Julekortkasserne står klar på mit stuegulv - i dag skrives der breve til hver kasse og de bliver lukket forsvarligt og pyntet udenpå med vores Julekort fra OSH labels. 1.884 stk starter så deres rejse ud i verden til vores udsendte soldater, nogle tæt på andre virkelig langt væk.
Denne forsendelse runder 80.000 OSH-kort og for hver 1.000 kort vi sender fejrer vi det ved at sætte en cellofanpose om det ene kort og en lille label. Denne gang var der hele 3 udvalgte kort og det ene ved vi faktisk ikke hvem har lavet - så sig til hvis det er dig. Så retter vi indlægget og får dit navn nævnt også.
Her ses kort nr 78.000 fra Pia Krogh Larsen
nr 80.000 fra Conny Hillgaard med en lille pixibog vedhæftet
og kort nr 79.000 med den skønne julemand som vi gerne vil have fundet ejeren af
Vi havde lige et par timer tilovers, vi plejer jo at sætte 12 timer af til en pakkedag, så vi fik også taget hul på poserne med de godt 1.400 kort der ikke var julekort vi modtog her i august og også TAK for dem.
Her 4 stk fra Ann Milan Bøgelund Bech fra København:
Smukt til lykke kort i grønne nuancer hvor mønsterpapir og diecut matcher fint
Festlig sommerhilsen med is.
Så enkelt kan det gøres, flot mønsterpapir, hvid firkant med grøn matte og stort Monstera diecut.
Flamingoer - jeg tror det er fra Gummiapan og fint matchende mønsterpapir til
endnu et til lykke kort.
Tak for kortene Ann og de fine julekort du også havde afleveret.
Nu vil jeg prøve at komme gennem dagen uden hjælp fra Fifty 🐻 for han tog med Pia hjem i går på en lille ferie. Jeg kan nemlig kun deltage i SAM om søndagen, så nu tager han med Pia til Sorø, så han ikke går glip af lørdagen i september. Så I der gerne vil hilse på os eller hente et ark labels, aflevere kort eller smide en skilling til kuverter i Fiftys gule spare"gris" er SÅ velkommen til at kigge forbi. 💝
Wow, det bliver alligevel til en del kort efterhånden 😊 Kortene fra Ann er fine, jeg elsker farverne og det enkle look.
SvarSletWaw nogle lækre kort fra Anne, er lidt vild med dem hvor papir og pynt følges ad.
SvarSletSkønne kort alle sammen!
SvarSlet