Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

onsdag den 24. juni 2020

Julekort #6 hos OSH

Jeg starter lige med at sige til lykke til den heldige vinder der får en lille hyggejulepræmie for sit link i vores maj måneds juleindlæg. Det var en lodtrækning der denne gang var hurtigt overstået, da det god vejr og vores nyfundne større bevægelsesfrihed må have lokket jer væk fra skærmene derhjemme ;0) - men en vinder var der og det var Tina Wilstrup der viste dette søde kort:

Til lykke Tina W. - send mig lige en besked via messenger med din adresse, så kommer
der en lille overraskelse med posten (juletema). 

I juni siger vi goddag til Tina Rosendal Nielsen (10na) fra Vester Nebel. Tina har beriget OSH med rigtig mange kort i årenes løb og i sidste kasse var der et par enkle, søde julekort. Det er derfor Tina der er juni måneds gæstedesigner og tak for det. ;0)

Allerførst dette foto af Tina, for jer der ikke kender hende:


Og her Tinas kort, hvor hun har brugt det søde juletræssæt fra Happymades Simple and basic serie:

Jeg har selv det sæt, og da Tina både har lavet kort med selve juletræs die'en og med de små træer der kun laver embossede prikker får I et af hver at se.
Først dette lækre kort med et fint guldjuletræ. I baggrunden 3 strimler med søde afstemte julemønstre. Når det ser så lækkert ud er det ingen skam at få ryddet ud i sine rester - det var jo faktisk sådan vi i sin tid startede hos OSH og når det er godt udført, er det stadig en god ide, som I kan se her:

God ide med teksten på den vandret-liggende, smalle, røde tag.
Og her kommer så et andet sødt kort, hvor Tina har placeret 2 af de små prikke-juletræer på en cirkel med pierced kant. Det ene træ har pyntet sig med guldkugler og det hele har en baggrund af en masse små juletræer, hvoraf nogle er guldfarvede.

SÅ lækkert og enkelt kan det også gøres.
TAK for julekortene og ideerne til dig Tina.

Serven over til Pia:

I dag snyder jeg en lille smule, da jeg vil dele et "ældre" julekort med jer i dag. Kortet kom til verden sidste år i forbindelse med en Foil Teknik serie. Her har jeg haft gang i teknikker med Toner Foiling, hvor foilen reagerer med sort toner ved at blive kørt igennem en Minc maskine eller en laminator maskine.


Min foil baggrund er skabt ved at bruge Foil-Mates fra Gina K. Designs. Det er færdigkøbte toner mønstre, som man selv kan foiliere. Her har jeg valgt at bruge guld farvet foil fra Deco Foil.

Baggrunden til kortet er lavet i forbindelse med en Teknik Video serie, hvor jeg demonstrerer hvordan man bruger disse Foil-Mates fra Gina K. Designs. Den kan du se HER på min Youtube kanal, hvis du har lyst. Videoen viser hvordan den stibede baggrund laves.

Kortet er lavet færdigt ved at tilføje Classic Deer fra Memory Box og en juletekst fra Simple and Basic.


Den fine scallop die som er matte for den stribede foil baggrund er fra tyske Create A Smile.

Hvad har du fundet på Charlie?

Ja - ovenpå de to damers lækre kort, er det heldigt at jeg også var gået i GULD-mode i denne måned. Her kommer mit juni-julekort:

Jeg følte mig inspireret af jer begge, så jeg fandt kartonrestekassen frem OG tog hun på to af mine nyeste indkøb:

Concord & 9th sættet Basic Birthday faldt jeg over hos Hobbyboden (den lille sløjfe er derfra)
og sættet fra Paper Smoches er købt brugt fra en scrapper.
Jeg brugte også et af Gittes juletekststempler, men det havde gemt sig da jeg skulle fotografere - beklager.

Da sættet fra Paper Smoches, som desværre er ved at afvikle sin butik og stoppe med at designe stempler og dies, bare råbte på rigtig julestemning passede Gittes tekst perfekt. Det er REN Peters Jul stemning vi taler om her. Guld, rød og grøn med lidt bling og små slikstokke med striber (tal liiige om finmotorikøvelser her...)

Lidt overpyntet juletræ men sødt alligevel og resten af kortet er jo enkelt.
Det var det vi havde at byde på denne gang. Vi vil som ALTID rigtig gerne se jeres julekort så her kommer mr. Linky som sædvanligt:





søndag den 21. juni 2020

TAK for alle Conventionkort og TAK fra Mali


SÅ blev jeg færdig med alle jeres fine kort og 1.000 tak for dem. ;0)

Jeg har som altid fotograferet et lille udvalg fra hver portion. Der kommer smagsprøver af dem i de kommende indlæg.

Der var 730 kort heraf 20 julekort til lager. (indsæt trommehvirvel).

