Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

søndag den 8. oktober 2023

I går var det international kortdag og buhu jeg fik ikke lavet noget..

 .. men sådan er det - når man har trukket stikket ud og valgt en "lækker get-away" i solen, så må man ofre sin hobby lidt. Jeg har til gengæld råshoppet over nettet, så der venter mig en lækker pakke med goodies, når jeg kommer hjem. 😍 Så alt er godt og set over 1 år laver jeg jo mange kort, så det går nok med en lille pause.

Men bloggen skal passes og i dag er det kort fra Carina Frederiksen I får at se:



Til en ven siger dette kort med to små søde venner i en skov.
Jeg kan ikke helt beslutte om det er stinkdyr eller egern, men søde er de. 



Lækre sarte nuancer med citroner og limonade,
præcis som teksten siger.



Dejligt at I også husker at vi gerne vil have kort der kan sendes til børn og unge.
Dette er perfekt til en skater og dem er der jo mange af rundt omkrig.
Stjernerne er sort paste gennem en stencil - COOL look. Ikke?



Og så slutter vi af med dette festlige kort. Det karton har jeg i øvrigt også på lageret,
så TAK for den ide Carina. Her er der punchet 3 huller med plads til lidt passende pynt.
Er vild med den lille billet i hjørnet. Alt i alt et sjovt og fint kort.

TAK for dit kort bidrag Carina.

I dag er sidste dag for alle jer, der er på Convention i Middelfart. Er sikker på I har hygget jer og
været produktive. Og på forhånd tak til jer der måske har lagt lidt kort i OSH kassen eller sendt Fifty en skilling via hans nye MobilePay sparegris-box der hedder  7411YV. Han bruger pengene til det slik han altid har med i sin kuffert, til kuverter når vi mangler, til indkøb af labels og fotolager til denne blog. 👍💝

Vores månedssponsor Gavlhuset fik besøg af Fifty da vi var til scrap-a-mania og her er lidt fotos fra de fine nye ting han kiggede på 🐻💝. Jeg har selv været hos Gavlhuset, da vi var på en tur i nærheden for 2 år siden og det var en stor oplevelse. Hvis messen har været hård ved pengepungen, så husk at der i denne måned er et gavekort på 200 kr på højkant til en heldig kommentar - doneret af Gavlhuset.
Jeg trækker vinderen den 31. oktober efter kl. 21.30 - ja på selve Halloween aftenen og man har 1 lod for hver kommentar man har lagt i oktober.

Men nu benyttede jeg mig af, at vi kunne mødes på en messe og jeg kunne tage lidt billeder til dette indlæg:


Fifty forelskede sig i den laaaange række med juletræer (nr 2 over hans hoved)
så den og et par andre stykker kom med mig hjem fra scrap-a-mania.




Han havde nok set dette inspirationskort på væggen og det er dælme også fint.
Med den lange række, skåret i et par forskellige nuancer og sølvglimmerkarton kan
man ret fikst og hurtigt frembringe denne fine skov.




Gavlhuset havde naturligvis hele deres nyeste kollektion med på messen.



Fifty var på det tidspunkt nået til "jeg vil bæææres" tidspunktet så vi lånte en kurv
Julemanden øverst i dette foto, som både kan bruges hængende til pynt eller som søde
til og fra kort var også fristende, men da min nabo havde købt den, kom den på "lån mig den 
lige over hækken" listen.

Det var vist alt jeg havde at vise lige i dag.  GOD søndag til ALLE. God tur hjem til jer fra Convention senere i dag.  Knus fra mig og Fifty



8 kommentarer:

  1. Jeg synes altså det er både fornuftigt og hyggeligt, at Fifty kommer med ud og vælge nyt Scrap 😜
    Fine kort, især de søde egern.
    Og nyd nu ferien 🌞

    SvarSlet
  2. Fine kort, og skønt at se, at Fifty er med til at vælge nye dies😉

    SvarSlet
  3. Ser ud til Fifty har hygget sig og fået set en masse lækre scrap sager og fine kort 😁

    SvarSlet
  4. Dejligt besøg med Fifty 😊 Fine kort fra Carina og dejlig inspiration fra Gavlhuset

    SvarSlet
  5. Dejligt at se et kort med masser af mønster karton, god inspiration. Det er også nogle flotte udgivelser der kommer fra Gavlhuset for tiden. Av min pengepung 😂

    SvarSlet
  6. Jeg fik heller ikke lavet nogle kort i år til international kort dag, men sikke nogle fine kort fra Carina af!

    SvarSlet
  7. Som temmelig ny i denne del af hobby verden, vidste jeg slet ikke at der fandtes en international kortdag.. men hvor er det bare fantastisk.. 🥰
    Jeg fik dog ikke selv lavet et, da jeg desværre er "nedlagt" af lidt problemer med hjertet, men inden længe er jeg igang igen 👍

    SvarSlet
  8. Nøj, det rejsekort er for lækkert - og fantastisk idé med de tre cirkler til at skabe fokus på nogle særlige spots
    Hvor må det være fantastisk at have sådan en nabo med "lån over hækken"-liste. DET vil jeg drømme om. Her er det "kun" nået til at få to nye scrappere frem i verden, når jeg til ishockey har siddet og været kreativ. De har nu begge standsemaskine, dies og vist også stempler begge to 😄

    SvarSlet

TAK fordi du besøger OSH-bloggen. Alle kommentarer bliver læst og spørgsmål besvaret - og ikke mindst værdsat og igen i 2024 deltager du med et lod pr kommentar i den månedlige konkurrence om dejlige præmier! MEN HUSK man kan ikke vinde på anonyme indlæg så HUSK at skrive dit navn i din kommentar, hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen.
THANK YOU for visiting the OSH blog - normally we only blog in Danish - but we hope you can enjoy our cards nevertheless ! All comments will be read and are truly appreciated =0)