Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

tirsdag den 24. juli 2018

Julekort #7 på OSH

ÆNu er vi simpelthen kommet tættere på den næste jul end det foregående... Det går stærkt sådan et år. I denne sommermåned har jeg besluttet at vise jer et rigtig vinterligt julekort, hvor jeg bruger stempler fra My Favorite Things på en meget enkel måde. Kortet er faktisk liftet et eller andet sted fra, men jeg kan desværre ikke huske hvor... Ups!


Som det ses er der tale om et meget enkelt (og dermed ret fladt kort). Jeg kan dog ikke undvære lidt dybde, så jeg har tilføjet et par enamel dots, der giver lidt mere spil i og omkring det stemplede motiv.

Jeg har også lavet et enkelt kort men med lidt diecutting og heat embossing. Jeg har sågar lavet et glitterkort, dog med noget som ikke smitter af! Når det drejer sig om OSH kort, er det jo vigtigt at glitteret ikke kan smitte af. Her har jeg brugt noget glitter gavepapir, som har en gylden champagnefarve.


Min kortfront har jeg diecuttet flere gange med en lille sød stjernedrys die fra Simon Says Stamp og heat embosset teksten med Ranger "Liquid Platinum".

Det store tekststempel er Gitte's Eget Design fra Hobbyboden og det lille er fra norske Kaboks.


Nu bliver det spændende at se hvad Charlie byder på af inspiration denne gang. Hit it, Charlie!....

Det er lige det jeg gør!

For jeg har indviet et cute stempel jeg fik i fødselsdagsgave af Gitte Y. Hun ved min mand er vild med isbjørne og at jeg hader kulde og mus :0). Det er der blevet dette fine motiv ud af.

Udover Stampingbella stempel og die er det et Marianne isbjerg i baggrunden. Tekststemplerne er en blanding af Three Scoops og et julestempelsæt af ældre dato.

Fifty fik lov til at sætte op til fotografering og dette er hans ide om julepynt  ;0).
Jeg har også brugt min nye Lawn fawn Reveal Wheel die - supernemt og sjovt at lave. Der er mange forskellige små typer vindue, der kan købes løse ved siden af - dette er det der følger med i sættet.

Jeg valgte, at de fire tekster dannede en sætning (kom dog til at stemple i forkert rækkefølge - men den lille pil kan heldigvis pege i den rigtige retning, hvis man vender den om). Svært at se, men øjne og snude har naturligvis fået Glossy Accent, så de skinner!

Hele teksten lyder:  HO HO - jeg sender dig juleglæde - God jul.
Jeg farvelægger mest med Copics  - og en hvid isbjørn er flottest med lidt grå skygger. 


Sikke en omgang inspiration af forskellig art I får i denne måned! Tak til Cecilie og Pia!
Håber I også får lyst til at jule lidt, for inden vi ser os om, er det den tid på året igen - og allerede i starten af oktober ryger OSH's julekasser afsted, ellers kan kortene ikke nå der ud, blive skrevet og komme hjem igen inden jul.

Sidste måned var der så mange der linkede til julekort, at det udløste en julepræmie fra Fifty og mig. Til lykke til Mette H. (for god ordens skyld er det H for Hyldig ;) ), der vinder et fint, lille sæt julestempler doneret af Hobbyboden for sit link i juni indlægget.

Vi sætter også en præmie på højkant i dette indlæg, men kun hvis der er mindst 10 der linker inden næste indlæg  - dvs. senest 23. august.

Her er Mr. Linky - vi glæder os til at se jeres udgave af et julekort - og ekstra hyggeligt hvis det er inspireret af vores 3 (men ikke noget krav..):










lørdag den 21. juli 2018

Summertime.. og månedens sponsorpræmie

Ja vi må da have haft solstik her hos OSH siden vi ikke har fået vist jer hvem der er månedens sponsor. BEKLAGER - men det er søde Gitte fra Hobbyboden (der i parantes bemærket i sin tid var vores allerførste helt uopfordrede sponsor ;0) ).

Gitte har givet os disse to sæt af de lækre og velstemplende tekster fra hendes eget design - HVEM bliver den heldige vinder af juli måneds kommentarkonkurrence og disse to sæt tekster???  Ja det får vi at se når måneden er slut.

MANGE tak for sponsorgaven Gitte og fortsat god sommer....

Lækre tekster til mange slags kort får man her.
I det totalt fede weekendvejr har jeg fotograferet kort der forestiller sommermotiver udenfor i dag, i pakken fra Solveig var også kort fra Randi og hvis jeg ikke har fået fumlet for meget rundt i rækkefølgen burde disse være fra Randi:

Supersødt med de små Polaroidrammer med hver sin tekst og totalt nuttede kyllinger / fugle.

Frisk fyr i godt vejr.

Dreng og hans hund og to veninder.

