Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

mandag den 11. maj 2026

Foråret går helt amok - så det er bare om at nyde det.....

 .... her en Kirsebærblomster alle som sprang ud med et knald i sidste uge. Så vi sparer lige turen til
de andre, som man kan se i København.



Så fint kig til ældre gård i vores nabolag og foto kan tages uden turister der skæmmer billedet 😍

Men I skal da selvfølgelig også se nogle fine og forskellige kort fra Anne Christensen, der kom med
posten i en propfuld kasse inkl. kuverter og igen denne gang med en pose slik til pakkefolket.
Mange TAK Anne 😁



Fin embosset hjertebaggrund og "love hands"



Cute børnekort, sender mig lige tilbage i tiden,
da vores børn kunne lide lignende figurer - tror de hed Holly Hobbies



I får lige et mere og med en lille hund. Tøjet er jo ren "lille hus på prærien" stil.



Smukt blomsterark og et af Hobbybodens fine tekst stempler.



Sidste kort kan bruges til meget forskelligt med Gittes eget designs lille tekst
og de fine Gummiapan blomster. I får det lige i stor udgave, da jeg er ret vild
med iden med en vellumblomst i bunden og rester af fine blomsterark
som selve blomsten. 

Og så en fotohilsen fra Rikkes skønne team fra en af tidligere scrap-a-mania messer:



Her nogle af de skønne personer, der sørger for at alt spiller og hygger om os,
når vi deltager på scrap-a-mania messerne i Sorøhallerne.

Jeg ved at forsalget til messen er gået strygende og derudover har Fifty og jeg også fået en sponsor-
billet som kan vindes herinde, når man deltager i vores kommentarkonkurrence i denne måned.
HUSK endelig at jeg skal kunne se jeres navn i jeres kommentar, ellers kan man ikke vinde.
Og vinder man og allerede har købt sin billet, så kan man invitere en veninde eller familiemedlem med.
Det er jo sådan vores skønne skare af scrappere vokser og vokser 😃.  

God ny uge til jer allesammen.

2 kommentarer:

  1. Nøj... en kirsebær alle - det er så smukt et træ...

    SvarSlet
  2. Så flot en allé, her hjemme har vi lavet vores egen alle! Skønne kort, og fed præmie 🏆 knus fra stinne

    SvarSlet

TAK fordi du besøger OSH-bloggen. Alle kommentarer bliver læst og spørgsmål besvaret - og ikke mindst værdsat og igen i 2025 deltager du med et lod pr kommentar i den månedlige konkurrence om dejlige præmier! MEN HUSK man kan ikke vinde på anonyme indlæg så HUSK at skrive dit navn i din kommentar, hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen.
THANK YOU for visiting the OSH blog - normally we only blog in Danish - but we hope you can enjoy our cards nevertheless ! All comments will be read and are truly appreciated =0)