Vi har hermed rundet 71.000 kort til dato. Helt så højt er vi ikke nået i antal sendte kort - men det er jo fordi vi allerede samler lager af julekort og måske har lager af andre kort til specielle lejligheder. ;0)

En lille bøn til jer der laver kort med kraftkortbase - I må meget gerne bruge kraftkarton - jeg er selv vild med det - men husk lige et hvidt skrivefelt indeni. Ligesom vi beder om hvis det er mørke farver karton der er kortbasen. På forhånd tak.

Vi er i fuld sving med at pakke og det er heldigt for denne skønne besked tikkede ind i går lørdag:

Besked på OSH's FB side fra feltpræsten ved Helikopterbidraget i Mali:

Hej OSH. Allerførst et stort tak for jeres arbejde, jeg ved det varmer ikke bare her, hos dem der er udsendt, men også hos dem, som får håndskrevne hilsner hjem med feltposten. Jeg er præst for Hold 3 ved vores Helikopterbidrag i Mali. Jeg kan se, der har været nogle af jeres kort hernede, men der er ikke flere, og jeg fornemmer, der er mange, der gerne vil skrive hjem. Er det muligt at få en portion mere af jeres flotte kort?

DEJLIGT med sådan en hilsen derudefra og jeg giver den derfor straks videre til alle jer der er en del af OSH. Samtidig har jeg skrevet til ham at vi har kasser der starter deres lange rejse i næste uge.

I dag har jeg fundet en håndfuld fotos af nogle fine kort fra Karina Ø. Johansen:

Festlig lille frø ønsker her til lykke.

Vi fortsætter i dyreverdenen - her kommer Jumbo forbi med en fødselsdagskage.

Dette søde kort har et bogmærke der kan tages af - sød ide.

Her en hilsen fra hele savannen. 

Endnu en hilsen til en lille læsehest - der nu kan få hjælp til den rigtige side af en isbjørn.

En hilsen der ønsker held og lykke.....

Og til sidst kortet til en af de stakkels fodboldfans, der har savnet de mange kampe.
TAK for de mange fine kort Karina.

GOD søndag - her i huset er vi ved at finde plads til vores nye affaldscontainere - jeg måtte bøje mig Tog også få en til PAP - da jeg opdagede at min papirkurv fra scrapværelset ikke måtte komme i PAPIR fordi der også er karton i. Så vi hjælper naturligvis miljøet - men det skæmmer godt nok i indkørslen.

Nu hører I først herfra igen på onsdag - for der er det jo 24. juni og vi har julekortideer at vise frem.


mandag den 15. juni 2020

Nye kort fra Convention er i hus og mange TAK for dem......

God ny uge her fra OSH HQ, hvor vi i søndags fik besøg af Hanne Byskov SLÆBENDE på en stor sæk med kortpakker og -kasser i.  Det var kortene fra Convention, der efter fælles beslutning har været i karantæne indtil vi var klar til at modtage dem og Hanne havde et ærinde i vores område. TAK for hjælpen Hanne og TAK til alle jer der har afleveret FINE kort i massevis. I har måske undret jer over at I ikke hørte om dem, men nu ved I hvorfor. Det er virkelig mange ting, der ikke har været som det plejer i denne Coronatid. Men HURRA for vores hobby, jeg var personlig blevet BIMS hvis jeg ikke havde haft den mulighed for at koble af og hygge mig.

VI er i fuld sving med at kigge, tælle og fotografere - men ikke helt igennem endnu mit gæt er dog at der er over 600 kort - SÅ dejligt.

Jeg starter lige med at vise et udvalg af den første portion jeg fik fat i.

De er fra Gitte på Samsø. Jeg har flere gange haft den hyggelige fornøjelse at sidde sammen med Gitte til SAM og ved, at hun hver gang er super velforberedt og laver kort til os og de øvrige velgørende formål. MANGE tak for det Gitte.

Som tidligere katte"ejer" kan jeg sagtens forestille mig at dette er kattens syn på sin menneske.

Fint kvadratisk kort med 4 perfekte pladser til evt. rester der som her matcher helt perfekt.
Papiret er fra en 6x6 blok Hello Sunshine remix fra Lawn fawn og die og stempel er Gittes eget design.

Skønt kort til de maskuline hilsner. Både die og stempel igen Gittes eget design
og helt ærligt - det er da en skøn tekst..... lige min humor.

Her en anden fin tekst - jeg er fan - men jeg ELSKER også champagne..
Disse kort så jeg starten på da vi var på SAM. Gitte og flere af vores sidekammerater havde været på kursus
hos Axx og kom retur fuldstændig akvarelforstyrrede. Resten af den dag blev der malet felter og doodlet til
den store GULD medalje og som I kan se her var resultaterne også ret fine.   Igen et fint stempel af Gittes eget design.
Da jeg havde flere historier fra OSHs verden end jeg kunne nå at dele i maj måned fortsætter jeg med at strø dem lidt rund hist og pist, når de passer. Det gør denne - Gitte var faktisk den første der støttede OSH ved at sende en håndfuld kvadratiske kuverter eller en anden ting med, når jeg havde bestilt hos hende. Da hun begyndte at producere stempler blev der også tegnet og udgivet et specielt sæt clearstamps der passede specielt til OSH kort. Det så sådan ud og var årsagen til at begrebet "bare fordi" kort blev en del af vores ordforråd - for når man sådan er udsendt skriver man ikke kun hjem til jul og mærkedage - men også "bare fordi".

