Er vi snart klar til november - ja det tror jeg vi er. Dette er nemlig det sidste oktober indlæg og om få dage er jeg klar til at trække oktober måneds vinder blandt alle jeres dejlige kommentarer. Det sker 31.10. efter mørkets frembrud dvs. I har frem til lørdag kl. 21.30 til at få kommenteret færdigt og få chancen for at blive vinderen af et gavekort på 200 kr til Design5.dk.
Men først en fin besked jeg modtog i går fra soldaterhjemmet på KFUM "Kuffen" i Camp Valdemar i Letland:
Kære alle skønne og hårdtarbejdende damer i Operation Skriv HjemHjertelig tak for jeres store indsats og det imponerende håndarbejde, I lægger i at fremstille de mange smukke kort til vores udsendte soldater.KFUM's Soldatermission har gennem mere end 15 år haft et godt og værdifuldt samarbejde med Operation Skriv Hjem. Vi har igen og igen set den glæde, det vækker hos den enkelte soldat at finde et fint og personligt kort, som kan sendes hjem til familie og venner.Med stor glæde og taknemmelighed har vi modtaget otte kasser fyldt med julekort. Kortene er nu sat frem, så alle vores danske udsendte kan få glæde og gavn af dem og sende en varm julehilsen hjem til dem, de holder af.Endnu en gang tusind tak for jeres store arbejde, kreativitet og omsorg. Jeres indsats gør en mærkbar forskel - både for vores soldater og for deres familier derhjemme.De varmeste hilsner
KFUM's Soldaterhjem i Letland 😍
Er det ikke en dejlig hilsen at slutte oktober af med? Og jeg har naturligvis svaret, at de gerne må lade vores svenske allierede bruge af deres restlager af kort i de 6 måneder de er udsendt.
Men I skal da også have lidt kort at kigge og kommentere på, så de kommer her:
Det er en håndfuld fine Tina W. kort vi lige slutter oktober måned af med.
UHH - jeg træner stadig i at lave flot hår med Copics som Tina har mestret her.

Tina er vild med vovser så her kommer et cute kort med stemplet (eller stencilfarvet)
potebaggrund og en glad vovse med partyhat og kage.
Engelske tekster har altid fine ordspil, så her er PARTY tid blevet til Potetid.

og der er både et i pige og drengefarver.
Mønsteret er de fine stempler der har Turn-around effekt, så man stempler med
forskellige farver og drejer motivet. Ret fedt når man har styr på systemet.

Udover vovser er Tina W også vild med havfruer, så vi slutter lige af med sådan en i seriøs samtale med en ret nuttet måge på en fin badebro og med skønt hav og landskab i baggrunden.
TAK for de flotte kort til dig Tina og god kommende weekend til alle jer andre. Glæder os til at læse jeres kommentarer og finde en glad vinder om et par dage.



Sikke en flot havfrue. Mon soldaterne fra Letland ser en på vej hjem til DK?
SvarSletMen sådan en hilsen, så får man virkelig lyst til at lave flere kort til dem 🥰
SvarSletFlotte kort der vises frem!
Elsker bare når “vi” dejlige får tilbagemeldinger fra vores udsendte. Så ved man hvor meget der sættes pris på dem. God dag til jer i HQ. Kh 10na
SvarSletLækre kort, og hvilken herlig hilsen fra Letland - det er dejligt at de værdsætter det store arbejde fra OSH og kort-magerne
SvarSletSkønt med en opdatering fra Thea.
SvarSletog sikke en design variation fra Tina W.
Dejligt at vores kort gør glæde.
SvarSletIh, jeg bliver så varm om hjertet når der kommer beskeder fra de udsendte. Det er jo lige præcis derfor det er alt arbejdet værd! Tak for at viderebringe. Og tak for deling ❤️
SvarSletDejligt at få hilsen fra de udsendte. Det er altid rart at høre at kortene bringer glæde
SvarSlet