Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

søndag den 30. april 2023

Farvel april og tak for en god forårsstart.

Så er april måned lige ved at være fortid. Vi tog et dejligt forskud på sol og sommer i vores sommerhus
langt fra DK og er superklar til at nyde det gode vejr herhjemme også. 

I får som sædvanligt lige et sidste indlæg her ved månedens slutning, så I kan nå at få skudt de sidste kommentarer til april indlæggene af og dermed forbedre jeres chance i lodtrækningen i aften efter 21.30 om gavekortet på 250 kr til NHH design (og tak for det til Nadja og co.). HUSK nu at man IKKE kan vinde på en anonym kommentar - dem er der stadig nogen af hver måned. Så må man lige slutte sin besked med "hilsen og sit navn".

Dagens friske og søde kort er fra Julie A. fra Horsens:



Først dette kort, som straks minder mig om min formiddagsdrink ved poolkanten
mens jeg sidder her med en tår dansk postevand foran pc'en.
Tror det er en Silhouette fil der er brugt og genkender et af Gittes stempler fra Hobbyboden.



Næste kort kan også være en skærefil med en sød lille elefant - men den matcher papiret så meget, at jeg bliver lidt i tvivl. SØDT kort er det uanset hvad og igen med et af Gittes stempler. 



Vi bliver i dyreriget og bringer endnu en elefant - her i stemplet udgave.
Sjov detalje med at den stikker udenfor og kun er en silhouet ude i det lilla område.



Da vi er i gang med konfirmationsugerne, valgte jeg at lade dette enkle, men fine kort
fremstå som det der bliver forstørret i indlægget. Fint sammensat restestribe og lille
motiv med sneakers og oprullede jeans. Meget ungt og fint. 



Og til slut skruer vi lige tiden tilbage til dengang poesibøger var på højeste mode
og alle der havde sådan en sikkert fik denne tekst på en side fra en lille ven.
Redskaberne er også fra dengang man kunne bage uden diverse elektriske hjælpemidler.
Sødt kort og igen tror jeg det er skærefiler der er brugt og ikke dies.

Tak for de gode kort til dig Julie og god søndag til jer allesammen.

1. maj om formiddagen kommer maj måneds første indlæg - med et vindernavn og afsløring af hvem der er vores maj sponsor. Så på gensyn i løbet af i morgen. 👍😀


mandag den 24. april 2023

Julekort #4 hos OSH

Forårsløgene blomstre lystigt i haverne og skovbunden er fyldt med hvide skovanemoner. Foråret er endelig kommet! Denne tid på året er så ganske speciel og ekstra skøn efter vinterens mørke tid. Det ligger måske ikke lige til højrebenet at tænke på julekort for tiden, men det er hvad vi gør her hos Operation Skriv Hjem. Ærligt talt, tænker vi på julekort året rundt 😊

Pia her og jeg byder på en helt anden stil end normalt fra min side af.  Charlie havde fået noget frisk doneret jule designpapir ind ad døren fra Three Scoops og sammen med en tidligere doneret Gold Acrylic Paint Dabber, gik jeg måske lidt amok.


Den lækre notebook baggrundsdie er fra svenske GummiApan og hedder “Baggrund 1”. 

Kvisten med bær er “Winter Berries” fra A Pocket Full of Happiness, mens sløjfen er “Stitched Beautiful Bows” fra DieNamics / My Favorite Things. 


Med de hvide bær har jeg snydt lidt. Inden jeg limede de små hvide bær-diecuts på den grønne kvist, brugte jeg en brun Promarker til at male det grønne karton brunt. 

Den lille fine tekst er en del af et tekststempel fra Gittes Eget Design. Stempelsættet hedder “Helt Minimalistisk Jul”. Teksten har jeg heat embosset med guld embossing pulver og klippet de ord ud, som jeg ønskede at bruge. 

Så er det Charlies tur til at give jer skøn inspiration til julekort. You go girl….

Hej Charlie her. Mit julekort er denne gang et af de der enkle men alligevel smukke, man altid pludselig får brug for. (eller er det kun mig det sker for??) 😲 Foto viser det ikke perfekt, men sløjfen øverst er skåret i blankt, rødt karton. Eller er der brugt blåt 100% dryssefrit glimmerkarton som baggrund og kraftig hvid karton til selve kuglen. Jeg har fået denne kugledie foræret og har googlet præcis denne udgave uden held, så har desværre ikke andre oplysninger.   Men VUPTI så kom der et svar fra Tina Mathiesen, som havde helt styr på at det er en die fra Simon Says Stamp - der helt nøjagtigt hedder:
Merry Christmas Ornament Wafer die SSSD111497 - så er det på plads og TAK Tina M. 👍


              Baggrund er en rektangular die fra Gittes eget design, den største som dækker hele kortet.

