Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

søndag den 1. maj 2022

1. maj - aprils vinder og ny måned/ny sponsor

Lad os starte med at sige tak for alle kommentarerne - der er igen denne måned et par anonyme kommentarer og det er HELT OK - men som jeg har skrevet ofte - man kan ikke vinde som anonym. Så hvis du fremtræder som anonym fordi du ikke har en FB side, men du gerne vil deltage i konkurrencen, så må du lige skrive dit navn i din kommentar.

Men her er den kommentar der blev udtrukket:

årh børnekort kan man kun blive i godt humør af.. hvor er de skønne

og den var skrevet af Julie i Horsens (loxx)   -  Til lykke til dig - jeg giver NHH design besked om at du har vundet deres gavekort. 

Kortene i dette indlæg er modtaget til Scrap-a-Mania fra Gitte Grønfeldt, som altid kommer med en portion kort hun har lavet hjemmefra og hygger sig med at lave endnu en portion på selv messen.
TAK for kortene Gitte, det med Marimekko blomsten skabte et øjeblikkeligt behov hos mig.

Her dagens kortportion i et hurtigt kig.... det er sådan vi plejer at holde styr på hvis fotos vi har fotograferet, da der jo kan gå lang tid før de skal på bloggen.
Så HURRA for jer der lægger en lille seddel ved med antal og navn. 


Gittes Marimekko udgave af nogle af de fine blomster i sættet Floral bouquet fra STAMPENDOUS! 
Der er både andre blomster og 5 forskellige vaser - LOOOOVE it. 


En lille rest blomstermønstret karton og en prikket baggrund, 3 af de lækre flade enamel dots
og en tekststrimmel - mere skal der ikke til når det passer lækkert sammen som her. 


Her har Gitte brugt sin egen "rystet ramme" der også inkluderer de små fine blomster.
Den er da ret smart og matcher selvfølgelig fint den bagerste matte.


Her er det et gummistempel fra Darkroom doors - Classic cars vol. 2 der er sendt på en køretur. 
Der er 2 andre biler med i sættet og flere tekster - bl.a. den der er brugt her. 


Sidste kort kan bruges til mange formål - både en hyggelig lille hilsen uden anden grund
men faktisk også et kort til en begravelse fordi det er holdt i den enkle stil.
Her er jeg ikke sikker på blomstens oprindelse...  men det vidste Line - TAK.
Blomsten er en Simple and Basic die.

TAK for kortene Gitte. TÆNK at have sin egen butik, det tænker jeg tit må være en fest og så vågner jeg og kommer i tanke om alt arbejdet og slæberiet der også følger med... 👷 og så er jeg pludselig ikke misundelig mere...  😍

Dette indlægs afslutning kommer næsten til at minde om en Oscar uddeling (dog uden lussinger) for jeg vil også gerne skrive TAK til Nadja fra NHH design for støtten i april måned. 

OG byde Anette fra HAPPYMADE velkommen som vores sponsor i maj måned - alle 3 damer der kan finde ud af at snøre løbeskoene og suse rundt for at servicere os kunder. TAK for det.

HAPPYMADE har sat et gavekort på 200 kr på højkant - dejligt - hvem vil ikke gerne vinde sådan et?? Ja jeg spørger bare...  så sæt i gang med kommentarerne - der er 31 dage i maj - så vi lover der kommer flere indlæg at kommentere på.

PS.  For jer der også følger Fifty på Facebook. Efter mange år uden problemer, har FB givet os besked om at vi er en "grå" konto og at vi derfor hurtigst muligt (inden 4. maj) skal få alt flyttet til en "rigtig konto" da de lukker os ned. Vi gør hvad vi kan og har foreløbig downloaded alt indhold fra Fiftys FB side men går noget galt - kommer vi til at starte forfra uden vores historik. I parantes bemærket er FB ikke til at komme i kontakt med og de få steder man kan skrive til dem er der åbenbart LANG ventetid på et svar for vi har intet hørt endnu. SÅ hvis nogen har prøvet det samme og har en løsning hører vi MEGET gerne fra jer hurtigt og ellers bliver det en ny FB side på et tidspunkt.

12 kommentarer:

  1. Som altid fra Gitte er det så flotte og lækre kort. Hun er en kæmpe inspirationskilde til en som mig 😍

    SvarSlet
  2. Super flotte kort

    SvarSlet
  3. Tillykke til Julie. Dejlige kort fra Gitte.

    SvarSlet
  4. Tillykke til Julie 😊 Gitte er en stor inspirationskilde og vi er heldige at have så stort og varieret udvalg i de danske butikker ❤

    SvarSlet
  5. Sikke nogen lækre kort Gitte har lavet, er vild med bilen ��

    SvarSlet
  6. Som altid skønne kort fra Gitte, især med Simple and basic blomsten jeg stadig overvejer, men måske den kunne jo her hvis jeg er heldig at vinde gavekort til Happymade hihi..

    SvarSlet
  7. Lækre blomster kort i dejlige farver. Det første ligner noget mønster fra Marimekko som var så moderne for mange år siden 🥰

    SvarSlet
  8. Tillykke til Julie 🎉 fine kort fra Gitte 🤩
    Jeg kunne da super godt tænke mig at vinde et gavekort til Happymade, bare for lige at svare på dit spørgsmål 😆

    SvarSlet
  9. Super lækker kort

    SvarSlet
  10. Sikke smukke kort! Og så forskellige 🤩

    SvarSlet
  11. Sikke smukke kort! Og så forskellige de også er - lækker inspiration for os andre 🤩

    SvarSlet
  12. Tillykke til Julie og Skøn start på Maj måned, med super flotte kort

    SvarSlet

TAK fordi du besøger OSH-bloggen. Alle kommentarer bliver læst og spørgsmål besvaret - og ikke mindst værdsat og igen i 2024 deltager du med et lod pr kommentar i den månedlige konkurrence om dejlige præmier! MEN HUSK man kan ikke vinde på anonyme indlæg så HUSK at skrive dit navn i din kommentar, hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen.
THANK YOU for visiting the OSH blog - normally we only blog in Danish - but we hope you can enjoy our cards nevertheless ! All comments will be read and are truly appreciated =0)