Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

mandag den 15. juni 2020

Nye kort fra Convention er i hus og mange TAK for dem......

God ny uge her fra OSH HQ, hvor vi i søndags fik besøg af Hanne Byskov SLÆBENDE på en stor sæk med kortpakker og -kasser i.  Det var kortene fra Convention, der efter fælles beslutning har været i karantæne indtil vi var klar til at modtage dem og Hanne havde et ærinde i vores område. TAK for hjælpen Hanne og TAK til alle jer der har afleveret FINE kort i massevis. I har måske undret jer over at I ikke hørte om dem, men nu ved I hvorfor. Det er virkelig mange ting, der ikke har været som det plejer i denne Coronatid. Men HURRA for vores hobby, jeg var personlig blevet BIMS hvis jeg ikke havde haft den mulighed for at koble af og hygge mig.

VI er i fuld sving med at kigge, tælle og fotografere - men ikke helt igennem endnu mit gæt er dog at der er over 600 kort - SÅ dejligt.

Jeg starter lige med at vise et udvalg af den første portion jeg fik fat i.

De er fra Gitte på Samsø. Jeg har flere gange haft den hyggelige fornøjelse at sidde sammen med Gitte til SAM og ved, at hun hver gang er super velforberedt og laver kort til os og de øvrige velgørende formål. MANGE tak for det Gitte.

Som tidligere katte"ejer" kan jeg sagtens forestille mig at dette er kattens syn på sin menneske.

Fint kvadratisk kort med 4 perfekte pladser til evt. rester der som her matcher helt perfekt.
Papiret er fra en 6x6 blok Hello Sunshine remix fra Lawn fawn og die og stempel er Gittes eget design.

Skønt kort til de maskuline hilsner. Både die og stempel igen Gittes eget design
og helt ærligt - det er da en skøn tekst..... lige min humor.

Her en anden fin tekst - jeg er fan - men jeg ELSKER også champagne..
Disse kort så jeg starten på da vi var på SAM. Gitte og flere af vores sidekammerater havde været på kursus
hos Axx og kom retur fuldstændig akvarelforstyrrede. Resten af den dag blev der malet felter og doodlet til
den store GULD medalje og som I kan se her var resultaterne også ret fine.   Igen et fint stempel af Gittes eget design.
Da jeg havde flere historier fra OSHs verden end jeg kunne nå at dele i maj måned fortsætter jeg med at strø dem lidt rund hist og pist, når de passer. Det gør denne - Gitte var faktisk den første der støttede OSH ved at sende en håndfuld kvadratiske kuverter eller en anden ting med, når jeg havde bestilt hos hende. Da hun begyndte at producere stempler blev der også tegnet og udgivet et specielt sæt clearstamps der passede specielt til OSH kort. Det så sådan ud og var årsagen til at begrebet "bare fordi" kort blev en del af vores ordforråd - for når man sådan er udsendt skriver man ikke kun hjem til jul og mærkedage - men også "bare fordi".

Her kan du se det stempelsæt:

Jeg får den dag i dag kort med bare FORDI, du holder mit hjerte varmt og Hils fra mig derhjemme på.
TAK for det - og I kan allesammen være glade for at det var det der gav mig ideen til at finde sponsorer blandt vores danske butikker, så der kunne falde en præmie af hver måned til en af jer der kommenterer herinde.

Så for jer der ikke allerede ved det - når man skriver kommentarer til vores blogindlæg får man 1 lod i månedens lodtrækning pr kommentar. I denne måned er det Three Scoops der er vores sponsor og man kan vinde et lækkert gavekort på 200 kr til at snolde for i webshoppen. Det er dælme nemt tjente penge for den heldige vinder....Selv Lotto kan ikke være med her..  :0)

God ny uge til jer alle fra mig og Fifty.

3 kommentarer:

  1. Super søde kort fra Gitte��

    SvarSlet
  2. Så søde kort til et godt formål.

    SvarSlet
  3. Skønne kort.. Det stempelsæt fra Gitte har jeg, det faktisk for længe siden det har været støvet af hihi

    SvarSlet

TAK fordi du besøger OSH-bloggen. Alle kommentarer bliver læst og spørgsmål besvaret - og ikke mindst værdsat og igen i 2024 deltager du med et lod pr kommentar i den månedlige konkurrence om dejlige præmier! MEN HUSK man kan ikke vinde på anonyme indlæg så HUSK at skrive dit navn i din kommentar, hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen.
THANK YOU for visiting the OSH blog - normally we only blog in Danish - but we hope you can enjoy our cards nevertheless ! All comments will be read and are truly appreciated =0)