Jeg kender godt talemåden "Rødt, hvid og blåt - klæder alle tosser godt" - men kan nu rigtig godt lide dette enkle kort. 😍

Hvad mon Gitte Y. har fundet på til os denne gang?

Mit bidrag denne gang er et julekort lavet udelukkende med Spellbinders. Spellbinders laver dies med mange skønne motiver og denne julepostkasse er ingen undtagelse. Der findes både stempler og hot foil plates til postkassen. Jeg har så lavet et shakerkort ud af postkassen i rødt karton og foilet teksten på acetat, som kan tåle varme. 

Jeg har brugt embossing folderen Dazzling Dots som baggrund. Pynten er fra Parcel & Post Christmas Decorations sættet. Som shakerfyld har jeg fundet nogle passende farver sequins fra gemmerne. 

Tak Pia L. og Gitte - flotte kort med knald på juletemaet.

Og et lille PS:

Her kommer lidt bonusinfo til jer, som gerne vil støtte os med dette års julekort. Vi har planlagt pakkedag for julekort i august måned, hvorfor deadline for aflevering vil være ca. ultimo juli måned. Sidste år havde vi ekstra mange udsendte pga. Letland, men det tyder på ikke at blive tilfældet i år. Derfor behøver I ikke gå amok med masseproduktion, men kan i stedet fokusere på varietet og kvalitet.




onsdag den 19. april 2023

Sikke fint aprilvejr - både Dronningen og månedens øvrige fødselarer kan være stolte...

 Men nu må I ikke helt glemme at bruge en lille smule skærmtid, selvom solen skinner, og i dag får
I noget nyt at kigge på og kommentere på. 

Det er nogle fine kort, som jeg er 90% sikker på også er fra Sofie da de lå tæt op flere af hendes kort i kassen fra Convention - ellers er der en anden der også er SUPERSKRAP til flot farvelægning og så er det bare at melde sig, så vi kan få rigtigt navn på - men jeg holder nu fast i mit gæt om det er Sofie indtil andet er bevist. 

Der er så mange fine detaljer at jeg giver alle kortene den store visning denne gang. 



Se lige dette superlækre (savle savle) isglas fra Three Scoops.
Pynten er dog ikke den med kirsebær, jeg kender fra stempelsættet,
så Sofie må have tryllet og masket noget andet lækkert ovenpå. 



Nuttet, lille, sovende pindsvin, som jeg ikke lige fandt via Google
nyder livet midt i birkeskoven i det bløde græs med fine svampe rundt omkring.



Dan dies fine til lykke her brugt på et kort med en superflot bonderose.



Sødt fødselsdagskort med skønt vandmelon/larve par og lille hjerte med fin shakerplads
midt i alt det lyserøde.



Sidste fine LOVE kort har 3 vinduer der giver god plads til både tekster og små søde motiver. 
Den fine stak med lækre donuts er fra Polka Doodles der også har lavet den glade kop.
Måske også toast og pie - men jeg fandt dem ikke i min søgning.

IIHH  hvor blev jeg i godt humør af at lave dette indlæg med søde kort, håber det smitter hvis der sidder en derude og hænger lidt med næbbet.

I denne måned er det Nadja og NHH design der når måneden er slut kan give 1 heldig person der har kommenteret på april måneds indlæg et smit på læben, skal det være dig??  Så er det i gang med at kommentere for du får jo en chance for hver kommentar du skriver herinde. 

Nu må I hygge jer, nyde solskinnet, huske at være kreative, for det giver også smil på læben og have det godt indtil vi er tilbage 24.4. med vores apriludgave af OSH julekortinspirationen.  HEJ så længe.

lørdag den 8. april 2023

9. april - I dag med kort fra Malene

 Vi viser lige 4 mere af Malene S Jensens kort:

Igen en kæk lille skrivemaskine og se lige ene tast med et hjerte, den er da skabt
til at skrive LOVE hilsner på. 💗


Sødt tøset kort med lyserød kortbase og et fint stykke prikket mønsterpapir
ønsker modtageren en HAPPY DAY. 


Samme rolige og smukke quiltede baggrund som kort nr 1
her med en lille buket og en sommerhilsen.



Og vi slutter af med en maskulin lille hilsen

Håber I alle nyder Påskeferien, det gør vi 🐇🐥 nemlig. Tak for alle kortene Malene og god weekend til jer allesammen.

Vi vender tilbage med et nyt indlæg igen i løbet af næste uge. 

