Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

torsdag den 24. september 2026

Julekort fra OSH #9

Hej Pia her. Sandelig om ikke jeg har fået den store ære denne måned at starte ud med dagens første kort. 

Jeg har haft gang i flere forskellige dies og brands. Hele 2 baggrundsdies har jeg brugt på dette kort, så lad mig starte der. 

Det hvide karton har fået lidt struktur ved at benytte baggrundsdien “Stitched Basket Weave” fra PinkFresh Studio og til God Jul har jeg givet kraft kartonet en gang med baggrundsdien “A6 Twinkle Stars” fra Simple and Basic inden diecut af teksten. Teksten er forresten fra svenske Die-Versions, som desværre ikke længere eksisterer. Det store God Jul har bare en lækker komposition og jeg er vild med den.


Jeg har givet teksten lidt blandet pynt. Sløjfen er fra danske Simple And Basic sættet “Wreath w. Berries and bows”, mens kristtjørnen er en gammel die fra Sizzix. Den lille fine fugl er fra sættet “Snow Cute” af Doodlebug Design og er lidt noget småtteri. Småtteri er absolut ikke lige mig, så den kommer jeg ikke til at lave så mange af. Fin er den sandelig, men suk nogle små dele til næb og vinger. Charlie er meget bedre til sådan noget pillearbejde end mig :)

SÅ sødt Pia. Den die med God Jul har jeg jo også og den er så anvendelig. Og diesættet, som den lille fugl er med i, har jeg også, jeg elsker jo at træne finmotorikken 😋. God ide med de små tilføjelser.

Hej Gitte her.

Sommeren er nu uigenkaldeligt forbi og vi må nyde efterårets festfyrværkeri af varme farver i naturen. Personligt holder jeg meget af denne tid, selvom det kan være lidt vemodigt at se trækfuglene flyve til varmere lande. Denne lille fugl på mit kort har heldigvis valgt at blive siddende lige til juleaften og har også fået en fin nissehue på.


Sættet er igen et Spellbinders sæt "Christmas Bird Pointsetta". Selve opsætningen af motivet, farver mv. er taget fra billedet af indpakningen, så den er nem at lave. Den hvide baggrund har jeg embosset med en gammel embossingfolder fra Gina K (det var det med den renæssance som i sidste måned). Og som et mellemlag i det hele har jeg brugt en oval die med bølgekant i lyseblå karton.

Wauw Gitte Y. lækker baggrund og ditto kort.

Mit kort er også lavet med en ældre die fra Simon Says Stamp, hvor man virkelige kan få brugt sine små julerester. Men selve ideen med en række julepakker kan jo laves med andres dies også.



Alle de fine, røde pakker med sløjfer på, bliver skåret ud i et hug. Jeg har så lavet strimler af forskelligt, småmønstret og ensfarvet karton, som man så kan muntre sig med at sætte bag de tomme pakker.
Stemplet er også en ældre model, men der kunne også bare stå GOD jul, eller noget andet.

Apropos julekort, så fik Pia og jeg pakket 50 pakker af 20 styk fine julekort i tirsdags og i dag torsdag tager vi fat igen, da der lige er hentet pakker i pakkeshoppen med lidt flere julekort. TAK til alle der har afleveret på messer eller sendt herhjem til og bare rolig - vi sender først afsted, når vi også har fået kortkassen retur fra Convention i starten af oktober. Så der ser ud til at blive et fint antal julekort igen i år. 💝

Der sendes kort til Kosovo, Letland og Grønland 😍i denne omgang.

Fifty og jeg siger TAK for 2 skønne og kreative dage på scrap-a-mania og HUSK, at det jo netop er Rikke Bagger og scrap-a-mania der er vores månedssponsor her i september med en billet til forårsmessen som præmie til en heldig kommentarskriver. WAUW siger jeg bare!














Ingen kommentarer:

Send en kommentar

TAK fordi du besøger OSH-bloggen. Alle kommentarer bliver læst og spørgsmål besvaret - og ikke mindst værdsat og igen i 2026 deltager du med et lod pr kommentar i den månedlige konkurrence om dejlige præmier! MEN HUSK man kan ikke vinde på anonyme indlæg så HUSK at skrive dit navn i din kommentar, hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen.
THANK YOU for visiting the OSH blog - normally we only blog in Danish - but we hope you can enjoy our cards nevertheless ! All comments will be read and are truly appreciated =0)