Drengen og hunden igen - vildt sødt at den har kasket på ;0)

Disse stempler har jeg også købt for nyligt - glæder mig til at få lavet noget med dem - de forestiller jo den der gode byge, vi faktisk trænger RIGTIG meget til her i DK denne sommer. Er hun ikke nuttet med sin regnbueparaply???

Nu er næste indlæg først på tirsdag - hvor vi jo har nogle julekort at vise jer. Foreløbig er der hele 10 links via Mr. Linky derinde og det er jo LANGT over de  vi havde sat som grænsen for at der faldt en lodtrækning om en præmie af. I kan stadig nå at være med - vis os et julekort I har lavet her i sommerheden - indlægget er her. Så er dit navn med i lodtrækningen om disse FINE juletekster også fra Hobbyboden:
Og vinderen må både KIGGE og åbne dem inden juleaften - det LOVER vi  ;0)
NYD weekenden og solskinshilsen fra mig og en svedende Fifty der derfor har fået tilladelse til sommeruniform, baret og korte rør.

Kan man få en HONNINGispind, please......




fredag den 20. juli 2018

Hyggelig frokostmøde ved kajen.

Solveig og jeg havde en frokostaftale i denne uge, hvor jeg samtidig fik en fin stor portion kort fra hende og Randi. SUPER hyggeligt ;o)


Bord og bænk ved mit arbejde var ikke perfekt til en selfie, men her er den alligevel. 



 Og her er posen med de fine kort i. I skal nok få flere at se senere.

Kop og indhold er fra Three Scoops adventskalender i 2017. Cute ikke??
Så er det weekend - og på trods af det flotte vejr - har Fifty og jeg lidt travlt i øjeblikket, da der snart skal kasser afsted igen. Takket være alle jer der har afleveret og sendt kortkasser og poser, kan jeg i øjeblikket ikke se mit gulv i scrapværelset, så der er dejligt mange at sende afsted.  1000 tak....





søndag den 15. juli 2018

Så er der nye kort af den nuttede slags på bloggen

Efter at jeg så "den amerikanske elefant i en glasbutik" besøg Dronning Elizabeth i Nyhederne, fik jeg behov for at kigge på nogle elefanter, der er søde  ;0)

Så jeg fandt fluks disse billeder af flere kort fra 10na's sending til OSH - pyha - nu har jeg det straks bedre.....

Lyseblå kartonstrimmel embosseet med stjerner passer perfekt som baggrund på dette søde kort. Fine farvelagte elefanter og stjerner der "holdes sammen" af den enkle sølvtråd.  FINE kort

Her blæser han bobler og leger med en hjerteballon. Så sødt med de sarte farver i baggrunden og lidt washitape.

Lille doily titter frem bag motivet og små labels staver til et "knuz"
TAK for alle kortene til dig 10na og god søndag til alle der læser med her.

Husk at kommentere også her i sommervarmen, chancen for at vinde her hos OSH er mange gange større end Lotto osv. og så er vores præmier jo scraprelaterede  ;o)




torsdag den 5. juli 2018

Hvem var den heldige vinder af Happymades gavekort på 200 kr i juni ????

Sol, sommer, tidig sommerferie og VUPTI så er sådan en måned pludselig gået.

Her kommer (letteret forsinket) resultatet af lodtrækningen blandt de kommentarer I har lagt på vores indlæg i løbet af juni måned og tak for det.

Også TAK til Anette fra Happymade, som hele 2 gange her i 2018 har givet os et gavekort på 200 kr til at snolde for.

Den kommentar der blev udtrukket i denne måned var:

"Skønne og inspirerende kort, flotte kort Bodil" på dette indlæg

Til lykke til Heidi Nielsen - vi giver besked til Happymade om at det er dig der har vundet.

For at minde jer om, hvad det er vi laver her hos OSH, viser vi lige disse fine kort fra 10na, som vi fik med hjem i kassen fra Convention i Middelfart. 

Enkelt men superfint kort til dem derhjemme. Gummiapan huse, guldtape (kunne også have været en strimmel mønsterpapir) to scallophjerter og guldembosset Home sweet home. Sådan en hilsen går da lige i hjertet.

Embosset baggrund med skyer med forskellige, nuttede dyr på en bakke.
Fin lille hvid sky og en svævende ballon. CUTE, cute, cute til både børn og voksne
Denne gang var der rigtig mange af jeres kommentarer, der handlede om at I fik god inspiration herinde. TAK for det - det er vi glade for at høre, det er en af årsagerne til at vi bruger tid og penge på at vedligeholde denne blog. (Den anden grund er, at vi gerne vil vise de fine kort og på den måde sige tak til jer der har lavet dem.)

Jeg kan allerede nu RØBE vi også har en juli måned sponsor - det er trofaste Gitte fra Hobbyboden og i næste indlæg skal jeg nok vise hvad der er på spil i juli måned.