Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

torsdag den 30. juli 2026

Ideer til børnekort og dem mangler vi jo p.t.

 Juli går på hæld og sommeren er jo mest til udesysler i øjeblikket, men jeg er nu alligevel krøbet indendørs for en stund, for at sikre at I har endnu et indlæg at kigge på, måske blive inspireret af og kommentere på inden jeg trækker lod på fredag aften efter 21.30.

For jer der måske ikke ved det er det By Lene der er vores sponsor og hun har sat et af hende udvalgt antal at hendes august nyheder, som vi så lige skal vente lidt på. Men en flot og spændende præmie er det - ingen tvivl om det. Så TAK for det Lene. 💝

Mie og jeg var faktisk også lidt indendørs i går, for vi kender nemlig en lille familie, hvor lillebror skal i vuggestue og de to storesøstre skal i hhv. 1. og 2. klasse og det har vi så lavet en lille hyggepakke med tilhørende kort på grund af.

Dem hyggede vi os monstermeget med at lave og her kommer de:



Først lillebror A, der her er på vej i vuggestue og får en hyggelig bamse (valgt af "gæt hvem").
Vi har fundet den på et loppemarked sydpå og kunne ikke stå for den, men den var kun
emballeret i en plastpose, så kender ikke dens oprindelse. Nem at samle og ret anvendelig.



L begynder hans ene storesøsters navn med og hun skal i 1. klasse og det er jo altid en STOR dag.
Vi ved fra sidste år hvor hendes storesøster kom i 1. klasse, at de skal gennem en flagalle på
deres første dag, så derfor de fine flag. Den lille tavle er fra en goodiebag på Osted messen og
passede perfekt til anledningen. Pigen er fra engelske Polkadoodles (Craft Die) og hedder Winnie Chic, ældre diesæt jeg har arvet fra en dygtig kortmager. Den lille blyant og saks er fra mit dimselager.
Alfabetet til det store L er fra Lawn fawn og de tynde tal og bogstaver er fra Tim H. (Sizzix)



Storesøster E M er også fra samme leverandør men med anden frisure og tilbehør.
Samme gælder tavlen, som her bare har sort baggrund, da hun jo har lært at skrive uden linjer.
Det lille æble er også fra mit dimselager, hvor jeg f.eks. laver småting når jeg ser noget
sødt, sjovt hos andre scrappere når vi er til en scrappedag.

Håber I bliver inspireret af disse børnekort, vi tager med kyshånd imod børne og ungekort, med
Mickey og Minnie, Hello Kitty, Snoopy og eller andre velegnede motiver.

Fortsat god sommeruge - nu kan jeg høre en liggestol kalde på mig fra haven. 😍🌞


13 kommentarer:

  1. Sikke fine kort til alle tre børn. Dem kan de kun blive glade for.
    Mvh
    Rikke boie

    SvarSlet
  2. Mega flotte kort. Børnene,der modtager dem vil blive glade for både kort og den hilsen der er med fra soldaten🙂

    SvarSlet
  3. Noteret, at den skal stå på børnekort fremover, når jeg er færdige med de julekort, jeg har gang i til OSH. Men det bliver ikke til så meget i juni-august pga sommeren.

    SvarSlet
  4. Søde kort og sød tanke bag hvert af kortene, siger læreren.

    SvarSlet
  5. Hold op de er skønne kort. Hver og et. Jeg vil straks gå igang med lidt børne kort… det er sjældent jeg får lavet dem.
    God varm sommerdag 💞 kh Stinne

    SvarSlet
  6. Tina Johanneson Smedegaard30. juli 2026 kl. 16.12

    Sikke søde personlige børnekort. Vil prøve at se, om jeg kan lave nogle børnekort.

    SvarSlet
  7. Sikke nogle skønne kort! Er sikker på Fifty er lige så vild med bamsekortet som jeg!

    SvarSlet
  8. Sikke en sød tanke - jeg er overbevist om atalle 3 vil elske deres kort fra jer ❤️

    SvarSlet
  9. Hov, altså... der fik jeg ikke set ordentligt efter...da mit opslag blev anonymt - men det er jeg jo slet ikke 🫣😅

    SvarSlet
  10. Ej hvor er de kort søde, de kan da kun bringe lykke 🥰

    SvarSlet
  11. Rigtig søde kort, som jeg er sikker på at modtagerne bliver glade for

    SvarSlet
  12. Så fine og søde kort 😍 det er altid lidt svært med tekster til børn ☺️

    SvarSlet
  13. Åh nogle søde børnekort som passer perfekt til de forskellige milepæle 😍 Den bamse er slet ikke til at stå for. Tak for inspiration.

    SvarSlet

TAK fordi du besøger OSH-bloggen. Alle kommentarer bliver læst og spørgsmål besvaret - og ikke mindst værdsat og igen i 2026 deltager du med et lod pr kommentar i den månedlige konkurrence om dejlige præmier! MEN HUSK man kan ikke vinde på anonyme indlæg så HUSK at skrive dit navn i din kommentar, hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen.
THANK YOU for visiting the OSH blog - normally we only blog in Danish - but we hope you can enjoy our cards nevertheless ! All comments will be read and are truly appreciated =0)