Jeg har hørt via en veninde, at der er brug for kort, der ikke er anledningsspecifikke: Kort man kan sende til naboen, der vander blomsterne derhjemme eller til en god ven. Og ikke mindst kort der ikke er kærlighedsrelaterede. Jeg ved godt, at det er de nemmeste kort at lave, men vi vil jo på den anden side også gerne lave kort til de udsendte, som de kan bruge. Så derfor er dette fif fokuseret på et kort, der kan sendes til alle uanset anledningen.
Du skal bruge:
- kortbase (14,8*10,5 cm)
- mønstret papir (ca. 14*9,8 cm)
- mønstret strimmel (10,5*1,2 cm)
- mønstret strimmel (4,8*1,2 cm)
- 1 stor diecut figur
- 3 mindre diecut eller lign. figurer
- små bogstaver
Start med at lime det store mønstrede papir på kortbasen. Det skal gå helt ud til kanten i toppen af kortet, så det kan være en fin idé at lime papiret på og klippe det overskydende af.
Montér nu den lange strimmel papir cirka 2,5 cm fra bunden af kortbasen og den korte i venstre side af kortet cirka 1,5 cm fra toppen af kortet.
Nu er det tid til at montere den store af dine diecut figurer henover den lange strimmel. Lidt af figuren må gerne stikke ud over kortets sider, men vær sikker på, at kortet kan komme ned i sin kuvert.
Dekorerer den lille strimmel med to af de små figurer og "gem" den sidste i nærheden af den store figur.
Sidste skridt er at bruge bogstaverne til at lave tekst på kortet. Jeg valgte "hej" på den lille strimmel og "med jer" på den lange. Det er her, du har mulighed for at tage dit kort i alle mulige retninger: Hej med dig, tænker på dig / jer, hilsner fra mig osv. Lad dig endelig ikke begrænse af mit valg af tekst ;)
Når du har sat bogstaverne på kortet, er du færdig og endnu et kort er klart til at komme af sted mod HQ.
God fornøjelse med fiffet.
MANGE Tak til dig Cecilie - og til lykke med dit designerjob hos Sizzix - vi er så glade for (og stolte af) at du stadig har lyst til at være med her hos OSH hvor du giver utroligt meget inspiration til os allesammen. =0)
Her kommer Mr. Linky - så I andre også kan sprede inspiration ved at vise jeres kort efter dette fif:
Rigtig dejligt fif, Cecilie. Det skal helt klart prøves af. God mandag :-)
SvarSletSuper nemt kort og rigtig fint :0)
SvarSletSikke et sødt fif og så oven i købet med mit store hit for tiden, STJERNER :-) Herligt !
SvarSletSuper fif her fra Cecilie igen, og måske kunne man endda lave nogle forskellige tekster og lægge ved, så brugeren selv kan vælge om han/hun vil sætte det ene eller andet på, så kan det endda bruges til enddnu mere, eller man kunne lave en lille portion med tekster og sende ved siden af og så helt undlade noget på kortene?
SvarSletDejlige friske farver, men det kunne også blive flot i en mere sart udgave. Tak for inspiration.
SvarSletLækkert fif
SvarSletVelkomme tilbage ! Det var et lang weekend, hjertelig tillykke Cecilie...heldig kartoffel ! Tak igen for en god FIF, det skal jeg brug til teenager kort, dejligt og enkelt, mvh Vikki
SvarSletUhhh jeg ææælsker stjerner for tiden. Det er en virkelig flot stjernedie der er brugt til den store stjerne. Alle mine stjerne punch og die er lige nu udlånt til en veninde der laver konfirmations invitationer. Jeg får helt abstinenser 😉
SvarSletNå men andre figurer kan jo bruges på kortet, så ingen undskyldning for ikke at bruge fif'et.
Rigtig godt fif. Det må jeg lige have prøvet en af dagene......
SvarSlet