Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

lørdag den 1. august 2026

August måned har nu meldt sin ankomst og børnene skal snart i skole igen ...

... og vi er jo stadig heldige at have fint vejr. Men i dag starter jeg dagen indendørs for at fikse august måneds første indlæg. 

Lad os starte med at røbe hvem der vandt i lodtrækningen i går aftes, det ved jeg jo I venter spændt på at finde ud af. Det har været en typisk feriemåned hvor jeg på de dage med mest solskin var nede på +/-500 hits om dagen, men så blev det den 30. i måneden og tæt på sidste chance for at kommentere og så ramte vi over 9.500 besøg på bloggen på 1 dag og ikke kun på månedens indlæg, næh til min store glæde kan jeg se I kigger allevegne og bruger søgeordene fra sidemenuen til at finde specielle korttyper. SÅDAN. Juli vinderen blev denne kommentar, som samtidig fint viser hvordan man gør, hvis man er på som anonym. Så sørger man bare for, at jeg kan se et navn et eller andet sted i kommentarteksten.

Ukendt
kommenterede "Ideer til børnekort og dem mangler vi jo p.t."

Hold op de er skønne kort. Hver og et. Jeg vil straks gå igang med lidt børne kort… det er sjældent jeg får lavet dem.
God varm sommerdag 💞 kh Stinne

Til lykke til dig Stinne, du skal lige vente lidt for det er jo den nye august kollektion Lene vælger ting ud fra til dig. LUCKY you.... 💝  og MANGE tak til dig Lene for at have været vores juli sponsor. 💕

En anden spændende nyhed hver måned er HVEM er OSHs månedssponsor til vores kommentar-konkurrence. 

Sådan en har vi naturligvis også i august måned og det er Osted Scrap og Eva Marie Borup. I lighed med andre præmier til arrangementer gælder, at præmien som er 2 billetter til Osted Scrap som er første weekend i september 2026, kun gælder til dette arrangement og altså ikke kan byttes til f.eks. næste messe. Det vil sige, at den heldige vinder skal kunne deltage 5. og 6. september og kan invitere en ven eller familiemedlem med eller selv finde nogen andre, der kan bruge billetterne.
Alternativt kan man bede mig trække en ny vinder, det har jeg prøvet en enkelt gang. 

Jeg deltager selv i Osted sammen med Fifty og hans kasse og udover børnekort ønsker vi os julekort i kassen, da de skal pakkes og sendes ud i slutningen af september. Nå ja og Grønlandskort er også meget ønsket.

Jeg har derfor valgt at vise lidt julekort i dag, da jeg lige har modtaget en kasse med blandede kort og lidt julekort fra Hanne Stensig Andersen og TAK for det. 😍



De små søde pingviner her er fra By Lene sættet Happy Penguins.
De har været i bad i den fine træbalje fra Marianne design.



Her har By Lenes søde isbjørn fundet to små grisebasser på springtur
og bærer dem retur til deres mor.



Julekort med guldglimmerkarton af den slags der IKKE drysser eller smitter af.
pyntet med kugler og julestjerner.



SÅ glade blev de 2 smågrise for at komme hjem og få et varmt julebad.
De er fra By Lenes babypigs og baljen er samme som nævnt ovenfor.



Julekort med fin blanding af håndrevne snedriver og blåsværtet himmel 
et farvelagt (sværtet) træ (ukendt die) og fint udklip med hytte og hjorte.




Fint julekort med dybblå baggrund. Lille lodret strimmel blomstermønstret og i øverste lag
tre kvadrater med hvid kant og små udklip af mønsterpapir med julemotiver.
Enkelt og fint og god brug af de små rester vi alle ligger inde med. 
I det øverste hjørne er brugt 3 små guldstjerner.

Mange tak for kassen med kort Hanne - jeg har lige nået at dykke ned og snuppe disse kort op, glæder mig til at kigge videre i kassen.

Glæder mig til at vise jer flere kort i denne måneds indlæg og glæder mig også til at læse jeres kommentarer. HUSK nu endelig, at man IKKE kan vinde på en anonym kommentar. 

6 kommentarer:

  1. Tillykke til Stinne

    Dejligt varieret udbud fra Hanne, specielt det sidste kort, gav mig en god ide, så tak for inspirationen :-)

    SvarSlet
  2. Tillykke til Stinne
    Så søde julekort 🤶🏻 OSH har fået
    Mange hygge hilsner Helle M Larsen

    SvarSlet
  3. Tillykke Stinne🤩
    Charlie tænker der dukker lidt flere julekort op i kassen og desværre kender jeg ikke selv mærket på træet.
    Ann Jensen selv tak, er kun glad for at kunne hjælpe.😄
    Venter spændt på at se hvad andre har lavet af kort🙂🙃 jeg henter nemlig også inspiration herinde😍😍

    SvarSlet
  4. Tina Johanneson Smedegaard2. august 2026 kl. 14.52

    Tillykke til Stinne.
    Søde julekort.

    SvarSlet
  5. Stort tillykke til Stinne.. Håber du har fået lavet lidt skønne børnekort..

    SvarSlet

TAK fordi du besøger OSH-bloggen. Alle kommentarer bliver læst og spørgsmål besvaret - og ikke mindst værdsat og igen i 2026 deltager du med et lod pr kommentar i den månedlige konkurrence om dejlige præmier! MEN HUSK man kan ikke vinde på anonyme indlæg så HUSK at skrive dit navn i din kommentar, hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen.
THANK YOU for visiting the OSH blog - normally we only blog in Danish - but we hope you can enjoy our cards nevertheless ! All comments will be read and are truly appreciated =0)