Til denne måneds juleinspiration har jeg brugt en die fra "A Pocketfull of Happiness". Jeg kan godt li' hendes enkle stil og denne ræv måtte da også bare hjem og bo hos mig. Jeg har så givet den vinterpels, så det passer til et vinterkort. George Clooney er jo ikke den eneste lækre "sølvræv". 😍
Trædie er en Lawn Fawn baggrundsdie. Jeg bruger den ofte, da den kan bruges til alle årstider m.v. Til baggrunden har jeg stemplet med et ældre stempel fra Hero Arts og farvelagt med Distress Oxide ink, da de blender fint sammen. Men man kan også bruge mønsterpapir som baggrund.
Stempelteksten er fra Minimalistisk jul sættet (Gittes eget design).
Inden jeg bestemte mig fra farvevalget kom der en ekstra lille ræv til verden, så den får I lige som et bonuskort her.
Nu er det spændende at se hvad Pia har fundet på?
Sikke en sød ræv Gitte - jeg har tænkt på at hurtige julekort har vi som regel altid brug for i ny og næ og her har jeg et bud på et.
Materialelisten er også ganske begrænset, da der kun bruges 2-3 dies til dette kort.
Baggrunden er lavet med doneret designpapir fra Three Scoops. Her har jeg brugt en die til at skære den ud, så der er fine stitched kanter. Men denne die kan jo sagtens undværes, da man blot kan skære et stykke ud passende til kortfronten.
Den store flotte diecut tekst er fra Gittes Eget Design og hedder “Frisk Font Julehilsen”. Jeg har brugt en baggrundsdie fra Lawn Fawn til at give mit brune karton noget struktur, men dette kan jo også undlades.
Det er Lawn Fawns “Stitched Woodgrain” baggrundsdie.
Kristjørn bladene er fra Sizzix “Geometric Winter Frame” diesættet og så har jeg tilføjet en stor enamel dot fra Gittes Eget Design “Strawberry & Cream” Enamel Dots.
Julekortet er enkelt og holdt i varme jordtoner med et lille pop af kristjørnen.
Gad vide, hvad Charlie byder på i dag?
Nok nærmest det modsatte af et hurtigt kort - men jeg knuselsker ham julemanden og laver i ny og næ et par stykker til lager.
Så Julemanden er mit bud i denne måned - nu rabler det for dig Charlie tænker i nok, julemand i august - MEN jeg var i Billigblomst i Hillerød i lørdags og der var fuld gang i julepynt og kugler og hele svineriet, så her er han.
Han gik en tur i en julepyntet by og overvejede hvilken gave der kunne gøre mange børn glade på en gang og så slog det ham - SNEVEJR til jul!!!
Her får I ham først lagt på et stykke tussegammelt julepapir fra K & Co.
Og her er han med forklaring af materialevalg.
Snepapiret er fra lageret - tror det var en af de Lidl juleblokke der var på et tidspunkt.
Himself er Jolly Santa Claus fra Cottage Cutz, der normalt holder en gave.
Her har han fanget et snefnug.
Sølvcirklen med tekst og 3 snefnug er en ældre fra Memorybox.
Så kom julekortindlægget på nettet - beklager forsinkelsen. Håber der er nogle ideer I kan bruge.
Jul i august. Jeg vænner mig aldrig rigtig til det. Men kommer da alligevel næsten i julehumør med de søde kort.
SvarSletEj, hvor er den ræv bare for cute 😍 se nu, hvad det kostede mig at læse dette indslag 🙈🤣
SvarSletDejlig juleræv. Så fine kort
SvarSletDejlig juleinspiration 😊
SvarSletDejlige kort alle sammen. Altid dejligt med inspiration
SvarSletÅhh, jeg kan komme i julestemning til enhver tid og dette gør det da absolut ikke sværere 🎅🎄
SvarSletAlle julekortene er dejlige og den lille ræv er absolut ikke til at stå for ❤️
SvarSletTillykke til Anne Christensen, som vandt et gavekort fra Papirdesign.dk i august måned. Du er meget velkommen til at kontakte os på mail papirdesign0108@gmail.com - så får vi styr på gavekortet i fællesskab. Vi glæder os til at høre fra dig..
SvarSletMange hilsener
Tina og Susan/ Papirdesign.dk