Indtil da har du tid til at kommentere på april måneds indlæg og være med i lodtrækningen af månedens præmie, der her i april er fra NHH design. Der er et gavekort på 200 kr på spil 😁





søndag den 2. april 2023

2. april med sponsor og flere af Julie A's kort

Ja der kommer allerede et nyt indlæg i dag, men hvis du ikke har læst indlægget fra igår bør du lige
kigge på det også, da vi har skrevet en vigtig besked i det. Tak. 

Men her siger vi allerførst Hej og velkommen til Nadja fra NHH design, der p.t. holder barsel med
familiens nyeste skud på stammen, lille Birk. 

Nadja har givet os et gavekort på 200 kr, så selvom der kun er 1 heldig vinder hver måned, kan man jo godt kigge sig rundt i webshoppen, så man er klar hvis man bliver den heldige her i april. Klik på linket i dette afsnit, så er du straks derinde. og OBS for jer der ikke ved det, så ligger der de populære Fifty stempler derinde, som gratis digistempler og noget fint digipapir i samme serie. 👍

Vi lovede at vise en håndfuld mere af Julie A.s kort og de kommer her, der er også lidt til smilebåndet:



Først et pige konfirmationskort i sarte farver og med fine hvide hortensiablomster med perle i midten
og guldramme.



Dette kort kan også gå til en konfirmation, men er nok et almindelig til lykke kort.



Og der er også tænkt på drengekonfirmanden med dette fine restekort.
Når der er så fint styr på farve- og mønster kombinationen og strimlerne sidder så fint sammen
er det INTET i vejen med et restekort - her med en lille hilsen.



Se lige det her farverige og sjove kort med fint badeboldpapir og en badering.
Hvor skøn er den tekst lige....  😎



Og denne.... både fisk og gæster er dejlige - men der er lidt om snakken 😜

Det var hvad vi valgte at vise i dag - TAK for kortene Julie og fortsat god weekend til jer alle.

lørdag den 1. april 2023

Velkommen til april bloggen

Inden vi afslører ny sponsor og vinderen fra marts måned, var der et par kommentarer der efterlyste nærmere forklaring på hvad et "gammelt" eller "uønsket" kort er. 

Bloggen har altid haft to punkter øverst under overskriften der handler om regler og gode råd,
men dem har vi nu opdateret med denne tekst:

Det kan siges meget kort: Et 👍 OSH kort er lavet på kraftig kvalitet karton, har hvidt skrivefelt inden i (dog ikke i et hvidt kort), overholder de "nej tak" ting vi før har nævnt og der er brugt skæremaskine, bonefolder og Misti eller lignende, så det er "snorlige" og med tydeligt stemplede tekster. 

Du kan altid regne med, at de kort vi viser frem på bloggen er kort der egner sig og det er helt OK at blive inspireret af ideerne - det er faktisk bl.a. derfor vi bruger tid på at vise dem. 😏

Vi ønsker ikke at begrænse nogens ønske om at være kreative - men da I efterlyser forklaringer
om hvad et gammelt/uegnet kort er har vi her prøvet at beskrive det:
Det kan være falmet, nusset, krøllet, skævt, have limpletter, have for tyk pynt, have mærker fra dobbeltklæbende tape der er slået igennem papiret, have pynt der falder af fordi 3d puder er for gamle, uegnet størrelse, æsker, poser ... listen er sikkert længere, men en god tommelfingerregel er - "ville jeg selv vælge det kort??"

Vi har kun beskrevet ting, der alle har været modtaget og det er en super følsom proces, da vi jo er sikre på, at alt er afleveret i den bedste mening. Men nu efter mere end 12 år måtte vi bare melde ud, at vi kan se vi bruger for meget tid på at prøve at redde eller omdirigere ting, vi nok ikke skulle have haft i første omgang. Vi håber beskeden bliver modtaget i den ånd den er afgivet, for vi er jo stadig dybt taknemmelige og glade for alt det gode og brugbare vi modtager. 💓

Og lad os så komme videre i teksten - marts måneds vinderkommentar blev denne:

24. mar. 2023
Sikke da nogen fine julekort, og dejligt med en lille historie til billederne 🥰

Til lykke til dig Anita - du må meget gerne skrive en besked til os med dine oplysninger, så
Anette efter påske kan sende din præmie. Mail til oshkontakt(snabela)hotmail.com - du indsætter selvfølgelig @ i stedet for hele parentesen. Også tak for sponsorstøtten til dig Anette og Simple and Basic. 

Dagens kort er et par fine påskehilsner fra Julie A. i Horsens:



De søde små motiver er Print and cut filer måske fra Silhouette og de er fint matchet
med prikket mønsterkarton og ensfarvet i lækre påskefarver.

Tak for kortene Julie - der kommer flere af dine kort i det RIGTIGE april indlæg i morgen søndag. Men det er jo i dag april starter og derfor dette korte indlæg nu.