Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

onsdag den 24. januar 2024

Julekort hos OSH 2024 # 1 - årets første julekort inspiration

Så siger kalenderen 24 og vi er klar med vores 3 julekort eksempler, hyggeligt at nusse med. Vi er nok ikke de eneste der har meget julepapir og mange juledies, så de skal da ikke ligge i et skab og kede sig hele resten af året. 😍 På denne måde får vi samtidig stille og roligt bygget vores lager af julekort op og kan så til sidst hygge med nogle af årets nye fristelser uden at der går stress og jag i det. Rent win/win i min bog. Ja portoen er steget - men her i huset går glæden ved at modtage et fysisk brev ALDRIG af mode og vi sender privat også i 2024 julekort og fødselsdagskort til de heldige udvalgte.
25 kr i porto er mange penge, men jeg ser dagligt folk på gaden der spiser fastfood eller drikker kaffe for det dobbelte - uden at de ligefrem ser ud til at ville være drattet om af underernæring, hvis de havde ventet til de var fremme ved deres mål, så det er som med så meget andet, et spørgsmål om prioritering. 😉

Vi lægger ud med Pia L.'s julekort.

Jeg har haft gang i masser af Hot Foil til dette julekort. Det ternede designpapir er blevet doneret til OSH og jeg synes, det ville passe perfekt til røde julestjerner og natur pynt. 


Jeg har optaget tilblivelsen af dette kort fra start til slut og har fået kortet optagelserne ned til en lille quick-video på lidt over 3 minutter. Desværre er filen alligevel for stor til at Blogger vil lade mig ligge den på her i indlægget. Også selvom jeg forsøgte at vælge laveste kvalitet. Så, hvis man ønsker at se videoen, kan I finde den på min YouTube kanal via dette link: 


Til kortet har jeg brugt en hel del produkter, hvilket oprindeligt ikke var min tanke. Men projektet udviklede sig undervejs og greb om sig. Jeg må vist indrømme, at jeg tilsyneladende har et svagt punkt for foliage / natur pynt. For jeg havde åbenbart mulighed for at udvælge en hel del i mit scrap stash. 
  • Spellbinders “Geo Foliage” Hot Foil og die sæt
  • Spellbinders “Poinsettia” Hot Foil og die sæt
  • Spellbinders “Organic Foliage” Hot Foil og die sæt
  • Spellbinders “Christmas Foliage Circle Border” Hot Foil og die sæt
  • Spellbinders “Essential Christmas Greetings” Hot Foil
  • Couture Creations GoPress Foil “Green” og “Deep Red”

Ovenpå alt dette Hot Foil er jeg spændt på at se, hvad Gitte og Charlie har fundet på til denne januar måned. 

Wauw det er flot og lækkert Pia og tak for videoen. 👍

Hej Gitte her, jeg er ret vild med bjørnen fra Sunny studio, der med lidt grå skygger nemt kan være
en nuttet isbjørn også. 

Han har fået et par sorte dots som øjne. Min baggrund er lavet på grå karton, hvor jeg har givet en stjerne stencil hvid grit paste. Juletræerne er fra Cottage Cutz og snebakkerne er hvid glitterkarton. 
Da der nu var meget hvidt, trak jeg "kunstnerisk frihed-kortet" og lavede mine store snefnug i lilla glitterkarton.

Let it snow die er en ældre Lawn Fawn die, der passer til et stempelsæt med 6 juletekster.
Det hedder Winter Big Scripty Words og er superlækkert. 



Du rammer lige min mands favoritmotiv Gitte og i ensom majestæt i godt selskab
med en dejlig kop snemandssuppe. Skønt kort.

Så snupper jeg selv pladsen som "rosinen i pølseenden". Jeg har også været en tur i dyreverdenen
for at hente hovedpersonen til mit kort:



Det er en af mine skønne Cottage Cutz dies med det muntre navn "Silly Holiday Reindeer"
han har også små julekugler der kan hænge i geviret, men de er udeladt denne gang.
Han er superhyggelig at lave og giver lige det der dejlige glimt i øjet til kortet.

Her er kortet i sin helhed. Papiret med prikker er fra Three Scoops. Øvrige materialer er fra den fine donation af dies jeg og OSH modtog fra en dejlig person, der siden 2022 desværre ikke er her på jorden mere. 💖 Hendes ting har deres helt egen OSH-hylde på mit scrapværelse, og jeg sender hende og hendes mand en kærlig tanke, hver gang vi arbejder med noget fra den hylde. 



Her er hylden med et par kant punches, embossing foldere, dies og stempler fint sorteret efter emner.

Her er det nogle af de dies der er brugt og da hun havde en forbilledlig ordenssans, kan jeg ved et hurtigt kig på hver enkelt plastlomme nemt skrive, hvad jeg har brugt. Here it comes...



Ramme i A2 kortformat med snefnug - Poppystamps # 1550 Crystal Snowflake Corner Frame
Cirkelramme med Merry Christmas - Merry Christmas Circle Frame 02243
LET IT SNOW - ukendt - men har en lille linje nederst - lige til at skjule bag rammen, så den er lynhurtig at bruge frem for løse bogstaver.

