Solen skinner men det blæser dælme også godt her hos os, så jeg er lige smuttet indendørs et øjeblik.
Med god hjælp fra Mie er de mange blå kasser nu tømt og kortene er klargjort til næste pakning. Mange tak til alle jer der havde leveret kort i Jylland via Conny H og jer der har afleveret hos Carsten i Luna hobby. Vi nærmer os nu deadline for næste afsendelse og det er lige nu KUN julekort vi mangler og har plads til. Alle andre kasser er lige nu fyldt til bristepunktet. Og TAK for det allesammen.
Lige nu holder vi lidt kortfri, da vi var LIGE ved at få label og kuvert allergi i de sidste par uger. 😍
I dag viser jeg et antal kort fra Margitha Jensen og mange tak for dem:
Fint restekort i søde, sarte nuancer, lige til en pigefødselsdag.
Og det samme gælder her - hvor resterne er skåret i Sol-strimler og der er sat
to små scalloped cirkler henover samlingen.
Der er også tænkt på drengene - ham her som er en by Lene die er i rigtigt sommerhumør,
kasket, shorts, bare tæer, isvaffel, badebold, badering OG....
... når man åbner kortet et skrivefelt, på folden man ikke ser her og snorkel og svømmefødder.
Her er by Lene også brugt. Det blev til en fin Pippi på sin prikkede hest.
Ser først nu, at hun lige skal et smut på skadestuen for at få en hvid prik i det ene øje.
Hoodie, soundblaster, kors - her et drengekort klar til konfirmationerne næste år.
Og endnu en kirkelig handlig, søde dåbskort (igen by Lene) til hhv. dreng eller pige.
Så kom vi da gennem flere forskellige kortemner i samme opslag.
OBS: En tilføjelse til dette indlæg. Jeg vidste godt, at Margithas sygdom desværre var blevet værre, siden jeg sidste talte med hende i Osted, men kan nu forstå, at hun ikke længere er i blandt os, men så gerne ville have sine kort frem til mig, hvilket lykkedes med god hjælp af en scrapven og Luna hobby. Så min tak for kortene vil jeg nu sende op i himlen og slutte dette indlæg med en hilsen til Margithas familie og venner - ære være hendes minde 💔.
Husk at I skal have skrevet jeres kommentarer her i juli måned senest 31.7 kl. 21.30 - for det er der jeg trækker den heldige vinder af en billet til Scrap i Ostedhallen som finder sted i 1. weekend i september - lørdag 2. og søndag 3. september. Tak til Eva-Marie Borup for sponsoratet i denne måned.
God ny uge til jer - både jer der holder ferie og jer der holder Danmark i gang.
Det er jo helt vildt så mange kort der kommer ind
SvarSletFede kort
SvarSletFine fine kort 🌈🤗🌈
SvarSletSøde kort 😊
SvarSletSå skønne kort, dejligt at se, at selv de mindste rester bliver brugt
SvarSletImponerende restekort.
SvarSlet