæt på med sit "from Russia with love".

TAK for endnu en dejlig SAM til arrangører, hjælpere, butikker og alle der var med til at skabe den helt specielle SAM-stemning.

8 kommentarer:

  1. Herlig "reportage" fra SAM, og OSH konkurrencen var rigtig sjov. Det var fedt at se alle de vidt forskellige kort og få øje på de ting vi havde fået af Love2scrap til at bruge på kortet. Præmien som jeg vandt tidligere her på bloggen er prøvet, den passer perfekt og der kommer et billede en af dagene, når jeg har stået model :-)
    Resten af familien var noget misundelige, så jeg må hellere finde ud af om de stadig kan købes, og så støtter man ovenikøbet et godt formål...

    SvarSlet
  2. Sikke en masse super flotte kort, og hvor fedt med både maraton og konkurencer, og stort tillykke til alle de heldige vindere der er denne gang. Super reportage fra Charlie her, altid spændende læsning herinde og fed inspiration.

    SvarSlet
  3. WOW - WOW... super herlige billeder fra vores dejlige søndag på SAM. Og de flotte kort som Gitte fik os til at producere til OSH. Fint foto af den glade scrappe-gruppe med de mange kort ;)
    Og... til lykke til 10na med præmien... den var bare rigtig lækker.
    KRAM til HQ

    SvarSlet
  4. Flot antal kort, I fik denne gang.
    Tillykke til Tina.
    Tak for et hyggeligt genkig fra SAM.

    SvarSlet
  5. Super gode billeder, dejligt med alle de kort, og Fifty fandt et super flot kort mellem alle de skønne bidrag.
    Han er også dygtig : )
    Tak for en rigtig hyggelig SAM : )

    SvarSlet
  6. Tak for reportage, ønsker hver gang jeg kunne være med..men hvad med børne osv, som jeg siger hver gang..en dag ! Super tal..har vi virkelig lavet så mange kort ? Jeg er i gang med børne kort pt men må absolute prøve den ny FIF, fortsat god uge og tillykke til vinderne, mvh Vikki

    SvarSlet
  7. Dejligt gensyn med SAM. Jeg shoppede virkelig igennem og hyggede mig max - talte for meget og lavede for lidt, men hej, det er jo ingen arbejdslejr 😊
    Flot med den store støtte OSH får fra alle butikkerne, både med præmier og konkurrencer. Det er noget man bemærker.
    Sjov ide med den familie-OSH-scrap-maraton, og imponerende resultat.

    SvarSlet
  8. Dejlig billedserie fra SAM. Og skønt gruppefoto af det kreative hold.
    Tillykke til 10na med de søde stempler.

    SvarSlet

TAK fordi du besøger OSH-bloggen. Alle kommentarer bliver læst og spørgsmål besvaret - og ikke mindst værdsat og igen i 2024 deltager du med et lod pr kommentar i den månedlige konkurrence om dejlige præmier! MEN HUSK man kan ikke vinde på anonyme indlæg så HUSK at skrive dit navn i din kommentar, hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen.
THANK YOU for visiting the OSH blog - normally we only blog in Danish - but we hope you can enjoy our cards nevertheless ! All comments will be read and are truly appreciated =0)