Det var vores 3 julekort her i januar måned. Da 🐻 og jeg allerede glæder os til 13. og 14. april, hvor vi er i Sorø hallerne til scrap-a-mania er jeg også i gang med at planlægge hvad jeg vil arbejde med de
2 dage. GLÆDER os til at hilse på "gamle venner", møde nye, shoppe, grine, snakke, hygge og i det hele taget nyde den skønne "KREA-boble" man befinder sig i på messen. Vores bord er nemt at finde, da Fifty altid står med sin OSH-kasse og lille grønne kuffert med vingummier for enden af bordet. 💝
Jeg har deltaget fra messe nr 1 og det var også på scrap-a-mania i maj 2010, vi første gang fortalte
om Operation skriv hjem ... and the rest is history  - som man siger. 📮

Vi rundede i øvrigt milepælen med over 100.000 indsamlede kort i 2023, men blev på grund af færre udsendte i en periode nødt til at sende færre kort afsted end vi plejede. Men her i 2024 (desværre fordi verden flere steder ikke er fritaget for krig og ødelæggelser) vil vi igen kunne begynde at sende større portioner afsted og når vi kommer hen i sommermånederne er vi oppe på fuld kraft. TAK fordi I har lyttet til vores ønske om "kvalitet frem for kvantitet" - vi kan virkelig se, at der er kælet for detaljerne på de kort vi har på lager. Set med de positive briller, er der SÅ mange smukke, sjove og specielle kort der ligger klar til at komme på arbejde og glæde vores soldater og deres pårørende og vi kommer derfor med vores kasse på scrap-a-mania og tager med glæde mod jeres fine kortbidrag igen.






9 kommentarer:

  1. Bodil Bording Hansen24. januar 2024 kl. 09.13

    Hej, og sikke nogle fine julekort, det er altid godt at starte
    i god tid 🌈😉🌈

    SvarSlet
  2. Skønne kort og dejligt at være godt igang med at samle julekort sammen, de skal jo tidligt afsted fra jer 😁

    Hvis så bare man vidste ens post kom frem kunne man godt bruge 25 kr, men det ved man ikke.
    Jeg har desværre gennem årene oplevet flere julekort ikke komme frem.
    Jeg har oplevet hos mig der ofte går 3-4 uger før jeg modtager post/breve og et brev sendt 14 december kol aldrig frem så det ikke de 25 kr værd nu, så hellere sende mine julekort som pakker med dao/gls til 40-45 kr , for med alle de penge vi bruger på at lave kort vil jeg hellere at de kommer frem og julekort skal frem til dem jeg holder af 😍

    Får desværre selv ingen eller kun 1-2 julekort, men nyder håndskrevne julekort så sender dem gerne 🥰
    ..

    Super sejt med de 100.000 kort wow 😍😍

    SvarSlet
  3. Elsker at der er kælet for detaljerne på alle 3 kort. I er så dygtige og har helt tydelig hver jeres stil, som hver især giver fantastiske smukke kort.
    Jeg fik lavet et par julekort i år, men nåede aldrig at skrive og sende dem. Ja jeg ved det godt - det er virkelig en værre slendrian fra min side. Jeg kan kun sige at jeg nyder at slappe af med at lave kort, når tiden er der, men nyder ikke, når der er deadlines og pres for at blive færdig. Måske har jeg så starten på næste års julekort og kan få dem sendt der.

    SvarSlet
  4. Sikke nogle skønne kort, og en fin idé og tanke at i har arvet lidt fra én som ikke er her mere 🥰
    Ja, det er en svær tid for hele verden, desværre. Jeg sender også stadig kort, men jeg sender også de fleste til udlandet.

    SvarSlet
  5. Virkelig flotte julekort der er på bloggen idag. Rensdyret på sidste kort er da skøn.
    100.000 kort er da vildt - WAUW.

    SvarSlet
  6. Wauw, det første kort er så flot!
    Jeg gad godt at prøve at arbejde med Hot Foil, det gør bare noget helt specielt for et kort.

    SvarSlet
  7. 3 flotte og helt unikke julekort! Med lækre detaljer og spændende teknikker. Tusind tak for inspirationen!

    SvarSlet
  8. Jeg bliver så inspireret af at se alle de flotte kort - jeg er nu nød til at ønske mig hot foil og et kursus i at anvende det... 🤷😉🥰

    SvarSlet

TAK fordi du besøger OSH-bloggen. Alle kommentarer bliver læst og spørgsmål besvaret - og ikke mindst værdsat og igen i 2024 deltager du med et lod pr kommentar i den månedlige konkurrence om dejlige præmier! MEN HUSK man kan ikke vinde på anonyme indlæg så HUSK at skrive dit navn i din kommentar, hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen.
THANK YOU for visiting the OSH blog - normally we only blog in Danish - but we hope you can enjoy our cards nevertheless ! All comments will be read and are truly appreciated =0)