Her kan du se det stempelsæt:

Jeg får den dag i dag kort med bare FORDI, du holder mit hjerte varmt og Hils fra mig derhjemme på.
TAK for det - og I kan allesammen være glade for at det var det der gav mig ideen til at finde sponsorer blandt vores danske butikker, så der kunne falde en præmie af hver måned til en af jer der kommenterer herinde.

Så for jer der ikke allerede ved det - når man skriver kommentarer til vores blogindlæg får man 1 lod i månedens lodtrækning pr kommentar. I denne måned er det Three Scoops der er vores sponsor og man kan vinde et lækkert gavekort på 200 kr til at snolde for i webshoppen. Det er dælme nemt tjente penge for den heldige vinder....Selv Lotto kan ikke være med her..  :0)

God ny uge til jer alle fra mig og Fifty.

mandag den 8. juni 2020

Mandagsindlæg med nye kort fra Pia L.

Pia L. kom forbi i sidste uge med en masse lækre kort og vi havde begge tid til nogle hyggelige timer med åbne døre og vinduer og fornuftig afstand. HOLD da op hvor er det længe siden der har været lukket gæster ind her i HQ - det var savnet.....

Skønt fødselsdagskort til en der måske ikke er 25 år mere - med tekst- og bilstempel
fra sættet Classic cars fra Darkroom doors. Baggrund er også stemplet.

Også her hjemmestemplet baggrund med striber - og med et STORT til lykke stempel. 

SE lige her. det er da for nuttet.
Sværtet baggrund i 3 nuancer og en masse diecut hjerter - der er 4 lag i dem der er sværtede
og et 5. lag der er hvidt på det ene hjerte. se zoom nedenfor.


Her har Pia "bare" swoochet" med nogle små stempelpuder i blå nuancer og derefter sat i lille skib i søen. 

Vi slutter af med en hilsen med et "KNUS fordi du fortjener det"
Turkis matte og hvid kortforside hvor ordet KNUS er stanset ud. 
Tak for et hyggeligt besøg Pia og mange tak for de mange, fine kort.

Så kan der kommenteres og husk at der er masser af varer hos Three Scoops, som jo er vores sponsor i denne måned. Du kommer direkte til deres webshop via vores link her eller  i sidemenuen

mandag den 1. juni 2020

Det er sommer det er sol og det VAR søndag i går....

... men det var først i dag jeg havde tid til at skrive dette indlæg. Sådan kan det gå. Det er nok alle de fester Fifty og jeg har holdt i maj måned.  ;o)

TAK for alle de dejlige kommentarer - både fra jer der var med fra starten og jer der er kommet til sidenhen. Vores fødselsdagsmåned er slut - men hvem ved om vi fester lidt videre resten af 2020???

Jeg har trukket lod og denne måneds vinder - der kan hygge sig med et gavekort på 200 kr til Your own Scrap er Lise Damsgaard fra Vejle med denne kommentar:

Fantastisk resultat og jeg har en pæn stor stak liggende, der skal til HQ på et tidspunkt. God dag til jer i HQ �� på 1. maj - ny sponsor, april måneds vinder og en masse andet

STORT til lykke Lise - jeg giver besked til Your own Scrap her til aften, så de ved det er dig der har vundet. Så kan du bare henvende dig når du ved hvad du kunne tænke dig at bruge beløbet til.
Samtig STOR tak til Your own Scrap for præmien i maj måned.

HUSK der stadig er en anden lille maj chance for en præmie - nemlig ved at linke til et julekort du har lavet i vores 24. maj indlæg - der trækker vi først en vinder af en hemmelig præmie den 23. juni.
Kortet må meget gerne være inspireret af de 3 kort vi har vist i vores indlæg - men det er ikke et krav.

I skal da også have lidt nye kort at se på, disse er fine her i måneden hvor nogle af de udsatte konfirmationer finder sted eller senere for de der bliver efterårskonfirmander - det var jeg faktisk også tilbage "da ruder konge var knægt" dvs. i slutningen af 1960erne. ;o)

Disse kort er fra 10na og mange tak til dig:

Tag med stjerne på til "den sejeste dreng"

Samme ide men her med silhouet konfirmand

Kort man kan sende til den udvalgte.... mener det er et Three Scoops kys der er brugt.
Og apropos Three Scoops, så er det Camilla der er OSHs sponsor med et lækkert gavekort på 200 kr i juni måned. Tak - det er vi rigtig glade for - og det er I derude helt sikkert også - så det er bare om at kommentere fra nu og hele juni måned. Vi er klar med læsebrillen på næsen jeg og Fiftys kloge professorven fra Cambridge University:

Professor T. Eddyson
Som vi skriver i kommentarfeltet, så læser vi alle kommentarer - men vær sød at stille spørgsmål til os i vores mail eller via vores Facebook side - det gør det lettere for os at holde styr sagerne.