Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

tirsdag den 24. marts 2020

Julekort #3 hos OSH

I dag glæder vi os til at bidrage med marts måneds julekortinspiration, vel vidende at ikke meget andet er normalt ude i den store verden. Men vi der har denne dejlige hobby stresser jo af ved at bruge lidt tid på vores sysler - så derfor fortsætter vi også med julekortinspirationen.

I denne måned er vores gæstedesigner dygtige Tina Mathiesen, som I jo alle også kender fordi hun orker at holde Scrapsister kørende, så vi også der har et hyggeligt forum. TAK for dig Tina !!!

Skulle du ikke have mødt Tina, har du her et ansigt at knytte til navnet.
HEJ Tina.... ;0)
 Uvist af hvilken grund nægter min mail at frigive Tinas tekst der fulgte med billederne, så I må nøjes med mine kommentarer under billederne.

Tina har fundet noget lækkert akvarelpapir og sine Zig tuscher frem. SPÆNDENDE....

Tina vil også benytte dette CUTE og Fifty-godkendte die- og stempelsæt fra Sugar Peas, et dansk glædelig jul stempel og et par udvalgte distress Ink pads.

Dette blev resultatet - hvor SØD er denne isbjørn lige, med favnen fuld af pakker og en varm sweater på. Der er helt sikkert brugt masking for at få pakkerne på plads - men det kender de fleste af jer sikkert og ellers er det måske nu du har lyst til at lære det. Google kan sende dig til et hav af sider der viser det.
TAK for det fine indlæg og kort Tina - så er det Pia L.s tur:

Med disse 2 julekort fik jeg atter gjort et indhug i en rigtig gammel 6x6 blok designpapir. Der er intet bedre end at få brugt noget af ens ældre papirlager.

Den fine kvistkarton juletag på kortfronten er fra Hero Arts "Ornaments" Nested Frame Cuts.


På begge kort er teksten stemplet med Memento "Rich Cocoa". Stempelsættet er "Julegavetid" fra Gittes Eget design. 


En lille fin detalje på begge kort er guldsløjfen som sidder øverst på kvist taggen.

Så giver jeg stafetten videre til Charlie....

Tak Pia - det er altså lidt angstprovokerende at komme efter sådan to dygtige damer - men jeg griber stafetten og har også rodet lidt på mit papirlager og fundet en blok julepapir fra Panduro. Lad os bruge det:

Her ses de 3 ark papir, tape, Gittes julestempler og Gittes diesæt. Jeg har valgt et kvadratisk kort denne gang.
Det tror jeg bliver lige det jeg har brug for.

Lag på lag - 1 julegrøn rest karton fik lov til at snige sig med ind i "festen".
Fifty har arrangeret dette photoshoot. Det er vores måde at sige:

VI tænker på alle jer derude - håber I har det godt og holder humøret oppe. Det er en presset situation, men så længe vi overholder de råd der er givet gør vi hvad vi kan. Vi er p.t. i hjemmekarantæne efter en udlandsrejse, så her er hverdagen heller ikke normal, men vi tænker på jer der både skal klare arbejde og børnepasningen.  Knus herfra....

PS  Vi har modtaget spørgsmål fra flere om vi modtager og sender kort i denne situation. Svaret er at vi ikke kan komme på posthuset efter noget før efter 3. april - og at pakker vi modtager lige kommer til at stå 3 døgn før vi rører indholdet, men ellers kører OSH videre med gummihandsker og håndsprit ved hånden.  Kortene fra Convention er på fjernlager indtil vi kan færdes mere frit, så derfor har jeg ikke takket endnu og heller ikke set dem.

Som altid ender dette julekortindlæg med Mr Linky - så vis os jeres julekort - vi vil så gerne se dem...








2 kommentarer:

TAK fordi du besøger OSH-bloggen. Alle kommentarer bliver læst og spørgsmål besvaret - og ikke mindst værdsat og igen i 2024 deltager du med et lod pr kommentar i den månedlige konkurrence om dejlige præmier! MEN HUSK man kan ikke vinde på anonyme indlæg så HUSK at skrive dit navn i din kommentar, hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen.
THANK YOU for visiting the OSH blog - normally we only blog in Danish - but we hope you can enjoy our cards nevertheless ! All comments will be read and are truly appreciated =0)