Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

mandag den 1. marts 2021

Så siger vi velkommen til foråret og marts måned og til lykke til en vinder.

Især i øjeblikket var det dejligt, at februar var en kort måned. Nu er det marts og vi kan ovenikøbet gå ind i en fysisk butik, hvis vi har en i nærheden og har brug for det. Efter enhver storm kommer der en regnbue - og det vil vi glæde os til.

Først afslører vi vores vinder af februar måneds kommentarkonkurrence, som HAPPYMADE var sponsor for.

Det var denne kommentar der blev trukket ud:

Åhr Fifty du er den mest fantastiske bjørn der formår at mene noget om meget. Du besidder så god humor. Flotte kort der helt sikkert nok skal vække glæde verden over.

Den har Heidi Kolze skrevet - så TIL LYKKE til dig Heidi - du kan nu snolde hos HAPPYMADE og de første 200 kr du bruger er betalt af dit præmie gavekort. Tak til Anette for præmien 💗

I dag viser jeg nogle forårskort fra Randi H.H.:

Lily of the Valley (LOTV) gik på et tidspunkt fra deres gummistempler til digitale.
De har en sød streg, som jeg også selv er ret vild med - her en lille sommerfuglepige,
der ønsker til lykke med et af NHH's fine små bannere.

Dette søde lille par er også fra LOTV og banner fra NHH.
Jeg spotter noget gammelt Karen Margrethe papir i baggrunden og se hvor fint det bliver
 med matchende matte i lilla.

En lille tænksom stund på gyngen med sin bedste ven.
Igen LOTV og NHH.

Her LOTV stempel der er perfekt til en hilsen hjem til børnene.
Matte med store tern, baggrund med små tern og matchende til pigens hat og kjole.
Jeg kan af personlig erfaring anbefale at man finder papiret først og matcher med sine Copic
bagefter - det er det hurtigste 😊

LOTV har også mange super nuttede motiver med dyr - og er du fast læser herinde
VED du, at Fifty har været vågen da jeg udvalgte kort til indlægget.
Derfor "TADAAAAH" et bamsekort med flot buket og brev under armen.
LOTV og NHH.

Det sidste kort viser alt det vi elsker ved foråret:
blå himmel, små søde fugle der synger og alt der der begynder at spire og gro.
Igen et godt eksemple på hvor meget en matchende matte gør ved et enkelt kort.

TAK for kortene til dig Randi.

I marts måned er det NHH design og Nadja der er vores sponsor. Der er et gavekort på 200 kr til webshoppen på højkant. Tak for det Nadja 😀. Husk vi som altid linker til vores sponsor hele måneden i sidemenuen og i de indlæg, de er nævnt i. Så man kan nemt hoppe forbi, kigge og shoppe.

Lodtrækning i marts blandt alle kommentar på bloggens marts indlæg sker 31.3. efter kl. 22.00 - så slå jer løs.

God mandag, god ny uge og god MARTS til jer allesammen.


6 kommentarer:

  1. Tillykke til Heidi!
    Ja, de er virkelig søde, alle Lotv stemplerne, ligesom disse kort.
    Jeg glæder mig over at vi har fået lov ikke bare at se solen men også mærke dens forårs varme, ahhhh. Såååå skønt! Jeg krydser alt for at vi går mod bedre tider.

    SvarSlet
  2. Tillykke til Heidi, og sikke nogle skønne kort 🌈🤗🌈

    SvarSlet
  3. Det var da helt fantastisk 😊 Tak til Fifty og Happymade. Vil glæde mig til at bruge gevinsten.

    SvarSlet
  4. Stort tillykke til Heidi og igen, flotte og inspirerede kort

    SvarSlet
  5. Tillykke til Heidi og de kort er godt nok søde ��

    SvarSlet
  6. Mon ikke vi alle kigger langt efter regnbuen efter dette år og særligt denne begyndelse på 2021?
    Søde kort og selvfølgelig har Fifty siddet klar ;)

    SvarSlet

TAK fordi du besøger OSH-bloggen. Alle kommentarer bliver læst og spørgsmål besvaret - og ikke mindst værdsat og igen i 2024 deltager du med et lod pr kommentar i den månedlige konkurrence om dejlige præmier! MEN HUSK man kan ikke vinde på anonyme indlæg så HUSK at skrive dit navn i din kommentar, hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen.
THANK YOU for visiting the OSH blog - normally we only blog in Danish - but we hope you can enjoy our cards nevertheless ! All comments will be read and are truly appreciated =0)