Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

søndag den 30. april 2023

Farvel april og tak for en god forårsstart.

Så er april måned lige ved at være fortid. Vi tog et dejligt forskud på sol og sommer i vores sommerhus
langt fra DK og er superklar til at nyde det gode vejr herhjemme også. 

I får som sædvanligt lige et sidste indlæg her ved månedens slutning, så I kan nå at få skudt de sidste kommentarer til april indlæggene af og dermed forbedre jeres chance i lodtrækningen i aften efter 21.30 om gavekortet på 250 kr til NHH design (og tak for det til Nadja og co.). HUSK nu at man IKKE kan vinde på en anonym kommentar - dem er der stadig nogen af hver måned. Så må man lige slutte sin besked med "hilsen og sit navn".

Dagens friske og søde kort er fra Julie A. fra Horsens:



Først dette kort, som straks minder mig om min formiddagsdrink ved poolkanten
mens jeg sidder her med en tår dansk postevand foran pc'en.
Tror det er en Silhouette fil der er brugt og genkender et af Gittes stempler fra Hobbyboden.



Næste kort kan også være en skærefil med en sød lille elefant - men den matcher papiret så meget, at jeg bliver lidt i tvivl. SØDT kort er det uanset hvad og igen med et af Gittes stempler. 



Vi bliver i dyreriget og bringer endnu en elefant - her i stemplet udgave.
Sjov detalje med at den stikker udenfor og kun er en silhouet ude i det lilla område.



Da vi er i gang med konfirmationsugerne, valgte jeg at lade dette enkle, men fine kort
fremstå som det der bliver forstørret i indlægget. Fint sammensat restestribe og lille
motiv med sneakers og oprullede jeans. Meget ungt og fint. 



Og til slut skruer vi lige tiden tilbage til dengang poesibøger var på højeste mode
og alle der havde sådan en sikkert fik denne tekst på en side fra en lille ven.
Redskaberne er også fra dengang man kunne bage uden diverse elektriske hjælpemidler.
Sødt kort og igen tror jeg det er skærefiler der er brugt og ikke dies.

Tak for de gode kort til dig Julie og god søndag til jer allesammen.

1. maj om formiddagen kommer maj måneds første indlæg - med et vindernavn og afsløring af hvem der er vores maj sponsor. Så på gensyn i løbet af i morgen. 👍😀


7 kommentarer:

  1. Skønne kort, som Julie endnu engang har kreeret. Måske er det silhouette-skærefiler, men jeg tænker straks Donna-kort, som der ellers er længere og længere imellem, at vi ser. De var også gode som temakort :)

    SvarSlet
  2. April har været et lidt hårdt måned hjemme hos mig . . Jeg har er under opsyn for blodpropper og hjertefejl.. så det er ikke meget aktivt jeg har kunnet... Men jeg har brugt en masse tid på at se på alle jeres flotte kort - for pokker hvor er der mange gode imellem.. Jeg føler mig virkelig inspireret og jeg har lavet mange tegninger der skal afprøves senere hen..

    SvarSlet
  3. Hvor er de søde, især den elefant i ternet papir 😍 vi har haft en hård måned da vi har sendt vores ene hund over regnbue broen 🌈😭 Vh Tina Wilstrup

    SvarSlet
  4. Søde og farverige kort fra Julie igen. Hun er altid god for de friske farver.

    SvarSlet
  5. Åhh hvor er det nogle fine kort. 😊

    SvarSlet
  6. Fine kort til afslutning på april måned, forskellige og dækker mange behov, der er til næsten enhver anledning

    SvarSlet
  7. De er så fine allesammen. Konfirmationskortet er jo lige til april måned 👍🏻

    SvarSlet

TAK fordi du besøger OSH-bloggen. Alle kommentarer bliver læst og spørgsmål besvaret - og ikke mindst værdsat og igen i 2024 deltager du med et lod pr kommentar i den månedlige konkurrence om dejlige præmier! MEN HUSK man kan ikke vinde på anonyme indlæg så HUSK at skrive dit navn i din kommentar, hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen.
THANK YOU for visiting the OSH blog - normally we only blog in Danish - but we hope you can enjoy our cards nevertheless ! All comments will be read and are truly appreciated =0)