Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

fredag den 16. december 2022

16. december og så er det weekend igen lige om lidt...

Allerførst vil jeg gerne dele en dejlig julehilsen og en TAK med jer. 😍

Den kommer på vegne af en af Den Kongelige Livgardes udsendte enheder i Letland og lyder:

Hej Operation Skriv hjem.  Tusind tak for julesnolder til xxxx fra den Kongelige Livgarde.
Det varmer os virkelig, at der er nogen, der tænker på os her i juletiden.
Jeg har vedhæftet nogle billeder fra vores sneklædte lejr.
Glædelig jul til jer og tak for jeres frivillige arbejde.
underskrevet  Axxx Mxxx, Camp Valdemar i Letland

Her er fotos, gengivet med tilladelse her, men må ikke kopieres:


Smukt ser det ud med de lange istapper og det snedækkede tag - men det brunlige er teltdugen
og på den anden side bor og sover de udsendte.  Brrrrh...  ⛄



Vue over lejren og Dannebrog er naturligvis med. 💝



Men som altid gør man hvad man kan for at skabe lidt hygge, når man er langt hjemmefra.

Håber I blev varme helt ind i julehjertet, for det blev vi da vi modtog mailen i dag. Nu har I set bare
et af de mange steder, vores kort kommer ud til og kan måske bedre forstå, at vi er nødt til at tilpasse
det vi sender afsted, til de forhold det kommer ud til. 

Mon ikke de der modtager et af vores julekort fra deres soldat bliver ekstra overraskede.

I dag viser jeg fine kort fra Annette (aka) så kig videre her:



Flettede julestjerner - dem har vi alle kendskab til. Da jeg var barn startede man med 
musetrapper, lærte så at flette hjerter og gik til sidst over til stjernerne og måske de mikrosmå lavet
af det smalle gavebånd - de var ret søde. Så det er helt nostalgisk at se et julekort med julestjerner.
Det er et sødt og enkelt kort - god ide. Mener jeg engang havde et stempel
der så sådan ud og som var fra Søstrene Grene, MEN kan se Three Scoops også har lavet et
der ligner men er lidt tyndere i stregen. Så mit gæt er at Annette og jeg har været faldet for 
det samme stempel for en del år siden - vi får se om jeg har ret??
TAK til Annette for at gøre mig KLOGERE - stjernerne er også fra NHH designs juleserie i 2022.



Rød scallopkort med sort og hvid matte, påsat en rød ramme, Det lyseblå er det inderste af rammen,
kan jeg se - dog skåret i en anden farve og sat lidt forskudt på kortet. Det ser ret godt ud.
Der er pyntet med lidt julegrønt, måske lærk, guldsløjfe og de fine julekugler der hænger i guldsnore
er et sæt, der hedder små julekugler fra NHH design.



Her et kort med Danske stregers julestjerne og stemplet indmad fra samme sæt - her er det
Gittes eget designs udgave af stempel med noget af teksten fra "Dejlig er den himmel blå"
Mønstret baggrund med kristtjørn ranker på rød matte på hvidt kort. Smukt og enkelt.



Samme "bund" som lige før - men her med mønsterark med små bolchestokke.
Oval med små juletræer har fået pynt at grangrene og stor, fin rød sløjfe.
Midt i det hele står en sød smemand og luner sig med en kop cacao, bare han nu ikke smelter.



Sidste kort i denne omgang står der NHH design på. 
Der er sværtet fint med grøn og rød sværte gennem en stencil med julekugler.
Nederst sidder en af NHHs mange gode bannere med tekst - her JULEHILSEN.
På kortet hænger også to fine, gyldne julekugler i røde krøllebånd.

Sikke nogle dejlige og forskellige kort Annette, 1000 tak for dem.

9 kommentarer:

  1. Dejligt med en hilsen fra “vores kunder”. Der ser virkelig koldt ud, men godt man så gør lidt for at hygge.
    Stjernerne på første kort er fra NHHs juleserie oktober 22.
    God dag til alle der læser med her.

    SvarSlet
  2. Bodil Bording Hansen16. december 2022 kl. 08.17

    Hvor er de dejligt at høre fra de udsendte, og sikke nogle kolde og
    hyggelige billeder 🎄
    Og sikke nogle fine julekort med skønne farver 🌈🎄☃️🎄🌈

    SvarSlet
  3. Hvor er det dejligt med en tilbagemelding fra det store udland. Ved jo godt at vores kort bringer lykke, men det er bare dejligt med tilbagemeldinger ❤️. Søde og inspirerende kort - igen - igen. God dag til jer i HQ

    SvarSlet
  4. Hanne Gissel Gross16. december 2022 kl. 09.53

    Selvom det hele er på frivillighedsbasis, så er det rart at få hilsner udefra. Flotte julestemningskort.

    SvarSlet
  5. Dejligt med hilsner derudefra, og godt at vide at det vi hygger os med kan bringe glæde til mange andre. Fine kort fra Anette i dejlige julefarver.

    SvarSlet
  6. Hvor er det da en skøn hilsen, jeg synes det så flot når de finder overskud til at sende en hilsen hjem, og hyggeligt når de kan sende et par billeder som her 😊

    Søde julekort du har delt idag☺️

    SvarSlet
  7. Ih Annettes kort er altid så dejlige! Og sjovt med et "kig ind" i de danske udsendtes hverdag.

    SvarSlet
  8. Dejligt med en hilsen fra de udsendte - og søde kort, der er sendt ud til nogle

    SvarSlet
  9. Jeg sender varme tanker til de soldater, der sover i telte i frostvejr!
    Fine fine kort Annette 😊

    SvarSlet

TAK fordi du besøger OSH-bloggen. Alle kommentarer bliver læst og spørgsmål besvaret - og ikke mindst værdsat og igen i 2024 deltager du med et lod pr kommentar i den månedlige konkurrence om dejlige præmier! MEN HUSK man kan ikke vinde på anonyme indlæg så HUSK at skrive dit navn i din kommentar, hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen.
THANK YOU for visiting the OSH blog - normally we only blog in Danish - but we hope you can enjoy our cards nevertheless ! All comments will be read and are truly appreciated =0)