Mie har også været flittig op til denne jul og her kommer et udvalg af hendes kort, hvoraf der igen
er kort der egner sig fint til OSH kort.
Jeg har fået lov at udvælge 4 kort, da de andre skulle hurtigt afsted:
Her har "Holiday Knit" fra Sizzix været i brug. Ikke i den foreslåede version
hvor de 5 forskellige strimler samles til et kort - men i denne mere luftige
udgave, hvor kun 3 strimler anvendes tilsat et engelsk julestempel, korsstingsstriber
og de små tynde zigzag striber der bliver tilovers fra et af mønstrene.
Lidt perlemorsfarvede bling, brune rensdyr og en lille rød sløjfe og kortet er klar.
PS - det er her de små juletræer I så i går stammer fra, de var da for gode til papirkurven.
De små mus fra Lawn fawn er nemme at farvelægge, selv for begyndere
for man kan nøjes med 2 måske 3 grå nuancer og en lille smule blending.
Mie brugte sine mus til denne raske lille sneboldkamp med baggrund lavet
med en ældre kantdie fra Lawn fawn med små træer og mønsterpapir fra en
blok fra Søstrene grene, der havde fint sølvfarvet snevejr. 💓
GOD JUL er en die fra Gummiapan.
Igen baggrundspapir fra Søstrene Grene med sølvstjerner på mørk himmel.
Og igen de små træer og en bakke mere fra Lawn fawn. God jul banner fra NHH.
Skovens dyr er en af Mies julekalendergaver (LF Ugly and bright) med en ræv, en bjørn
og en hjort der deler en masse små fine juletrøjer med motiver og tekster.
Igen nemme at farvelægge og matche til små historier.
Her møder Julemandens hjælpebamse f.eks. en ræv der har en trøje med
billede af julemanden, det får de sig så lige en lille griner over.
Og 3xHO må denne søde nisse også sige, da han finder et af de små rensdyr,
der har prøvet at flyve i håb om at komme med Rudolf og de andre rundt juleaften.
Men her ligger han - BUMS - på numsen og må se i øjnene, at han er for lille i år.
Nissen er fra et Sizzix sæt "Santa's Workshop", den lille ren er et af flere søde rensdyr
fra sættet Prancing Plushies fra Clearly besotted.
TAK til dig Mie for nogle hyggelige timer, jeg er spændt på hvilket julekort der bliver til mig. 😍
Så fine kort, så forskellige og med mange flotte detaljer🎄🎁🎄
SvarSletSikke fine og forskellige julekort. Hyggeligt med tur I Tivoli. Vi var i Tivoli Friheden i sidste weekend. Pænt koldt men Hyggeligt
SvarSletSuper flotte kort fra Mie! Er især vild med muse sneboldkampen ❤️
SvarSletDet er nogle skønne og meget forskellige julekort. Lige til at få masser af inspiration fra. Jeg elsker at farvelægge stempler, så kortet med sneboldkampen er jeg meget glad for
SvarSletFine kort fra Mie og god ide også at bruge "fraklip" til andre kort. 🙂
SvarSletSikke da nogle fine kort Mie har fået tryllet frem, de skal helt sikkert nok vække glæde hos modtageren.
SvarSletSå fine og hyggelige kort
SvarSletSkønne og ikke mindst søde julekort, Mie har kreeret. I er bare gode til at skabe de sødeste kort med blandt andet Lawn Fawns søde stempler. Er helt vild med musenes sneboldskamp. Tænk hvis lidt flere voksne tog ud og legede i sneen
SvarSletDe er da super hyggelige.. og især snebold kamp kortet😍
SvarSletSå fine julekort 🌈🎄🌈
SvarSletSøde søde kort. Hvem elsker ikke de små mus 🐁
SvarSletSå fine julekort, min favorit er nok det med Holiday Knit 🎄
SvarSlet