Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

fredag den 15. december 2023

15. december - den traditionelle "senior vej gløgg aften" var i går

Vi er 7 huse i vores del af vejen, der gennem snart mange år har holdt en voksen-hyggeaften med gløgg og æbleskiver. I år var det egentlig vores tur, men vi var så heldige at et andet par godt ville bytte og stå
for det i år, så er det os næste år. Det var en super hyggelig aften, hvor snakken gik og en masse "kan I huske dengang" historier kom på bordet. Vores udstykning er 50 år gammel og vi er mange der har boet her lige så længe, haft børn samtidig osv. Før hed det vist et sølvbryllupskvarter, nu er det guldet der nærmer sig 👍

Når man kun skal gå 20 skridt hjem går der nemt natteroderi i hyggen, så dagens indlæg er skrevet med morgenfriske øjne og fingre. 😍 Og HER kommer det.

Dagens kort er igen fra fotolageret og en af vores meget trofaste og flittige kortmagere 10na har lavet dem. Efter min kortproduktion har jeg altid et hav af NYE rester og her kommer disse fine ideer så lige til hjælp. I dag viser jeg ideer med cirkler.



Lige præcis sådan en lille kælke"nisse" har jeg også og hvor sødt er det kort lige?
En cirkel Rema glimmerkarton og et snefnug med bling. Matchende baggrundspapir,
fine ellekogler i guld, en blingstribe og en tekst.  



To søde juletræer på en cirkel og med en tekst.
baggrunden tror jeg er en Søstrene Grene blok,
men vi har nok alle noget matchende baggrundspapir, ikke?




Og hvor fine er disse to juleornamenter, stemplet og guldembosset,
og så er denne kugle naturligvis med små julekugler over det hele
og med en fin scallopcirkel som ekstra pynt.  Jeg kommer helt i Tivoli-humør
af dette kort.

TAK for disse (som naturligvis er sendt ud i verden for længe siden) julekort og de mange andre til dig 10na og god fredag til jer allesammen.

HUSK det er på søndag aften jeg igen trækker en vinder af et adventsgavekort fra LUNA hobby, så jeg håber I når at få kommenteret. Tjek lige om en af dine kommentarer fra denne uge skulle stå som ukendt for det er jo en sikker nitte i lotteriet? Så kan du nå at smide en magen til men med dit navn i teksten.

God weekend, men lur mig om der ikke kommer flere indlæg inden ugen er omme.  💓



15 kommentarer:

  1. Endnu smukke og inspirerende kort. Jeg elsker at lave kort ud af rester, det giver ekstra udfordringer.

    SvarSlet
  2. Super søde kort. Jeg gik vist i stå i min "reste" serie, men der kan godt nok komme mange gode kort ud af rester 👏

    SvarSlet
  3. Skønne julekort. Dejligt at få brugt rester

    SvarSlet
  4. Rigtig søde kort fra 10na igen, og gode ideer til de cirkler, man altid har til overs.

    SvarSlet
  5. Flotte restekort. Det er jeg blevet bedre til at få lavet. Især små stykker glitterkarton kan bruges til meget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne Gissel Gross15. december 2023 kl. 16.21

      Ja og jeg hedder jo så Hanne/MosteH

      Slet
  6. Skønne og søde kort, der til fulde giver masser af inspiration. Har masser af Restekarton, men hold nu op, jeg synes jeg er dårlig til at få det brugt. 🙈😉🤣

    SvarSlet
  7. Prøver også på at få brugt mine rester. Syntes faktisk det er gået meget godt i år

    SvarSlet
  8. Bodil Bording Hansen15. december 2023 kl. 16.13

    Super fine reste kort 🌈🎄🌈

    SvarSlet
  9. Flotte julekort :-) Det lyder dejligt med sådan en gløghygge-tradition.

    SvarSlet
  10. Så flotte kort og hyggeligt med vej hygge❤️

    SvarSlet
  11. Gode ideer til at få brugt cirkelrester. Søde kort.

    SvarSlet
  12. Smukke kort!

    SvarSlet
  13. Jeg elsker ideen med vej-hygge.. Vi mødes hvert år til julefrokost med en gruppe vi mødte i Tyrkiet, for snart rigtig mange år siden... Det er altid hos os - for jeg bare juleriet...

    SvarSlet

TAK fordi du besøger OSH-bloggen. Alle kommentarer bliver læst og spørgsmål besvaret - og ikke mindst værdsat og igen i 2024 deltager du med et lod pr kommentar i den månedlige konkurrence om dejlige præmier! MEN HUSK man kan ikke vinde på anonyme indlæg så HUSK at skrive dit navn i din kommentar, hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen.
THANK YOU for visiting the OSH blog - normally we only blog in Danish - but we hope you can enjoy our cards nevertheless ! All comments will be read and are truly appreciated =0)